Sommerski og Kajak i Vestnorge

Flyvende på fjeldet, flydende på fjorden

Mens sommeren ligger mere end på lur i de vestnorske fjorddale, er det stadig vinteren, der hersker højere i fjeldene. Med ski på taget af bilen og en uimodståelig trang til sæsonens sidste nedture tager Fredrik Schenholm og venner af sted mod et af Norges smukkeste områder, hvor der også bliver tid til en uforglemmelig kajaktur på blågrønne Geiranger.

ic.jpg
Skrevet af: Fredrik Schenholm
Opdateret den 04. mar 2022
Læst af: 14278

Mens sommeren ligger mere end på lur i de vestnorske fjorddale, er det stadig vinteren, der hersker højere i fjeldene. Med ski på taget af bilen og en uimodståelig trang til sæsonens sidste nedture tager Fredrik Schenholm og venner af sted mod et af Norges smukkeste områder, hvor der også bliver tid til en uforglemmelig kajaktur på blågrønne Geiranger.

Der er utroligt spektakulært her i Romsdal. Dalbunden ligger på havoverfladeniveau, mens de næsten 2000 meter høje bjerge, der omgiver dalen, har stejle vægge, der ofte vælter helt ned til fjorden.

Vi er i slutningen af maj, og det føles, som om vi befinder os i tre årstider på samme tid. Her i dalbunden er det lun forsommer, nogle få hundrede meter højere oppe ad de bratte fjelde spirer foråret, og længere oppe endnu har vinteren endnu ikke sluppet sit kolde, hvide tag i de betagende bjerge.

Den mægtige Trollveggen, der er Europas højeste lodrette bjergvæg, tårner sig op i 1800 meters højde over os – de sidste 1000 meter er lodrette.

Med risiko for hold i nakken læner Tormod Granheim sig frem over rattet og skuer op mod toppene over smukke, smalle Romsdal.

”Der er meget sne i år,” siger han og begynder at tvivle på, om Trollstigen, en af Norges mest kendte veje, nu også er åbnet efter vinteren.

Skisæsonen er egentligt forbi, men vi har grusomt lyst til at komme i bjergene med plankerne under fødderne blot én gang til, inden det er tid til at finde badebukserne frem. Idéen er at drøne rundt i Vestnorge i bil og finde steder at klemme årets sidste skiture ind.

Måske lyder det en smule desperat, men på den her tid af året, åbner mange af de veje, der er lukket af enorme mængder sne hele vinteren. Det gør, at vi kan tage skiene på lige ved bildøren.

 

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Kajaktur i det vilde Vega

Kajaktur i det vilde Vega

 Kajak i Nærøyfjorden & Aurlandsfjorden

Kajak i Nærøyfjorden & Aurlandsfjorden

Pardans over tangskoven

Pardans over tangskoven

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this