tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 20 år efter katastrofen i 1996 | Bjergbestigning | Nepal - Opdag Verden
Du er her:

20 år efter katastrofen i 1996

Kaos på Everest


shutterstock 287157878 Dani

Det er 20 år siden, otte mennesker mistede livet i en mytisk storm på Everest. De seneste tre år har bjerget været ramt af masseslagsmål, dødbringende laviner og jordskælv, og der er flere og flere amatører på kanterne af verdens højeste bjerg. Det er nærliggende at spørge: Hvad i alverden sker der på Everest?

Sidste sommer faldt jeg over et videoklip på Huffington Post. En kvindelig journalist præsenterer Tyler Armstrong, som er med på en videolinje hjemme fra drengeværelset. Han er 11 år gammel og bestiger bjerge. Der står på skærmen, at han allerede har været på toppen af Aconcagua, der med sine 6992 meter er det højeste bjerg i Sydamerika. Tyler præsenterer sig selv:

”Jeg er lige kommet hjem efter at have besteget Mt. Elbrus, og jeg håber at bestige Everest næste år, og jeg vil have gode råd til at bestige Everest.”

I studiet sidder Jon Krakauer. Han er forfatter til en af bjergbestigningshistoriens mest læste, mest solgte bøger, Into Thin Air. Bogen handler om forårssæsonen på Everest i 1996, hvor otte bjergbestigere døde på en enkelt nat den 10. maj. Krakauer besteg selv bjerget det år.

”At bestige Everest er den største fejltagelse, jeg har begået i mit liv. Jeg ville ønske, jeg aldrig var taget af sted. Jeg led af posttraumatisk stress i årevis, og jeg lider stadig på grund af det, der skete,” siger Krakauer og slår fast, at hvis han kunne leve livet om, ville han aldrig have besteget Everest.

”Everest er et helt andet bjerg. Det er ekstremt farligt, så farligt, at du ikke har kontrol over faren. Du skal være villig til at vende om. Jeg siger ikke, du ikke skal gøre det. Men din alder taget i betragtning ville jeg bønfalde dig om at bestige Denali først. Det vil give dig en bedre smagsprøve på, hvad Everest er. Jeg er den sidste, der burde fortælle folk, at de ikke skal kaste sig ud i vanvittige ting, men… tænk lige en ekstra gang over det.”

Interviewet fik mig til at tænke over Everest. På hvad der er sket siden 1996. De sidste par vanvittige år. Hvad der gør, at det pludselig er okay, at en 11-årig vil på toppen af Everest. Hvad der kommer til at ske på verdens højeste i år og i fremtiden.

En nat for 20 år siden
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg fræsede gennem Into Thin Air i løbet af nogle få dage for mange år siden i Nepal. Jeg fortærede bogen i store, grådige bidder og kastede mig derefter glubsk over The Climb af Anatoli Boukreev.

Han besteg også bjerget den forårsdag i 1996, der senere er blevet så mytisk, hvor en monsterstorm rullede ind over Everest, mens adskillige bjergbestigere var på vej ned fra toppen. Lene Gammelgård var den første skandinaviske kvinde på toppen af Everest, men hun overlevede rædselsnatten.

Jeg læste hendes bog. Jeg læste Göran Kropps fantastiske beretning om at cykle fra Sverige til Nepal, trekke til Everest Base Camp med 65 kilo på ryggen og bestige bjerget uden hjælp. Jeg læste alt, hvad jeg kunne få fingrene i.

Der var selvfølgelig forskellige versioner af, hvad der skete. Hvad der gik galt. Hvem der kunne have handlet anderledes. Om det var okay, at folk betalte sig fra at bestige Everest. Var det presset for at få klienter, der betalte omtrent en halv million kroner, der gjorde, at stjerneguider pressede for hårdt på? Både Rob Hall og Scott Fisher ledte højt profilerede ekspeditioner. Begge kom de på toppen. Ingen af dem nåede ned i live.

”Høje bjerge er en helt anden verden. Du kan ikke erobre dem, kun stige til deres højder for en kort stund, og for dét kræver de en høj pris. Det er ikke en kamp mod en fjende, eller mod en modstander som i sport, men mod dig selv, med følelser af svaghed og utilstrækkelighed. Den kamp tiltaler mig. Det er derfor, jeg blev bjergbestiger.” – Anatoli Boukreev

shutterstock 387295186 Dani

Diva med erfaring
Har man læst bøger om katastrofen på Everest i 1996, eller set hollywoodfilmen Everest fra 2015, husker man sikkert navnet Sandy Hill Pitman. Hun bliver beskrevet som en snobbet drama queen, en uerfaren jetsetter, en hysterisk diva.

Folk var dengang ret enige om, at hun ikke havde noget at gøre på bjerget. New York Times og Vanity Fair beskrev hende som kvinden, der betalte sig til at komme på toppen af Everest. Det interessante er, at Pitman var langt mere erfaren end rigtig mange af dem, der bestiger Everest i de her år er.

Hun havde besteget Mt. Vinson på Sydpolen, Aconcagua i Argentina og Denali i Alaska.
Fastforward til 2012.
National Geographic publicerer billeder, hvor der står dusinvis af folk i kø tæt på toppen for at komme op over det berygtede Hillary Step, et stykke 12 meter højt eksponeret rå klippe godt 60 meter under toppen.

Folk stod i kø i to timer for at komme op. I dødszonen, hvor kroppe langsomt forgår. Måske derfor, der er vedholdende rygter om, at der skal installeres en stige på The Hillary Step. Der var billeder af folk længere nede af bjerget, flere hundrede folk, der sneglede sig op på en lang række via det samme reb.

Det ligner en andefamilie med ekstremt vokseværk, der vralter af sted. Der er flere og flere historier om folk, der betaler kassen for at blive guidet på Everest og dukker op i base camp uden selv den mest basale erfaring eller viden om bjergbestigning.

Men de har penge og betaler guider for at hjælpe dem til tops. På en enkelt dag i 2012 nåede 100 mennesker til tops. Til sammenligning var der i 1950’erne, 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne tilsammen 356 mennesker, der besteg Everest.

Situationen på bjerget var meget anderledes end i 1996: Den var langt værre.

Everest som et juletræ
Den 18. maj 2012 skrev den erfarne Everest-rapporter Grayson Schaffer i Outside Magazine, at han stod på toppen af et nabobjerg og kiggede over på Everest, der var ”oplyst som et juletræ af bjergbestigernes pandelamper”.

Der var 300 mennesker på de øverste kanter af Everest, vejret var godt, men selv i godt vejr er Everest ikke en gavebod. Shriya Shah-Klorfine var en af dem, der befandt sig på bjerget. Den canadiske kvinde havde aldrig tidligere besteget et bjerg.

Hendes guider skulle vise hende, hvordan hun tog sine steigeisen på. Hun kæmpede sig stædigt til tops, mens hun sugede indholdet fra ni iltflasker i sig, men havde ikke kræfter til at nå ned igen. Hun døde få meter fra stedet, hvor Scott Fisher døde 16 år forinden.

shutterstock 305072150 Dani

Krav: At kunne gå
Den og lignende historier har affødt hård kritik af, at det er blevet mere og mere almindeligt, at folk uden nogen form for erfaring betaler for at komme med på ekspeditioner.

Nogle ekspeditionsudbydere har ikke stillet andre krav til deltagerne, end at de skal være i stand til at gå. Alle med en fed tegnedreng og drømme om at stå på toppen af verden, har kunnet troppe op.

I 2012 var der 551 mennesker, der nåede toppen af bjerget. 10 døde i forsøget. Grayson Schaffer sammenlignede årets dødsfald med 1996, men noterede sig også, at det denne gang var anderledes.

”Ofrene i 2012 blev ikke fanget i en freak storm, der kom rullende hurtigt ind. Deres død skyldtes udmattelse, at de klatrede for langsomt, ignorerede seriøs højdesyge og nægtede at vende om – altså en række menneskelige fejl. Der var ingen, der blev dræbt af bjerget roulette af farlige stenfald, laviner og snestorme.”

Han skrev, at situationen på bjerget var meget anderledes end i 1996: Den var langt værre.

“Desværre er den slags personer, der er programmeret til at ignorere personlig fare og fortsætte mod toppen, også ofte programmeret til at ignorere tegn på alvorlig og nært forestående farer. Det er kernen i dilemmaet, som enhver bjergbestiger på Everest med tiden kommer op imod: for at opnå succes skal du være ekstremt drevet, men er du for drevet, er der en god sandsynlighed for, at du dør. I over 26.000 fods højde er linjen mellem passende iver og uforsvarlig topfeber desuden sørgeligt tynd. Derfor er Everests kanter overstrøet med lig.” – Jon Krakauer

Anatoli Boukreev Memorial a

Slagsmål på Everest
Hvis Everests uskyld ikke allerede var fuldstændig død og borte, så forsvandt den vel i 2013. Her udbrød der et ekstremt omdiskuteret slagsmål i Lejr II med op mod 100 sherpaer på den ene side og nogle af tidens mest profilerede, professionelle alpinklatrere på den anden side. Versionerne af, hvad der præcist skete, varierer, men historien går nogenlunde sådan her:

Stjernebjergbestigerne Simone Moro og Ueli Steck samt deres klatrepartner Jonathan Griffith kom i klammeri med en flok sherpaer, der fiksede reb højt på bjerget på vej mod Lejr III. Sherpaerne var ikke tilfredse med, at bjergbestigerne klatrede op over dem. Der var hårde ord. Trusler. Da Moro og Steck kom tilbage til Lejr II, blev de overfaldet af op mod 100 sherpaer, nogle af dem med tørklæder trukket op foran ansigterne, der slog og sparkede dem i hovederne.

Steck begyndte at bløde fra hovedet og søgte tilflugt i messeteltet. Sherpaer kylede store sten mod teltdugen. Det hele er optaget på video. Efterfølgende sagde Steck, at han hørte stemmer uden for telt sige:
”Dræb ham! Dræb ham!”

I mellemtiden blev Moro tvunget på knæ for at undskylde. Han blev sparket. Slået igen. Steck udtalte et par dage senere, at han var sikker på, han var blevet dræbt, hvis ikke en kvindelig bjergbestiger i lejren, Melissa Arnot, havde stillet sig imellem og tysset gemytterne ned.
Steck og Moro vendte hjem, men der var 658 mennesker, der nåede toppen i 2013. Otte døde i forsøget.

“Bjerge er ikke fair eller unfair. De er bare farlige” – Reinhold Messner

Tragiske år
I 2014 var der igen gang i den på Everest. Gletsjeren neden for Khumbu-isfaldet var nok engang forvandlet til en by af telte, op mod 1000 af dem, der strakte sig godt og vel halvanden kilometer i en verden af is og klippe.

Det blev et tragisk år på Everest, da 16 nepalesere blev dræbt i en lavine. Tre yderligere sherpaer døde andre steder på bjerget, og de resterende sherpaer gik i strejke. De krævede bedre forhold, bedre forsikringer.

Ekspeditionerne fra den nepalesiske side af Everest blev aflyst, og den eneste bestigning efter lavinen kom godt en måned senere, da den kinesiske forretningskvinde Wang Jing nåede til tops efter at være blevet fløjet med helikopter op til toppen af Khumbu-isfaldet.

I 2015 vendte bjergbestigerne tilbage til Everest, men det frygtelige jordskælv i Nepal var skyld i 22 dødsfald på bjerget. Igen sluttede sæsonen tidligt. Det var første gang i 41 år, der ikke stod et menneske på toppen.

shutterstock 387295186 Dani

Endnu en sæson
Så hvad nu? Sæsonen er i gang på Everest. Vi venter på, hvad der sker i år. En af dem, der har fingeren mest på pulsen, er Alan Arnette, der har rapporteret fra Everest i 13 sæsoner og klatret på bjerget i de fire.

Igen i år er guidede ekspeditioner på Everest et varmt emne, og Arnette skriver, at det i år koster et sted mellem 200.000 og 570.000 kroner per person at komme på et hold; i bunden af spekteret ligger nye, nepalesiske bureau. Arnette mener, de tager farlige genveje i sikkerheden for at nå den pris. I toppen ligger vestlige firmaer.

”At bestige Everest er blevet et modent marked præcist ligesom bil- og flymarkedet,” skriver Arnette.
Han beskriver, hvordan den nepalesiske regering, der udsteder tilladelser til at bestige Everest, i efteråret 2015 kom med nye regler for, hvem der kan få en tilladelse.

Tidligere har der ikke været nogle krav, men nu lyder kravene, at man skal være mellem 18 og 75 år, skal kunne bevise, man tidligere har besteget et bjerg på mindst 6500 meter, og at man selv er i stand til at gå. Problemet er dog, at det ikke lader til, at de nye regler er blevet implementeret.

Igen i år flokkes folk med topfeber til Everest. Der vil være de professionelle, og der vil være amatørerne. Der vil være succes, og der vil højst sandsynligt være dødsfald. Der vil være masser af drama. Og alt lader til, at Tyler Armstrong også vil være til stede, dog på den tibetanske side af Everest. Han er 12 år.


Everest i tal

7001: Antal bestigninger af Everest.
4093: Antal forskellige mennesker på toppen.
903: Antal mennesker på toppen mere end én gang.
193: Antal mennesker, der har besteget Everest uden at bruge ilt på flaske.
14: Antal mennesker, der har traverseret Everest fra den ene side til den anden.
282: Antal mennesker døde i forsøget på at nå toppen mellem 1924 og 2015.
Kilde: www.alanarnette.com 

Skrevet af: Tore Grønne
Den 22. apr 2016
Senest opdateret den 14. mar 2020

Andre spændende artikler


Irlands 5 bedste vandreture

Irlands 5 bedste vandreture

Trekking: Hovedvejen på Sydøen - Milford Track

8 vilde vandreture

8 vilde vandreture

Vandring og svensk vildmark på Bohusleden

Vandring og svensk vildmark på Bohusleden

Canadier gennemfører sti på 24.000 km

Canadier gennemfører sti på 24.000 km

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind