5 x grej der forsøder turen

Ligesom mad bare smager bedre på tur, skal der ikke så meget til at man føler sig forkælet af sit grej på tur. Vi kigger her på 5 stykker grej, der forsøder enhver tur og skruer komforten i vejret uden at veje det store.

ForsoedTuren.jpg
Opdateret den 13. mar 2021
Læst af: 11791

Ligesom mad bare smager bedre på tur, skal der ikke så meget til at man føler sig forkælet af sit grej på tur. Vi kigger her på 5 stykker grej, der forsøder enhver tur og skruer komforten i vejret uden at veje det store.

Sid blødt og godt
Til pausen på stien eller lejren om aftenen er det skønt at kunne sidde blødt. Det koster hverken det store eller vejer særlig meget at medbringe en lille oppustelig siddepude. Hiv den frem, når stængerne trænger til en pause og nyd morgenkaffen i lejren på den.

Sov sødt
Når du nu er blevet vant til at sidde blødt, så skal det også være slut med at ligge og bokse med fleecetrøjer og andet beklædning, der agerer hovedpude i teltet op natten. En oppustelig hovedpude bliver hurtig svært at undvære, når du først har prøvet den. Den er tilmed god at have under transport til og fra tur, hvis du er med bus eller fly.

Til vand i lejren
En foldbar spand vejer, fylder og koster ikke det store, men skal du slæbe vand fra kilden til teltet, gør den livet meget lettere. Hvad enten du skal bruge vand til opvasken, filtrere det til at drikke eller bruge det til at lave mad med, vil den være til stor hjælp.

Noget blødt mod huden
Med et håndklæde i mikrofiber kan du have et halvandet meter langt håndklæde med på tur og ikke stoppe mere end 250 ekstra gram i rygsækken. Håndklæderne har desuden den fordel, at de tørrer enormt hurtigt, efter du har været en tur i baljen eller blot frisket dig lidt op.

Stempelkaffe på tur
Du behøver ikke gå glip af stempelkaffen, blot fordi du er på tur i naturen. Der er flere muligheder for at købe et stempel, der passer til f.eks. Biolites eller Jetboils systemer. Hav lidt kaffe med i en frysepose, sæt dig til rette på din oppustelige pude og nyd duften af frisk kaffe og en ny dags eventyr.

Andre spændende artikler


Dykning og snorkling ved caribisk koralø

Dykning og snorkling ved caribisk koralø

Vandring uden stier i Sverige

Vandring uden stier i Sverige

Smileøvelse langs Sydenglands skrænter

Smileøvelse langs Sydenglands skrænter

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this