Ny 120 km vandrerute ved Vejle

shutterstock 512245618 ZiviLandsby Vandreruten er en ny cirkelformet vandrerute på 120 kilometer, der går mellem landsbyer i landskaberne omkring Vejle Ådal.

Ruten, der først officielt åbner til sommer, men som du sagtens kan drage ud på, så snart vejret er til det, er inspireret af Caminoen og de mange oplevelser, den har med tid og rum til fordybelse, oplevelser og omtanke, når man går alene eller sammen.

Ruten er inddelt i seks etaper på mellem 15 og 25 kilometer, og går gennem små og større landsbyer, marker og skove, ad landeveje, grusstier og cykelstier.

Undervejs er der udsigt til bakker, skov og vandløb og alt i alt finder man en smuk og afvekslende tur.

Ruten følger allerede eksisterende stier, men når den åbner til sommer, vil der være tilføjet pausesteder, toiletter og vandposter.

Hver etape har sin egen overskrift: Hede, hovedkær, bronze, vandskel, istid og ådal. Undervejs er der flere spændende kulturoplevelser, som for eksempel Jellinge Monumenterne fra 900-tallet, og man kommer også forbi Gudenåens udspring.

Rutens anker er Vejle i øst, mens man i nord rammer Tørring og Gudenåens udspring. Give og den jyske højderyg ligger mod vest, og man kommer forbi Egtvedpigen i syd, og oplever de fine udsigter ved Vejle Ådal.

www.kongran.vejle.dk kan du læse mere om ruten, oplevelser undervejs og finde praktiske oplysninger til selv at komme af sted på turen.

Foto: Zivica Kerkez / www.shutterstock.com

LÆS OGSÅ

Meget mere om at vandre i Danmark

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Onsdag, 13 januar 2021, opdateret 26 november 2020, læsninger: 116

BLIV MEDLEM Af danmarks bedste outdoorfælleskab


Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

Medlemsfordele

  • Magasinet Opdag Verden

  • Fri adgang til ’Gå med-ture’

  • Fri adgang til medlemsaftener & foredrag

  • Rabat på 100 vandre- og kajakture

  • Rabat hos Eventyrsport

  • 25% rabat på kendte kvalitets mærker

  • -20% på turmad & drikke i Eventyrsport

  • Fri adgang til online-univers

Kundeservice

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat.

© 2020 Opdag Verden ApS