Se vinderne: Sveriges bedste fjeldstationer 2018

Igen i år har Den Svenske Turistforening kåret landets bedste fjeldstationer og fjeldstuer.

STF-2805.jpg
Skrevet af: Tore Grønne
Opdateret den 28. dec 2021
Læst af: 11933

Igen i år har Den Svenske Turistforening kåret landets bedste fjeldstationer og fjeldstuer.

Det er gæsterne, der kårer vinderen i de to kategorier samt kategorien vandrehjem/hotel, mens en jury udvælger vindere i kategorierne Mad, Natur/Kulturoplevelse og Bæredygtighed.

Vinderne i kategorien for den bedste fjeldstation 2018 er:

STF 2826GULD: STF Helags Fjällstation, Härjedalen
Begrundelse: Ved foden af den 1797 meter høje Helagstoppen ligger fjeldstationen, som år efter år bliver rost af sine gæster for sin fantastisk hyggelige stemning og autentiske atmosfære. En gæst konstaterede: ”Efter en herlig vandretur, sauna, en god middag og en god nats søvn med rensdyrene rumsterende udenfor vågner man op til Helags fantastiske massiv. Kan ikke blive bedre.”

Læs mere HER

STF 8153SØLV: STF Hemavan Fjällstation, Lappland
Begrundelse: En fjeldstation, hvor man føler sig hjemme, og som en gæst sagde, ” lader man støvlerne stå ved indgangen og bliver mødt i døren af vidunderlige medarbejdere.” Fjeldstationen har en mageløs udsigt ud over fjeldet. Et rigtigt sommer- og vinterparadis med optimal beliggenhed, blot nogle hundrede meter fra Kungsleden og skiløjper.

Læs mere HER

STF 2498BRONZE: TF Storulvån Fjällstation, Jämtland
Begrundelse: Det ”bedste sted i hele verden,” er fjeldstationen blevet beskrevet som. Værelserne er nyrenoverede med lokalt fremstillede møbler, personalet er imødekommende, maden er lækker og atmosfæren hyggeligt. Og som en anden gæst sagde "kunne man have opholdt sig på fjeldstationen i flere dage, hvis det ikke var fordi, man ønskede at komme ud i fjeldene."

Læs mere HER

De tre vindere i kategorien ’Bedste fjeldstue’ er som følger:

GULD: STF Tarfala Fjällstuga, Lappland

SØLV: STF Alesjaure Fjällstuga, Kungsleden, Lappland

BRONZE: STF Abiskojaure Fjällstuga, Kungsleden, Lappland

Vinderen i kategorien bedste vandrehjem blev STF Åre/Södergården Vandrarhem i Jämtland. Vinderen i kategorien ’Mad’ blev STF Grimsnäs Herrgård B&B i Småland, mens STF Persåsen Hotell/Vandrarhem i Jämtland vandt prisen for den bedste Natur /Kulturoplevelse, og STF Tåtorp Göta Kanal Vandrarhem i Västergötland vandt prisen for bæredygtighed

Foto: Anette Andersson / Den Svenske Turistforening

Find din næste tur her


Ruteforslag
Höga Kustenleden

Höga Kustenleden

Ruteforslag
Bohusleden

Bohusleden

Ruteforslag
Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Kungsleden: Kvikkjokk - Saltoluokta

Andre spændende artikler


Guide til Bohuslän

Guide til Bohuslän

Vandring uden stier i Sverige

Vandring uden stier i Sverige

Höga Kustenleden & Skuleskogen

Höga Kustenleden & Skuleskogen