Vandretur på Österlenleden

Idyllisk natur i det allersydligste Sverige

Er benene stadig lidt stive efter en vinter, hvor vejret ikke just har indbudt til lange, seje vandreture? Så giver Österlenleden en fin mulighed for at få løsnet op i de stive lemmer. Her bliver du hverken udsat for stejle stigninger eller ufremkommeligt terræn. Til gengæld byder denne sydlige del af Skåne, vest for Ystad, på idylliske naturoplevelser og masser af muligheder for den glade vandrer.

Pelle-Estborn.jpg
Skrevet af: Mads Pedersen
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 7680

Er benene stadig lidt stive efter en vinter, hvor vejret ikke just har indbudt til lange, seje vandreture? Så giver Österlenleden en fin mulighed for at få løsnet op i de stive lemmer. Her bliver du hverken udsat for stejle stigninger eller ufremkommeligt terræn. Til gengæld byder denne sydlige del af Skåne, vest for Ystad, på idylliske naturoplevelser og masser af muligheder for den glade vandrer.

Med start i Ystad, der er nem at komme til med både offentligt transport og egen bil, går turen langs kysten mod øst. Her kan du vælge at tage hele rundturen, der vil tage dig omkring 10 dage. Eller du kan stoppe undervejs og tage tog eller bus tilbage til Ystad, hvis du har din bil stående der – for eksempel efter tre-fire vandredage fra Simrishamn.

Perler på snor
Allerede på turens anden dag kommer du forbi en af Sydsveriges største attraktioner, Ales Stenar. Det er nogle store sten, der i Stone Henge-stil er stillet op ved Käseberga. Men det er ikke kun stenene, der imponerer og trækker folk til Ales Stenar, for netop her er den sydsvenske natur utrolig smuk med sine store, bløde, grønne bakker der falder ned mod stranden og Østersøen. Især omkring Hammars Bakker finder vil du blive bjergtaget af naturen.

En anden af turens helt store højdepunkter kommer du til på femte eller sjette dag, hvor du omkring 10 kilometer langs kysten nord for Simrishamn kommer du gennem Stenshuvud Nationalpark, der i sig selv er et besøg værd.

Udover den smukke natur kan du her opleve rådyr, grævlinger, kaniner, harer og den lille hasselmus, som er nationalparkens varegn. Her er der også mulighed for at gå op på parkens højeste punkt på 97 meter og få fine panoramaudsigter over Stenshuvud.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Priser fra 595,-
Fællesture
Vättlefjäll Naturreservat

Vättlefjäll Naturreservat

Ruteforslag
Bohusleden

Bohusleden

Ruteforslag
Silverleden

Silverleden

Andre spændende artikler


Vandring i Söderåsen Nationalpark

Vandring i Söderåsen Nationalpark

Vandring i Sonfjällets Nationalpark

Vandring i Sonfjällets Nationalpark

Vandreguide: Höga Kustenleden

Vandreguide: Höga Kustenleden