tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Kajakudstyr til vinterbrug | Kajak - Opdag Verden
Du er her:

Kajakudstyr til vinterbrug


IMG 1258

Klæder du dig ordentlig på, er der ingen grund til at trække kajakken på land for vinteren. Vi har talt med Jes Lindrum Brinch, der står for Opdag Verdens klubture og er certificeret DKF-instruktør 3. Siden 1999 har Jes roet mere end 15.000 kilometer i Danmark, Sverige, Norge, Island, Grønland, Kroatien og Italien. Han elsker at ro om vinteren, når solen spejler sig i et tyndt lag is, eller sneen daler stille, og kommer her med sine bedste bud til at klæde sig på i havkajakken til vinteren.

 Asco Dry Suit 1

Artistic Asco Dry Suit / www.kajakbiksen.dk / 5149 kr.

TØRDRAGT: ”Jeg ror oftest i tørdragt om vinteren. Det giver en buffer i forhold til sikkerhed. Man bliver hurtig kold, hvis man ryger i vandet, men man har længere tid at løbe på end i en våddragt, hvis man f.eks. skal lave en selvredning. Man kan ro i våddragt om vinteren, eller i almindeligt tøj som jeg gjorde helt i starten, hvis man ror helt tæt på kysten sammen med andre. Men når man prøver en selvredning, finder man ud af, man bliver kold så meget hurtigere end i en tørdragt.”

Aclima Warmwool

Aclima Warmwool heldragt / 1299 kr. / www.kajak.dk

UNDERTØJ: ”Jeg bruger to ens heldragter i uld, der ikke skiller på midten og sidder og generer. Uld er genialt under tørdragten. Det kan holde meget vand, uden at det føles vådt. Man sveder hurtigt overkroppen, næsten uanset hvad man har på under tørdragten, så det er rart at have noget på, der kan holde til fugten.”

Atan

Atan Neoprensokker / 650 kr. / www.kitecph.dk

FØDDER: ”Det kan være en udfordring at holde fødderne varme. Jeg har to par meget løsstrikkede, hjemmestrikkede uldsokker på fødderne. Det fungerer bedst inderst, fordi de binder meget luft. I stedet for sko bruger jeg neoprensokker med sål. De har plads til tæerne, og de må ikke klemme, for så bliver man hurtigt kold. De er behagelige, sidder fint uden på tørdragten, og så holder de på varmen. Det er en god løsning, hvis man har store fødder, for bruger man størrelse 45, er der ikke plads i kajakken til at gå et par størrelser op for at have to par sokker på. Neoprensokkerne er mere fleksible.”

Kokatat kayak mitts

Kokatat Kayak Mitts / 479 kr. / www.bjergkaeden.dk 

luffer 2013 med navn.w610.h

Luffer i rulam / 398 kr. www.skindhuset.dk

HÆNDER: ”Jeg er en frossenpind i forhold til mine hænder og har været gennem næsten alle løsninger. Det, der fungerer bedst, er et par vand- og vindtætte mitts, der sidder fast på pagajen. Inden i de mitts bruger jeg lammeuldsluffer. Det geniale er, at de er virkelig varme, selvom de er våde. De kan sidde fast inde omkring pagajen sammen med mufferne, men man kan tage dem af, når man går i land, så man ikke har bare hænder, men hele tiden holder dem varme. Man har jo altså noget tid på land før og efter, man er på vandet.”

OR Gradient Hat

OR Gradient Hat / 230 kr. / www.kajakhotellet.dk

HOVED: ”Jeg har altid hue på. Jeg er særlig glad for hjemmestrik, men jeg har mange huer og har ekstra med, hvis de bliver våde. De fylder ingenting. Man skal lige være opmærksom på, at huen ikke skal være for tyk, så man bliver for varm. Hav en tynd hue med, til når man ror, og en tykkere hue til på land.”


7 GODE VINTERRÅD

  1. Der er meget kortere sikkerhedsmargen om vinteren, hvor vandtemperaturen er meget lavere. Påklædningen skal matche vandtemperatur, aktivitetsniveau og sikkerhed; f.eks. i forhold til, om man ror alene eller sammen med andre, kystnært eller langt fra kysten.
  2. Køb en pude eller brug et skumunderlag til dit sæde, så du bliver løftet en centimeter. Det isolerer godt, så man ikke bliver kold nede fra.
  3. Hav myslibarer, chokolade og en termokande med varm kakao eller te med honning med. Bliver man kold, bruger man hurtigt kalorier. Husk også at drikke vand.
  4. Når det kommer til pagajen, er det væsentlig varmere at holde på et skaft af fiber eller træ end på aluminium med plastic.
  5. Pak en ekstra skaljakke i dagslugen som du kan tage uden på tøj og vest. Den er f.eks. god at tage på, når man går på land, og måske er blevet lidt våd. Den giver god og hurtig ekstra isolation og dermed varme.
  6. Medbring et ekstra sæt uldundertøj plus et par regnbukser samt skaljakken. Med det kan du næsten altid blive varm igen, hvis du er blevet våd.
  7. Er man mindst to på tur, og ror man kystnært, så er man langt, når det kommer til sikkerhed.

 

Skrevet af: Tore Grønne
Den 13. nov 2016
Senest opdateret den 13. jan 2021

Andre spændende artikler


Besøg i bjørneland

Besøg i bjørneland

Bag om klassisk tehustrekking i Nepal

Bag om klassisk tehustrekking i Nepal

På vandretur på Venezuelas Mount Roraima

På vandretur på Venezuelas Mount Roraima

Vandring i Sønderjylland

Vandring i Sønderjylland

Med paraply over Pyrenæerne

Med paraply over Pyrenæerne

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind