Med båd til gletsjerens fantastiske verden i Grønland

I gletsjerens buldrende verden

Høje drøn, buldren, rumlen og riffelskud. Man sejler ind i en fascinerende verden af is og kommer helt tæt på naturens mægtige kræfter ved kanten af den meget aktive Eqi-gletsjer nord for polarcirklen i Grønland. Tag med på sommereventyr i arktis med utrolige oplevelser, som man mærker på egen krop, og som sætter sig som smukke minder for livet.

IMG_9847.jpg
Skrevet af: Uffe Rasmussen
Opdateret den 17. maj 2021
Læst af: 8777

Høje drøn, buldren, rumlen og riffelskud. Man sejler ind i en fascinerende verden af is og kommer helt tæt på naturens mægtige kræfter ved kanten af den meget aktive Eqi-gletsjer nord for polarcirklen i Grønland. Tag med på sommereventyr i arktis med utrolige oplevelser, som man mærker på egen krop, og som sætter sig som smukke minder for livet.

I dette øjeblik er vi i sandhed i gletsjerens vold, og man kan kun være ydmyg over at mærke den unikke naturoplevelse på egen krop. Men det er ikke sidste gang, det sker på turen.

Vi holder vejret og stirrer, mens båden driver roligt rundt blandt tusinde isklumper. Foran os tårner Eqi-gletsjerens gigantiske mur af is sig 100 meter i vejret fra havets overflade og over fire kilometer på langs. Vi venter på, hvad der nu sker, for der har lige lydt hule drøn og skarpe smæld derindefra.

Pludselig brækker et kæmpe stykke af gletsjerens kant af og glider tungt ned i vandet. Det måler måske omkring 100 gange 50 meter.
”Hold da op. Neeeej!”

Kæmpe-kælvingen udløser jubel på båden. Det er det her, vi havde håbet på, men ikke turde regne med at opleve. Og nu sker det lige foran øjnene på os og gør øjeblikket til en kæmpeoplevelse af, hvilke uanede kræfter en gletsjer rummer og kan udløse når som helst.
Det mærker vi snart på egen krop.

Der går lige under et sekund, før den mægtige buldren og høje raslen af is, der rammer vand, når frem til os, for vi ligger i 500 meters sikkerhedsafstand fra kanten for det tilfældes skyld, at noget stort skulle ske derinde og udløse en kæmpebølge, som kan kæntre båden, vi er om bord på.

Og det er ikke bare for sjov, erfarer vi snart. For inde ved kanten rejser sig en bølge efter isnedslaget, og den vil kun én vej: Udad mod os. Tavsheden sænker sig, da pakisen omkring båden begynder at klirre og rasle, da vandet kommer i bevægelse som forsmag på den bølge, der ruller mod os.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


To danskere dræbt af gletchervand i Grønland

To danskere dræbt af gletchervand i Grønland

Et år alene på et isbjerg

Et år alene på et isbjerg

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this