Hugorm

Hugormen, Danmarks eneste giftslange

Den danske natur gemmer på flotte, spændende oplevelser, og når vi er ude i naturen, er vi en del af den på lige fod med de dyr, der lever i den. Én af de ting, man bør kende til, når man bevæger sig i den danske natur, er hugormen og dens bid.

hugorm_1188949417.jpg
Opdateret den 31. okt 2023
Læst af: 9678

Den danske natur gemmer på flotte, spændende oplevelser, og når vi er ude i naturen, er vi en del af den på lige fod med de dyr, der lever i den. Én af de ting, man bør kende til, når man bevæger sig i den danske natur, er hugormen og dens bid.

Hugormens udbredelse

Hugorme findes fra polarcirklen i nord til Spanien i syd. De lever i heder, moser, klitter, nåleskov og tørre løvskove. Desuden kan de svømme. Hugorme kommer frem om foråret og går i hi igen om efteråret. Deres unger fødes i juli-september og er giftige fra fødslen. Hugormen er fredet.

Udseende på hugormen

Typisk ses et mørkt zigzag-mønster på en lysere baggrund. Sjældent er den dog helt brun eller sort, og man kan så ikke se zigzag-mønsteret. Hunnerne er størst og kan blive op til en meter lange.

Bidsted

Folk bliver oftest bidt i fødderne eller de første 15 centimeter op ad benene. Bid på hænder og arme ses dog efter, at folk har forsøgt at samle hugorme op.

Symptomer ved hugorme bid

Alvorligheden af hugormebid varierer fra lokale symptomer til i yderst sjældne tilfælde at være dødelige. Generelt er biddene mindre alvorlige for voksne end for børn og ældre. Ligesom børn og ældre er gravide og syge i større risiko for alvorlige reaktioner. Det gælder også, hvis man er blevet bidt flere gange, eller er blevet bidt på halsen eller i hovedet.

Lokalt fra bidstedet vil man opleve smerter, rødme, varme og hævelse. Det starter umiddelbart efter biddet og udvikler sig gradvist over to til tre døgn.

I løbet af minutter til timer opstår de første symptomer fra resten af kroppen. De kan være:

  • Svimmelhed
  • Mavesmerter
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Hjertebanken
  • Besværet vejrtrækning
  • Bevidsthedssvækkelse
  • Feber
  • Hjertestop

Behandling af hugorme bid

Målet er at få så lidt af giften spredt rundt i kroppen som muligt:

  1. Bevar roen. Hugormebid udvikler sig meget sjældent alvorligt.

  2. Sørg for at holde bidstedet helt i ro. Det mindsker spredningen af giften. Undgå at personen går, lad hjælpen komme til jer eller bær vedkommende, hvis nødvendigt.

  3. Fjern stramtsiddende tøj og alle smykker.

  4. Søg ALTID læge og ring eventuelt 1-1-2.

  5. Koldt vand på bidstedet kan mindske smerterne.
  6. Optegn det område med tusch, hvor huden er rød og skriv tidspunkt, så kan man følge udviklingen.

Fakta om hugorme og hugormebid

  1. Man skal IKKE forsøge at suge giften ud. Det har ingen effekt, og hvis det lykkes at suge gift ud, risikerer førstehjælperen at få symptomer fra munden, hvor hævelse kan føre til aflukning af luftvejene.

  2. Skær IKKE i huden omkring bidstedet.

  3. Afklem IKKE blodtilførslen til bidstedet. Risikoen for langvarige skader er større end den gavnlige effekt.

  4. Læg IKKE is på bidstedet, da det øger risikoen alvorlige lokale skader.

  5. Forsøg IKKE at indfange slangen.

  6. Op til 30 % af hugormebid er "tørre"; dvs. der kommer ingen gift ind i kroppen. Ca. 10 % af hugormebid giver alvorlige symptomer.

  7. I 2013 blev ca. 400 personer bidt af hugorme i Danmark.

  8. Mellem 1994 og 2001 har kun én person mistet livet i Danmark på grund af hugormebid. Til sammenligning døde 15 personer af stik fra hvepse, bier og gedehams i samme periode.

  9. Der findes en modgift, man kan give på hospitaler, hvis man har fået alvorlige reaktioner efter hugormebid.

Hvem skriver?

Asger Sonne og Troels Mygind-Klausen er begge læger og har mange års bred friluftserfaring bag sig. Derudover har de taget vildmarksmedicinske kurser i Skandinavien, Storbritannien og USA.

Særlig tak til læge Jesper Bo Weile for faglige input og sparring omkring artiklen.

DSC 3311

Troels Mygind

Troels Mygind

Troels Mygind er læge og frilufteentusiast. Troels har bl.a. vandret i Grønland, Norge, Sydamerika og Indonesien

Find din næste tur her


Ruteforslag
Kyststien på Bornholm

Kyststien på Bornholm

Ruteforslag
Dollerup bakker

Dollerup bakker

Ruteforslag
Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Andre spændende artikler


5 forslag til mikroeventyr i det nære

5 forslag til mikroeventyr i det nære

Vandring i Sønderjylland

Vandring i Sønderjylland

3 uger på Hærvejen

3 uger på Hærvejen

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this