3 smutture til svenske nationalparker

Söderåsen, Dalby Söderskog og Stenshuvud Nationalpark

Trænger du til en lille pause? Et lille afbræk i smuk natur? Tag et smut over sundet, hvor der er så rigeligt med natur at gå på opdagelse i; for eksempel de tre nationalparker her.

Soderasen.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 03. jun 2023
Læst af: 10847

Trænger du til en lille pause? Et lille afbræk i smuk natur? Tag et smut over sundet, hvor der er så rigeligt med natur at gå på opdagelse i; for eksempel de tre nationalparker her.

Söderåsens Nationalpark

Söderåsen er ganske vist ikke Sydsveriges bedst bevarede hemmelighed, men skidt pyt med det, når man finder så fin natur, og det er så nemt at komme frem til nationalparken.

I nationalparken finder man natur, vi har svært ved at hamle op med herhjemme. Skovene virker dybere, kløfterne større og klipperne er vaskeægte. Og man skal ikke langt ud på stierne, før man får følelsen af at være ude i det, der minder om rigtig vildmark.

Starter man med turen op til udsigtspunktet Hjortespringet, får man en vid udsigt over alt det, der ligger og venter.

Mens der er rigeligt med markerede vandrestier i nationalparken, er der dog ikke allemandsret. Der er til gengæld to fortrinlige overnatningspladser med gratis hytter, bålpladser med brænde og økser, shelters, og græs til teltet, hvis man foretrækker det, samt toiletter.

Gå til Sôderåsens Nationalpark

Dalby Söderskog Nationalpark

Er man på jagt efter en lille, overskuelig nationalpark, hvor stierne er korte, og det er nemt at have ungerne med, så finder man det 7 kilometer øst for Lund.

Nationalparken, der har et århundrede på bagen, er kendetegnet af en biologisk særpræget skov, som man i årtier troede var oprindelig urskov. Det er den dog ikke, men det er den oplevelse, man får på vandrestierne, hvor man er omgivet af gamle, gamle stammer.

Man kan sagtens få sig en fin oplevelse om vinteren, hvor der er fredeligt på stierne. Gemmer man oplevelsen til foråret oplever man dog, hvordan vilde anemoner forvandler skovbunden til et idyllisk tæppe i hvid og gul.

Læs om Dalby Söderskog Nationalpark

Stenshuvud Nationalpark

Her er igen tale om hurtig adgang fra Malmø, og her er samtidig tale om et område, der ligger nær kysten. Nationalparken er opkaldt efter ’bjerget’ Stenshuvud, hvis højeste top tårner 97 meter op over havets overflade.

Starter man sit besøg med en tur til tops, er der fremragende udsigter ud over land og skov, kyst og hav.

Rygterne vil det, at den hvide sandstrand i nationalparken er den mest eksotiske i det ganske Skåne.

Der findes også en håndfuld fine vandrestier i parken. Hver af dem tager op mod et par timer, så kombinerer man dem, har man godt med kilometer og til en lang dag i nationalparken.

Læs om Stenshuvuds nationalpark

Vandretur på SöderåsenVandretur på Söderåsen

Vandretur på Söderåsen

Find din næste tur her


Ruteforslag
Tivedens Nationalpark

Tivedens Nationalpark

Ruteforslag
Jämtlandstrekanten

Jämtlandstrekanten

Ruteforslag
Österlencirklen

Österlencirklen

Andre spændende artikler


Vandring i Sonfjällets Nationalpark

Vandring i Sonfjällets Nationalpark

Ny guide til Kungsleden

Ny guide til Kungsleden

Vandring på Kungsleden

Vandring på Kungsleden

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this