Svensk madfestival på Årets Cykelrute i Europa 2018

Smag på Skåne og Halland fra cyklen. Det er, hvad ”Smaka på Kattegattleden” tilbyder – en cyklende madfestival med 12 forskellige ruter, lige når foråret står på sit højeste. Der bliver tilbudt lokale lækkerier til ganen fra det bedste af de to regioner undervejs, mens man nyder frisk luft og flotte udsigter.

Smagsfestival.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 28. dec 2021
Læst af: 9255

Smag på Skåne og Halland fra cyklen. Det er, hvad ”Smaka på Kattegattleden” tilbyder – en cyklende madfestival med 12 forskellige ruter, lige når foråret står på sit højeste. Der bliver tilbudt lokale lækkerier til ganen fra det bedste af de to regioner undervejs, mens man nyder frisk luft og flotte udsigter.

Den 25. - 26. maj er der premiere på ”Smaka på Kattegattleden”, som er en cykelweekend med den gode mad i centrum. Hele vejen fra Helsingborg i syd til Kungsbacka i nord finder man cykelruter med regionale madoplevelser indbygget.

Der er 12 forskellige geografiske ruter af forskellig længde og med forskelligt tempo, og det er vigtigt at booke, inden man tager afsted, da antallet af pladser er begrænset.
Kattegatleden, som er en 390 kilometer lang cykelsti, modtog prisen Årets Cykelrute i Europa 2018.

Halland og Skåne er i forvejen kendt for den gode mad og deres mange mikro-fødevareproducenter, som nu åbner dørene i anledning af smagscyklingsweekenden. De inviterer indenfor på lokalt dyrkede, økologiske, pivfriske ingredienser og småretter, der efter arrangørerne at dømme nydes bedst lige dér, hvor man står af cyklen.

De 12 forskellige ruter tilbyder en stor variation i gode smagsoplevelser, og alt fra kunstbutikker og smukke haver over restauranter, gårdbutikker og caféer til små, lokale mad- og drikkevareproducenter er repræsenteret. Nogle ture er med guide, på andre cykler man i sit eget tempo, og hvis man vil have pulsen højt op, så er der Båstads mountainbike-rute, man kan kaste sig over.

”Der er tale om en slags Sveriges største cykelfest, hvor der cykles fra sted til sted, man møder ligesindede med hang til det gode køkken, og undervejs smager man på god, lokal mad. Og skulle man ikke nå det lige den weekend, er ruterne en god inspiration til alle de lækre madoplevelser, som ligger på Kattegatleden året rundt”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden. 

Fem udvalgte ture

Kullaturen Kullabygden: 25 km, 8 stop, 25. maj
Oplev Kattegatleden gennem Kullabygden. Cykelturen tager gæsterne fra kyst til kyst gennem et varieret landskab, hvor rapsmarker maler Sverige gul, og frugttræer står i fuldt flor. På denne tur vil man møde folkene bag nogle af landsbyens mikro mad- og drikkevarevirksomheder og høre deres historie. Hvert firma tilbyder små smagsprøver, og på Kaffestugan i Krapperup indtages en let frokost, som indgår i billetprisen. Lokalt produceret øl kan også nydes.

Smagscykling ved Vejbystrand: 10 km, 5 stop, 25. maj
Cykelturen starter med morgenmad på Vejbystrands Vandrarhem. Med hjælp fra en guide køres langs havet, forbi strand, skov og små, hyggelige havne. Der fortsættes på landeveje forbi marker og grønne områder, gennem det gamle Vejbystrand og en række seværdigheder. Der vil være smagsprøver fra Vilt & Gott, Sandgårdens Skafferi, Vejby Vingård og der afsluttes med frokost på Bjäre Fisk & Skaldjur i Magnarps Havn.

Falkenbergsrundan, Falkenberg: 16 km, 4 stop
Her er der tale om en cykeltur i et behageligt tempo med velvære i højsædet. Der cykles igennem et vidunderligt landskab med saltvandssprøjt. Havet er altid tæt på, men frodige marker og enge kan også nydes. Her smages på nogle af Falkenbergs nærproducerede kvalitetsgodbidder, herunder ost, pizza, chokolade, kaffe og gode drikkevarer, mens vi hygger os med nye bekendtskaber.

Udvalgte perler langs Gottskärsvägen, Onsala, 5 km og 8 stop, 25. maj
Onsala – halvøen, der ligger langs Kungsbackafjorden og kysten nord for Göteborg – har meget at byde på. Cykelruten løber langs fjorden og over til halvøens smukke landskaber. Her får man første parket til dejlige badesteder både fra klipper og sandstrande, golfbaner, naturreservater, museer, mange gode restauranter og meget mere. Udvalgte gastrofolk langs Gottskärsvägen vil fortælle om og tilbyde forskellige lokale specialiteter og madoplevelser.

Cykelrunde med kulinariske stop, Halmstad
Her er der tale om en cykeltur i et roligt tempo med hyggelige stop, smagsprøver og frokost undervejs. Ruten starter og slutter centralt i Halmstad. Vi passerer blandt andet floden Nissan, lige inden for kystbæltet mod Tylösand og senere køres langs med grønne marker. I løbet af turen gøres holdt, og kulinariske smagsprøver fra nogle af Halmstads lokale mad- og drikkevareproducenter tilbydes. Midtvejs vil der blive serveret en frokost.

Læs mere om festivalen på www.smakapakattegattleden.se

Læs mere om Kattegatleden på www.kattegattleden.se

Smagsfestival1

Foto: Atelje lena & Ron Johansson

Andre spændende artikler


Årets europæiske eventyrer 2017

Årets europæiske eventyrer 2017

Sverige rundt på 200 dage i Kajak og på cykel

Sverige rundt på 200 dage i Kajak og på cykel

Guide til Bohuslän

Guide til Bohuslän

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this