3 hurtige vandreture til Påsken

RubjergKnudeHar du ikke fået planlagt vandreturen i Påsken, så fortvivl ikke. Her er tre ture, der er hurtige og nemme at komme ud på. Og hvor du bliver belønnet med skøn natur.

Kyst til Kyst Stien
Hvad med at bruge Påsken på at krydse Jylland fra Blåvandshuk til Vejle? Det er en strækning på 130 kilometer, som udmærker sig ved at have primitive overnatningspladser hele vejen, hvor du finder rindende vand og das.

Undervejs ændrer landskaber og natur sig, og man oplever såvel brede, flade ådale som mere bakkede landskaber med smalle dale – alt sammen skabt for omtrent 16.000 år siden under den sidste istid.

Vælger man at tage en mindre bid af stien i stedet for at sluge hele molevitten, kan vi anbefale strækningen mellem Bække og Varde.

Læs mere om Kyst til Kyst Stien

Læs en artikel om en vandretur på Kyst til Kyst Stien 

Vandretur langs Vesterhavet
Vesterhavet byder på fortrinlig vandring langs tilsyneladende endeløse strande, fine klitplantager og dramatiske bakkelandskaber.

Du kan for eksempel vandre fra Bulbjerg til Tornby og undervejs lægge vejen forbi Blokhus, Løkken og ikke mindst den spektakulære Rubjerg Knude, der må være noget af det mest dramatiske Vestkysten har at byde på.

Det er nemt at gøre ruten kortere eller længere, og man kan for eksempel forsætte hele vejen op til nordspidsen af Jylland og Grenen.

Find beskrivelser af de forskellige etaper 

Læs en artikel om en vandretur i tre etaper fra Agger til Skagen 

Smuttur til Söderåsen
Det er så svært at komme uden om Söderåsen, når det kommer til det hurtige vandreventyr, der byder på noget anderledes, end hvad vi har af natur i Danmark. Det tager nemlig blot 1½ times tid fra København af nå området med de store skove, dybe dale, fine stier og gode overnatningspladser.

Området er beskyttet som nationalpark, og på en weekend kan man nå at opleve det meste – og få følelsen at komme ud i vildmarken på den noget nær perfekte smuttur, som ikke kræver den store planlægning.

Læs mere om Söderåsen 

Læs en artikel om Söderåsen 

Foto: rpeters86 / www.istockphoto.com

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Lørdag, 06 April 2019, opdateret 06 April 2019, læsninger: 3228

Log ind

Ugens 10 mest læste artikler

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind