Guide til fjeldvandring

shutterstock 572468800 Jens

Endelig! Tid til at komme på fjeldet! Men hvordan? Hvor hen? Hvad må man på fjeldet? Hvor kan man overnatte? Vi kigger nærmere på forskellige måder at opleve fjeldet på.

 


Fjeld på mange måder

Der er mange forskellige måder at opleve fjeldet på, og for at få den bedst mulige oplevelse med hjem, er det vigtig at overveje, hvad du er på jagt efter, inden du drager ud. Det handler for eksempel om overnatning og typen af stier og terræn.
Når det kommer til overnatning, er der primært to muligheder:

  1. I telt: Du bærer selv telt, underlag, sovepose, kogegrej og alt andet udstyr. Du er meget fleksibel, og kan overnatte, hvor du vil, da du bærer dit hjem på ryggen, men din ryg er selvfølgelig også tynget af mere vægt.

  2. I hytte: Vandrer du fra hytte til hytte eller fjeldstation til fjeldstation, kan du klare dig med en lettere rygsæk, da du kan købe mad i mange hytter og kan spare lidt på udstyr til overnatning.

 

En anden vigtig overvejelse er, hvilken type tur, du gerne vil på, og hvilken type terræn, du ønsker at vandre i. Har du gjort dig klart, hvad du gerne vil opleve og have ud af din fjeldtur, inden du drager ud, er der langt større chance for, at du får en god tur. Her spiller forskellige ting ind; for eksempel hvor erfaren du er. Her er fire måder at opleve fjeldet på:

  1. Markerede ruter: Det er det sikre valg, hvis du er relativt uprøvet, når det kommer til fjeldvandring over flere dage. Her er der lav risiko for at fare vild, og der er en god chance for, du møder andre vandrere. På nogle markerede ruter kan du selv vælge, om du vil overnatte i telt eller i hytter. Og du kan kombinere de to.

  2. Ren vildmark: Går du uden for stierne, ud i vildmarken, stiller det højere krav til alt fra fysik over navigationsevner til planlægning. Her har du større chance for at have ødemarken for dig selv. Men brænder det på, er det ofte også op til dig selv at redde dig ud af suppedasen.

  3. Topture: De varierer fra de simple ture, der ikke kræver særlige færdigheder, til vanskelige og udsatte ruter, der langt fra er for alle og enhver. På mange ruter og ture i fjeldene mod nord er der mulighed for at smide en toptur ind langs ruten.

  4. Dagsture: Smag på fjeldet uden at skulle tænke på tung rygsæk, kogegrej, telt, sove, underlag osv. Fjeldet kan dog stadig være lunefuldt, og det er vigtigt at have sikkerheden i orden, selvom der måske bare er tale om en halvdagstur. Du skal således have ordentlig beklædning og styr på navigationen.

Inspiration til fjeldturen

Her på siden finder du masser af inspiration til ture i fjeldet. Læs blandt andet: 


shutterstock 59054275 tony7

Den norske Allemandsret

Tag hen, hvor du vil – men tag ansvar. Så kort kan allemandsretten næsten opsummeres, og med den kan man opholde sig, (næsten) lige hvor man vil i naturen. Allemandsretten i Norge gælder således for åbent land – også kendt som ikke-indhegnet land – der ikke er opdyrket: mose, kyst, skov og fjeld. Beskrivelsen ’indhegnet land’ skal man tage med et gran salt, der behøver nemlig ikke nødvendigvis være et fysisk hegn.

Små uopdyrkede arealer omgivet af opdyrket land betragtes ikke som åbent land og er ikke omfattet af Allemandsretten. Den gælder heller ikke på indhegnede områder, der er private, eller opdyrkede områder såsom marker, enge, haver samt nyligt beplantede plantager, byggegrunde eller industrikvarterer. Du har dog fri adgang til marker og enge mellem den 15. oktober og den 30. april, når området er frossent og dækket af sne.
Herudover gælder nogle simple principper:

  1. Vær ansvarlig og vis omtanke.

  2. Lad være med at ødelægge naturen og omgivelserne.

  3. Efterlad naturen, som du ønsker at andre skal finde den.


De mere specifikke regler lyder:

  1. Du må slå telt op – eller sove under åben himmel – overalt på landet, i skove og på fjeldet, med undtagelse af opdyrkede marker og rastepladser. Du skal dog holde en afstand på mindst 150 meter til nærmeste bebyggelse.

  2. Du skal spørge jordejeren om lov, hvis du vil overnatte mere end to nætter samme sted, bortset fra i fjeldet og meget øde områder.

  3. Brug af åben ild er forbudt i eller nær skovområder mellem den 15. april og den 15. september.

  4. Du må gerne plukke bær, svampe og vilde blomster. Der gælder dog særlige regler for multebær i det meste af Nordnorge.

  5. Du må fiske efter saltvandsfisk med line fra kyst og båd året rundt uden fisketegn. Du må også som regel fiske med line i søer fra land, men du skal købe fisketegn fra myndighederne og ofte også fra den lokale landejer, hvis du vil fiske i elve.

Læs mere om allemandsretten

Læs Efterlad kun fodspor


shutterstock 151057709 Gert

Den svenske allemandsret

Allemandsretten i Sverige sikrer offentligheden retten til frit at færdes i den svenske natur – også den, man finder på privatejet jord. Man må således gå, cykle, stå på ski og overnatte i telt overalt, men man må ikke forstyrre dyreliv, afgrøder eller jordejeres privatliv, og det er anbefalet, at man ikke slår lejr på opdyrket jord og arealer, der bliver brugt til græsning.

Man må også gå i private, indhegnede områder, men man skal holde sig fra opdyrkede arealer som f.eks. haver, og det er forventet, at man lukker eventuelle låger bag sig. Er der tale om en større gruppe, der vil slå lejr, skal man spørge ejeren om tilladelse, og i f.eks. nationalparker kan der være særlige regler, der gælder.

Allemandsretten giver også tilladelse til at fiske med håndholdte fiskestænger i alle offentlige vande. Man behøver ikke fisketegn. Man er også forholdsvis fri til at samle bær og svampe samt at plukke blomster til eget brug, men nogle varianter, som f.eks. orkidéen, er fredede og må ikke plukkes. Find alle reglerne på www.swedishepa.se

Læs masser af artikler fra Sverige

Læs Sveriges 29 nationalparker


shutterstock 205493404 Sand

De norske hytter

Den Norske Turistforening så lyset helt tilbage fra 1868 og kom til verden med det formål at lette og udvikle turisme i Norge. I dag har turistforeningen mere end 500 hytter, hvor vandrere kan overnatte, fordelt over det ganske Norge (derudover vedligeholder turistforeningen for øvrigt et imponerende netværk af stier på mere end 20.000 kilometer). Hytterne er inddelt i tre hovedkategorier:

  1. Ubetjente hytter: Små hytter med 5 til 25 senge, dyner (nogle gange blot tæpper) og kogemuligheder. Hytterne står åbne eller er låst med DNT’s standardnøgle.

  2. Selvbetjente hytter: Lige som de ubetjente hytter, men med mad i form af aftensmadsretter, pålæg og knækbrød, man kan købe. Hytterne står åbne eller er låst med DNT’s standardnøgle.

  3. Betjente hytter: Disse hytter er bemandet af værter, der står for servering af måltider (ofte trerettersmenuer + mulighed for øl/vin). Overnatning foregår på to- eller firepersonersværelser eller i sovesal. Desuden er der strøm og bad.


Udover de tre hyttetyper er der en række ulåste nødhytter uden madrasser og dyner, men hvor man kan overnatte med underlag og sovepose. Alle kan bruge hytterne, og ingen bliver afvist – heller ikke, hvis hytten er fuld. En overnatning koster fra alt mellem 80 og 160 kroner i ubetjente hytter til omtrent 550 kroner med fuld pension på de betjente hytter.

Jo større værelser, du sover på, jo billigere er det som regel. For at få adgang til nøgler til de låste hytter, skal mindst én i gruppen være medlem af DNT. Et årsmedlemsskab koster cirka 550 kroner per person.
Læs mere om turistforeningen på www.dnt.no og find beskrivelser af de enkelte hytter på www.ut.no.


shutterstock 526295854 Jens

Fjeldstationer og fjeldstuer i Sverige

Den Svenske Turistforening driver en række fjeldstationer og fjeldstuer, der er velegnede og gearede til vandrere, der vil opleve fjeldene, hvad enten det er på dagsture eller længere ture langs markerede ruter:

  1. Fjeldstationer: En blanding mellem fjeldhotel, vandrehjem og pensionat, der har det til fælles, at Sveriges bjergverden ligger lige uden for døren; ofte i nærheden af en nationalpark eller et naturreservat. De ligger tit ved starten, eller slutningen, af vandreruter, hvilket sikrer god stemning og masser af interessante samtaler med folk, der er i gang med at pakke rygsækken til turen eller netop er kommet tilbage med den fuld af oplevelser. Du kan bo på enkle værelser med køjesenge til værelser af hotelstandard med eget bad og toilet. Personalet kan hjælpe med turtips, og der er opholdsrum til afslapning, læsning, snak osv. Alle fjeldstationer har desuden en butik med bl.a. proviant, og de fleste steder kan du leje udstyr. Det koster som regel mellem 175 og 400 kr. per nat, og det er en god ide at booke i forvejen.

  2. Fjeldstuer: Ligger med 10 til 20 kilometers mellemrum på markerede ruter i fjeldet. De er mere simple end fjeldstationerne, har hverken strøm eller rindende vand, og man sover i køjer. Der er dyner og puder, men du skal selv have en lagenpose eller lignende med. Der er hytteværter, men man hjælper selv til med f.eks. at hente vand i bækken og står selv for at lave mad. De fleste fjeldstuer har en lille butik. Pris varierer efter stue og årstid. Er du medlem af turistforeningen, kan du gratis besøge fjeldstuen i løbet af dagen. En overnatning koster typisk fra 275 kr.

Køber du et medlemskab af Den Svenske Turistforening, er du garanteret den bedste pris på overnatning, og du får tilsendt magasinet Turist. Det koster omtrent 335 kr. årligt. 

Læs Sveriges 3 bedste fjeldstationer


shutterstock 486644812 Jens

Udstyr til fjeldet

Godt udstyr og solid pakning øger chancerne for en god og sikker tur i fjeldet. Her på siden finder du en række guider til at vælge det bedste udstyr og få rygsækken pakket på den mest optimale måde. Læs for eksempel 

Find mange flere artikler om at vælge det rette udstyr


shutterstock 155409455 Dari

Sådan planlægger vi ture

Jo bedre du planlægger din fjeldtur, jo større er sandsynligheden for, at du kommer hjem med en god oplevelse. Desværre er det jo ikke altid, alting går som planlagt, og er du forberedt på det, kan du stadig komme hjem med en forrygende oplevelse – selvom den måske er anderledes, end hvad du havde som primær plan. Når Opdag Verden planlægger ture, er det blandt andet med:

  1. Plan A: Den primære turplan, som vi gennemfører, hvis alt går som forventet. Rute og overnatningssteder tegnes ind på kort, og der bliver lavet udstyrs- og madlister samt en liste over alle telefonnumre i gruppen.

  2. Plan B: Den alternative plan/rute, der bygger på Plan A. Den bliver taget i brug, hvis der opstår ikke-kritiske hindringer, som f.eks. ændringer i vind eller vejr, småskader eller sygdom. Den tegnes også ind på kortet hjemmefra med alternative rutevalg, lejrpladser og slutpunkt.

  3. Plan C: Kriseplanen, der tages i brug, hvis der opstår ulykker eller uheld undervejs. Hytter og andre former for nødly markeres på kortet hjemmefra. Det gør betjente turisthytter og boligområder, hvor der er adgang til telefon, også, og der bliver markeret ruter ud af fjeldet til steder at tilkalde hjælp eller afbryde turen.

Med planen på plads inden afrejse, kan du koncentrere dig om at nyde turen undervejs. Og skulle noget uventet ske, er der ingen grund til panik, da der er tænkt på sikkerheden i tilfælde af uheld. Vi medbringer desuden en InReach, så vi kan kontakte omverden, hvis det skulle blive nødvendigt.

Læs Sikker på fjeldet

Læs 12 tips til fjeldturen

Læs De 9 nye fjeldregler

Læs Det komplette førstehjælpssæt

shutterstock 583055023 Feel

På fjeldet med Opdag Verden

7 dage i Jotunheimen

Jens Jerichau Clausen er turleder på Opdag Verdens septembertur til Jotunheimen. Her fortæller han om bjergene, terrænet, hvorfor turen foregår med telt, og hvordan man får følelsen af vildmark, selvom man begiver sig ud i et af Norges mest velbevandrede områder.

”For mig er Norge lig med nordisk friluftsliv. Det stammer jo der fra. Når jeg hører nogen tale norsk, tænker jeg friluftsliv.”

”Naturen i Jotunheimen er rå, og du får den der vildmarksfølelse, samtidig med det ikke er så besværligt at komme på tur der. Stisystemet er rigtig godt, der er fine hytter i området, og så er der mange lag i naturen. Der er frodige områder, hvor birketræerne gror, og elvene strømmer, og så er der de helt stenede landskaber, der ligner Mordor. Vi kommer til at vandre meget midt mellem de to områder, hvor der er mos og rensdyrlav, der i sensommeren står i alle mulige efterårsfarver. Rundt om én er der store toppe og bræer. På de klare dage, kan man se Galdhøpiggen mod nord.”

”Ruten går lidt nord for Gjendessøen med henblik på at komme lidt væk fra de mest populære stier og få lidt mere vildmarksfølelse. En af de fede ting ved området er, at det er tilgængeligt, men man kan samtidig sagtens komme ud i de mere affolkede områder. Noget af det fine ved den her tur er, at vi går gennem alle typer af naturen i Jotunheimen. Vi skal blandt andet op over et pas, der kan være lidt stenet og råt, og vi skal ned i Memuru-dalen, som er meget frodig og har en stor elv, der slynger sig gennem birkeskov. Det er et område med en stor diversitet, og vi oplever ikke kun ét af elementerne. Vi oplever hele fjeldet.”

”Det er ikke en hård tur i den forstand, at vi har nogle relativt korte dage, så der er tid at tage de pauser, der skal til.”

”Teltet gør, vi ikke behøver at vandre de dagsetaper, DNT-ruterne foreskriver. Nogle af overnatningerne foregår i telt ved hytterne, men teltet skaber mere fleksibilitet, og vi kan selv bestemme længden på dagsetaperne og sove, hvor vi vil. Rent lejrmæssigt betyder det, at vi er lidt mere isolerede om aftenen, og vi får lidt mere af vildmarksfølelsen.”

”På en perfekt dag i Jotunheimen er der selvfølgelig masser af sol med langt sigt. Vi spiser morgenmad i de lyse morgenstråler i forteltet, mens teltet damper lidt af, og den værste kondens forsvinder. Så vandrer vi af sted og holder frokostpause ved noget strømmende vand. Måske jeg fanger en fisk til aftensmaden. Efter en god pause vandrer vi videre og slår lejr ved 18-tiden, mens det stadig er lyst, får en kop kaffe, taler og hygger i skumringen”

Tags:

Norge, Sverige
Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Torsdag, 20 Juli 2017, opdateret 23 Marts 2018, læsninger: 14935

Log ind

Ugens 10 mest læste om Fjeldvandring

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind