På jagt med Serengetis løvinder

Nu og da stopper den op for at nippe til det tørre græs. Stille løfter løvinden hovedet for at se, hvad der forstyrrer hendes hvil, men gazellen opdager bevægelsen, og i samme nu sætter den af sted i et febrilsk flugtforsøg. Men løvinden er hurtigere. Et enkelt, smidigt spring og hun er i hælene på sit bytte. Som ud af ingenting kommer fire løvinder på benene og kaster sig ind i jagten. Det er næsten forbi, før det begynder.

En støvsky rejser sig bag de dødbringende katte. Gazellen snubler, taber sit forspring, og for sent finder den fodfæstet igen. Slaget er tabt. Løvinden kaster sig over dyret, bider sig fast i struben, og med et hurtigt vrid knækker hun nakken på gazellen. Støvet lægger sig lige så hurtigt, som det har rejst sig. Triumferende slentrer løvinden med sit bytte i gabet forbi de andre.

Jagten er fobi. Gazellen er død, og vi har oplevet det, guiderne kalder et kill.

Løverne står højest på listen
Vi er taget til den store Serengeti-slette i den nordlige del af Tanzania. Vi er her med ét formål: Vi vil helt tæt på dyrene, og højest på listen står slettens løver. Sammen med fire andre har vi lejet en jeep og hyret en guide og en kok. Vi vil køre sletten tynd og opleve dens 2500 løver. Eller i det mindste bare et par stykker af dem.

Dagen lang manøvrer vi rundt på savannen, banker gennem mudderhuller og ræser fremad på de rå grusveje, for at finde kattene. Vi overnatter på primitive campsites, hvor vi sover i telte. Aftenerne tilbringer vi rundt om et lille bål, som vi kan varme os ved. For når solen forsvinder, bliver der koldt på sletten.

Gazelle er på menuen
Det er allerede på anden dag af vores safaritur, vi møder klanen af løvinder. De er fem, men kun ét bytte. Vi hører en dyb snerren fra løvinderne, og hurtigere end vores kameraer kan nå at fokusere, er gazellen revet over i to. Løvinden, der fangede gazellen, viser højlydt sin tilfredshed, og efter en truende sejrsrunde lægger hun sig et stykke væk med over halvdelen af byttet. De andre må deles om resterne. Ved den mindste bevægelse knurrer hun. Hun vil have sin del af gazellen for sig selv. Halvt skjult af det høje græs fortærer løvinderne deres måltid. De er ikke mere end 10 meter fra os, og alligevel har vi lyst til at se det hele på endnu tættere hold. Men det er nok en dårlig idé.

”Så længere vi er i jeepen, ser løverne os ikke som bytte, men hvis I træder ud af bilen, så er det jer, der ender på menuen,” advarer vores guide Moses.

Det tager ikke lang tid for løvinderne at spise gazellen. Smurt ind i blod bevæger de sig efterfølgende mod et nærtstående træ for at nyde grenenes skygge. Her lægger de sig og slikker blodet af hinanden. Sejrsherren må forsigtigt nærme sig de andre løvinder. Hun går lige forbi vores bil og slutter af med en knurren, inden hun igen bliver en del af flokken.
Resten af dagen er vi helt høje, og den stakkels gazelle er det store samtaleemne rundt om aftenens bål.

Løvinderne må arbejde for føden
I løbet af vores dage på Serengeti, der på de lokale masaiers sprog betyder De Uendelige Sletter, møder vi mange andre løver. I et udtørret vandhul sniger en løvinde sig lydløst tæt på en stor flok antiloper. Vi tror, at vi igen skal se en jagt, men byttet var åbenbart ikke anstrengelserne værd denne gang. Det mener hanløven, vi støder på senere, heller ikke. Stor, tung og doven ligger han i græsset. Han har sine fire løvinder omkring sig til at gøre arbejdet, for traditionen tro er det dem, der står for at skaffe mad.

Vi ser selvfølgelig også mange andre dyr på vores vej over sletten, der er mere end dobbelt så stor som Sjælland. Serengeti er et af verdens største økosystemer med mere end en million gnuer og flere hundredtusinde zebraer og gazeller, der hvert år bevæger sig rundt mellem de bedste græsgange i den såkaldte Great Migration.

I hælene på migranterne følger rovdyrene, og ikke kun løverne er på jagt efter det græssende kød. Leoparder, geparder, krokodiller og mange andre dyr følger også sultne med i vandringen.

Afrika går i vores blod
Vi stopper ofte bilen ved store flokke af elefanter, der trasker gennem det meterhøje græs. Det er utroligt, at så tungt et dyr kan virke så roligt. Med deres langsomme, vuggende bevægelser går de gennem det gyldenbrune græs og nærmest hypnotiserer os til at blive holdende og bare nyde synet.

Også girafferne bliver hurtigt en af vores favoritter. Med deres elegante, lange halse ser de helt majestætiske ud, når de med hovederne i højde med akacietræernes trækroner bevæger sig gennem landskabet.

Taget på jeepen er vippet op, så vi har en god udsigt til dyrene. Hele dagen står vi oprejst i bilen og mærker vinden i ansigtet, og om aftenen er vi langt mere trætte, end vi havde regnet med, at vi ville blive af at køre rundt i en bil. Men trætte er vi, og om natten sover vi som sten.

Måske med undtagelse af den nat, hvor der sent om aftenen tramper to store elefanter ind gennem lejren tæt forbi teltene. Vores campsites er ikke afskærmet fra den omkringliggende natur. Der er derfor også rig mulighed for at se de spændende dyr om aftenen. For eksempel snuser et sultent vortesvin en dag rundt ved lejrens toilet, og da vi næste morgen slår teltene ned og kører ud på savannen, møder vi en søvnig løvinde mindre end 200 meter fra lejren.

Vi er i hvert fald kommet helt tæt på de mange vilde dyr i Afrika. Men alligevel kan vi ikke få nok. Det er som om, Serengeti er gået i vores blod. Vi vil bare se én enkelt løve mere. Bare én til. Eller måske to.

Highway to Hell

Tanzanias regering har vedtaget at bygge en motorvej direkte gennem Serengeti National Park. Vejen skal forbinde byen Arusha med Lake Victoria. En strækning som hidtil har taget lang tid at køre på dårlige grusveje. Planerne betyder, at sletten i bogstaveligste forstand bliver delt i to, og har mødt stor modstand fra naturorganisationer over hele verden.

Vejen vil ligge direkte på tværs af den vandring, som knap to millioner dyr hvert år foretager i jagten på frisk græs. Konsekvensen kan være, at antallet af zebraer og gnuer falder drastisk og dermed også antallet af rovdyr på Serengeti. Det kan desuden betyde, at dyrenes vandring aldrig når den kenyanske del af sletten, Masai Mara, hvilket vil gå hårdt ud over Kenyas safari-turisme.

Tanzanias regering har tidligere bygget en motorvej gennem en nationalpark. I 1960erne blev Mikumi National Park, der ligger midt i landet, delt i to af en vej, der skulle forbinde Dar Es Salaam med Zambia. Resultatet var, at biler ofte påkørte store dyr med fatale konsekvenser for både dyr og mennesker, og at nationalparkens omsætning faldt markant.
Indtil videre har den tanzanianske regering afvist kritikken af vejen gennem Serengeti. Som det ser ud nu, vil byggeriet begynde i starten af 2012.
Du kan læse mere her: www.savetheserengeti.org

Menneskehedens vugge

Hvis du føler dig mere end normalt hjemme i det nordlige Tanzania, er det sandsynligvis fordi, dine forfædre tog deres første skridt her. På vejen fra Arusha til Serengeti ligger Olduvai-kløften. Her har arkæologer fundet de ældste spor på jorden efter menneskets forfædre, nemlig et sæt fodspor, der er sat for 3,6 millioner år siden. Dengang var vi kun 1,30 meter høje og lignede mere aber end mennesker. Teorien er, at de vigtigste skridt i menneskets udvikling er sket i denne del af Tanzania og til dels i Kenya. For eksempel var det her, vi fandt på at bruge redskaber. 

The Big Five

Listen over The Big Five stammer fra den tid, hvor storvildtjægerne flokkedes til Østafrika. Listen indeholder de fem dyr, som jægerne anså som de farligste på savannen. I dag er det stadig lidt af en safarisport at spotte The Big Five: Løve, leopard, elefant, bøffel og det sorte næsehorn.
Er The Big Five for lidt, kan du tage fat på The Small Five: Myreløven, der er en form for guldsmed, leopardskildpadden, elefantspidsmusen, bøffelvæveren og næsehornsbillen.