Den yderste grænse

Interview: Ny podcast om danske opdagelsesrejsende

’Den yderste grænse’ er en ny podcastserie om mennesker, der overskrider fysiske og psykiske grænser for videnskaben eller for berømmelse. Det er Nationalmuseet, der står bag serien. Bjørn Harvig, der selv har rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub, er vært. Vi har talt med Bjørn.

OleOlufsen-and-Philipsen-tr.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 13. jul 2023
Læst af: 8784

’Den yderste grænse’ er en ny podcastserie om mennesker, der overskrider fysiske og psykiske grænser for videnskaben eller for berømmelse. Det er Nationalmuseet, der står bag serien. Bjørn Harvig, der selv har rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub, er vært. Vi har talt med Bjørn.

Sammen med historikere og eksperter fortæller Bjørn Harvig de mest dramatiske kapitler i dansk ekspeditionshistorie. 10 historier om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger og får dem til at drage til verdens ende for at udvide vores perspektiver. De historiske danske ekspeditioner har givet os uvurderlig indsigt i fremmede kulturer og skabt grundlag for danske museers berømte samlinger af kulturgenstande fra f.eks. Mongoliet, Arktis og Afrika.

Men ekspeditionshistorien er mere end tropehjelme, røverhistorier og den hvide mands jagt efter hvide pletter på landkortet. Det er også historier om møder med fremmede, der måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

”Vi har lagt vægt på, at det frem for at fungere som et traditionelt interview hellere skal være en samtale mellem mig som vært og den ekspert på emnet, som er inviteret ind. Jeg synes, vi har været ekstremt heldige med at få nogle meget passionerede historikere og eksperter ind, der er nogle rigtige dygtige ”storytellers”. Frem for alt har vi jo haft venner eller efterkommende af de opdagelsesrejsende, vi taler om. Blandt andet har vi Ejnar Mikkelsens barnebarn med, Naja Mikkelsen, som selv er polarforsker og eventyrer. Og Henning Haslund-Christensens barnebarn, Michael, som også er eventyrer og stor kender af Mongoliet. Det, synes jeg, giver indsigt og tyngde,” fortæller Bjørn Harvig.

 

BjørnHarvig FotoAmdiWiil

Bjørn Harvig / Foto: AmdiWiil

Hvad er den vildeste historie, du faldt over, da du dykkede ned i de gamle eventyreres ekspeditioner?
”Den måske mest dramatiske og vildeste historie af dem alle må være den om Iver Iversen og Ejnar Mikkelsens ufrivillige ophold på Grønlands østkyst i starten af 1900. De var rejst derop for at finde ud af, hvad der var sket med tre af medlemmerne af Danmarks Ekspeditionen, som var omkommet deroppe året før.

Iver og Ejnar drog ud på en lang og strabadserende slædetur, og da de alt for sent vendte retur til det sted, hvor deres kammerater lå og ventede med skibet Alabama, fandt de ud af, at skibet var gået ned og besætningen undsat. Kammeraterne havde bygget en hytte til de to mænd af resterne af Alabama, og siden udspillede der sig en mageløst spændende og flot historie, om hvordan de to overlevede næsten tre år i vildmarken.

Det, der fascinerer mig så meget ved deres historie, er deres måde at overleve på. De blev hverken sindssyge eller slog hinanden ihjel, og deres stærke kammeratskab er både rørende og livsbekræftende. Og til tider opstod der ret absurde episoder. De lavede f.eks. den aftale, at når de var på jagt, så skulle den, der gik forrest, altid bære geværet, for de frygtede, hvilke forræderiske tanker der kunne dukke op hos den af dem, der gik bagerst. Og som var sulten!”

Hvilken ekspedition ville du selv helst have været med på?
“Kan jeg tillade mig at nævne to af dem? Klavs Becker-Larsens vanvittige forsøg på at blive første mand på Everest. Klavs forsøgte i 1951 – det er to år, før Hillary og Norgay besejrede bjerget – at komme op på verdens top. Han var overbevidst om, at han kunne. Han var besat – det er hans egne ord – af at bestige bjerget, og hele hans rejse til Himalaya og den dramatiske vej op ad bjerget er som taget ud af en spændingsroman.

Selveste Sir Edmund Hillary, første mand på Everest, udtalte flere år senere: ”Nogle af de mange forsøg (på at bestige Everest, Red.) er blevet gjort af et land med kun få punkter over havets overflade – Danmark. Men de var hårdføre, disse danskere”. Sikke et eventyr, det må have været at være med til at skrive Himalaya-historie på den måde.”

Den anden ekspedition, jeg gerne ville have været med på, er Jens Bjerres til Papua Ny Guinea i start 1950’erne. Forstil dig at kigge på et kort over den store ø, og så står der skrevet hen over store dele af kortet: Uncontrolled Areas. Og at Jens så siger: ”Der skal vi hen!”

Jens’ ene medhjælper forsvandt en dag, og da de fandt ham, var han død og delvist spist af kannibaler. Senere på rejsen mødte Jens en lille pige, som havde sin afdøde storebrors røgede hånd hængende i en halskæde. For at beskytte sig selv mod onde onder. Det var den slags historier, Jens vandrede ind i og bragte med hjem.

Og så rejste Jens jo efter det smukke motto: ”Rejs langt væk, rejs langsomt, gå på dine ben, sæt dig ned og tal med folk.”. Vigtigere og smukkere kan det ikke siges.”

Hvad kan vi lære af de her gamle ekspeditioner og eventyrere i dag?
"Jeg tror, at vi kan lære rigtig mange ting. Hver gang, jeg har gravet i de har gamle ekspeditioner og eventyreres beretninger, bliver jeg overrasket over den tålmodighed, de udviste. Se bare på Den Arabiske Rejse med Carsten Niebuhr i spids. De var væk i 7 år. 7 år! Det er jo helt utroligt.

En anden af de historier, som jeg har med i ”Den Yderste Grænse”, er den om Emilie Demant Hatt, som i starten af 1900-tallet boede hos og rejste med Skandinaviens oprindelige folk, samerne, i mere end et år. Hun udviste den største respekt for disse hårdføre rensdyrnomader.

For nogle af de gamle opdagelsesrejsende blev rejserne en levevej, for andre var det måske en jagt efter at blive berømt, mens nogle helt andre slet ikke kunne finde ud af at være hjemme og leve et borgerligt liv. Men jeg tror, at det, der kendetegner dem alle, var, at de var nysgerrige. Og utroligt stædige. Mange af dem insisterede samtidigt på, at vi kunne lære noget af de mennesker og kulturer, de havde besøgt og beskrevet.

Det er ikke altid tilfældet i dag, at vi er så insisterende, som de var.

Et godt eksempel er Peter Freuchen. Han udviste den største respekt for grønlænderne, og ved flere lejligheder slog han bogstaveligt talt hovedet ned i maven på de danskere i Grønland, som ikke behandlede grønlænderne ordentligt og med respekt.”

Lyt til podcasten Den yderste grænse

Åbningsbillede: Ole Olufsen på ekspedition

Andre spændende artikler


Nyt cykelkort samt bog til Fyn

Nyt cykelkort samt bog til Fyn

Vandring gennem Vestjylland

Vandring gennem Vestjylland

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this