Da jeg for anden gang på to dage samler mig selv og min ramponerede Enfield op fra den skoldhede, indiske asfalt, begynder jeg at have mine tvivl. Jeg tvivler på mine evner som motorcyklist, jeg tvivler på de indiske veje, og jeg tvivler i særdeleshed på min evne til at gennemføre den vanvidstur gennem Himalaya, der venter forude.
”Vi klarer det aldrig!”
Han siger det ikke, men da Jesper løber mod mig efter mit andet styrt på ruten mellem Manali og Leh, kan jeg se konklusionen i hans opspilede øjne. Fyldt op til begge ører med adrenalin har jeg rejst mig direkte efter mit styrt og ved knap, hvor jeg er.
En lille inder, hvis vejbane jeg har blokeret med min havarerede motorcykel, gårfrem mod mig med armene strakt ud, som om han gør klar til at gribe mig, hvis jeg falder. Jesper når mig først og slæber mig ud i vejkanten, hvor jeg kollapser.
På det tidspunkt er vi cirka 150 kilometer inde i vores tur, der via Spiti Valley skal bringe os videre ad den legendariske Manali-Leh Highway, der snor sig gennem hjertet af de indiske himalayabjerge og ender dybt inde i Kashmirprovinsen.
Det er en tur på i alt 2000 kilometer. Og alt for tidligt til styrt nummer to.
Nybegyndere
”Vanvittigt!”
Det var den spontane reaktion fra de garvede bikere, som turens eneste erfarne mc’er, Christian, spurgte til råds. 20 dage på motorcykel er hårdt for selv den trænede rytter, og med to nybegyndere på slæb under de værst tænkelige køreforhold er turen nærmest dømt til at gå galt.
Ideen om at køre dybt ind i Himalaya på motorcykel er opstået for kun par måneder siden, og Jesper og jeg fik pludselig travlt med at få taget motorcykelkørekort.
Indledningsvis overskyggede optimismen og eventyrlysten vores ikke-eksisterende erfaring, men langsomt voksede tvivlen i os, ikke mindst da vi fandt ud af, at vores rute netop var blevet udråbt til verdens tredjefarligste highway af et National Geographic-program med den sigende titel The World's Deadliest Roads.
Lang omvej
Allerede i Manali, mens vi pakker motorcyklerne med vintertøj, førstehjælpskasser og reservedele, tager turen en uventet drejning. Rohtang-passet, den direkte vej til Leh, er så ødelagt af mudder, at en større gruppe turister har været fanget i højden i over et døgn og været nødt til at forlade deres jeeps og tage turen tilbage mod Manali til fods.
Vi vælger derfor at tage den lange omvej til til den anden side af Rohtang, der løber gennem Spiti-dalen, og snor sig langs grænsen til Tibet.
How to resolve AdBlock issue? 
