Forfrysninger

Sådan undgår og behandler du dem

Skal du i bjergene eller på vinterfjeld, har du sikkert tænkt godt over, hvordan du holder dig ordentlig varm. Men har du helt styr på, hvordan du spotter både de tidlige og de sene tegn på forfrysning? Hvordan behandler du det - og hvad må du endelig ikke gøre? I denne artikel klæder vi dig på til at kunne forebygge og behandle forfrysninger, når du er på tur.

DSCF1759.jpg
Opdateret den 03. Nov 2022
Læst af: 8694

Skal du i bjergene eller på vinterfjeld, har du sikkert tænkt godt over, hvordan du holder dig ordentlig varm. Men har du helt styr på, hvordan du spotter både de tidlige og de sene tegn på forfrysning? Hvordan behandler du det - og hvad må du endelig ikke gøre? I denne artikel klæder vi dig på til at kunne forebygge og behandle forfrysninger, når du er på tur.

Forfrysning kan ske, når påklædningen ikke er varm nok, huden er fugtig, eller når den er udsat for kold vind. Man er i ekstra risiko for forfrysning, hvis tøj eller udstyr klemmer blodtilførslen af til et område, eller hvis man ikke bevæger sig nok. Det går oftest ud over fingrene, tæerne og ansigtet.

Forfrysningsskaderne sker særligt, imens nedfrysningen foregår, og igen når området varmes op. Desuden bliver skaden værre, jo længere tid området har været frossent.

Man kan inddele forfrysninger i overfladiske og dybe. De overfladiske forfrysninger involverer kun huden, mens de dybe når ned i muskler og endda knogler.

Overfladiske forfrysninger
De tidligste tegn vil ofte være nedsat følesans og bevægelighed. Huden bliver tiltagende bleg. Senere bliver området følelsesløst, og der kan ses lyse eller grålige plamager. Trykker man på huden, ser man, at den fortsat er blød og ”retter sig ud igen”.

Der sker oftest ingen blivende skade, hvis man får beskyttet mod yderligere kuldepåvirkning og hurtigt får området genopvarmet. Efter genopvarmning vil overfladiske forfrysninger kunne give hævelse og vabler med klart eller mælkehvidt indhold. Fordi huden er følelsesløs, mærker man ikke, hvis tilstanden udvikler sig til en dyb forfrysning.

Dybe forfrysninger
Huden bliver tiltagende voksagtig at se og føle på. Trykker man på den, retter den sig ikke længere ud igen. Efter genopvarmning ses hævelse og væske- eller blodfyldte vabler. Det er tegn på, at området har haft dybe forfrysninger og nu er ved at tø op igen. Ultimativt kan området blive sort, hvis forfrysningen har været meget omfattende eller langvarig.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Find mad i naturen

Find mad i naturen

Insekternes bog

Insekternes bog

På eventyr med Bering

På eventyr med Bering