tr?id=1356109654439775&ev=PageView&noscript=1 Det bedste fra 2019: Året der gik i Opdag verden | Vandring | Opdag Verden

Det bedste fra 2019: Året der gik i Opdag verden

2019Tusind tak for, at du har været med os i 2019! I løbet af året har vi i magasinet og på opdagverden.dk har været vidt omkring. Her er et tilbageblik på endnu et eventyrligt år.

Ture i det nære…
Der ligger så mange fantastiske oplevelser og lure lige i baghaven, og vi har været godt omkring.

Vi har været på fortryllende weekendture i det sydlige Sverige i form af Österlencirklen og Kullaleden, på ture i det danske i form af kystklassikeren Gendarmstien og en tur Bornholm rundt, med hundredvis af andre vandrere på Fjälräven Classic og med en lille gruppe på vores egen tur til Møn for at opleve den mørke nattehimmel og meteorsværmen Leoniderne.

Lidt længere ud i Skandinavien…
Vi har selvfølgelig også udforsket Skandinavien og vældet af muligheder, der ligger i vores nabolande mod nord.

Hvad med en tur ind i Sveriges urskov, hvor hyggelige hytter venter, en af de her 3 vandreture i Sverige, de vilde landskaber på turen rundt om Lysefjorden i Norge eller et eventyr ud i Islands ruskende vildmark

Eller måske prøve kræfter med den svenske version af Fjällräven Classic
eller Opdag Verdens tur til Færøerne, hvor den står på dagsture i fjeldene? 

Viden, der gør turen bedre…
En god tur kræver selvfølgelig, at man har et godt sted at tage hen, men der er ikke meget ved at drage på eventyr, hvis man ender med vabler, ligger og ryster at kulde i soveposen om natten, har fået det forkerte grej og den forkerte garderobe med og i det hele taget ikke er klar til turen.

Derfor har vi trukket på eksperterne og skrevet om alt fra, hvordan man undgår at begå begynderfejl, går støvlerne til, får det bedste ud af vandrestavene, klæder sig på til vandreture i varmen, klæder sig på, når det er koldt derude, hvordan man undgår vabler på vandreturen, hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt af en hugorm, hvordan du forebygger og behandler hedeslag, hvordan man pakker en lettere rygsæk, hvordan man pakker rygsækken på den gode måde
og hvordan man gør rygsækken rent, når man er hjemme fra ture igen.

Hav det rette udstyr i rygsækken…
Vi har kigget på, hvordan man pakker det rette grej til dagsturen, hvordan man vælger telt til sommerens fjeldtur, hvilken pløk der passer bedst til forskellige ture, grej der forsøder vandreturen, hvordan du finder letvægtsgrej til fornuftige priser, hvorfor du med fordel kan pakke dit teltet i en drybag, hvordan du holder varmen i soveposen,
og hvorfor det er værd at overveje en quilt i stedet for soveposen, og hvorfor det også er værd at over droppe vandrestøvlen og tage et par sko på i stedet.  


Mad på turen…
Vi forsøgt at hjælpe på vej til at få noget ordentlig at spise på tur. Vi har kigget på, hvad der skal pakkes i det gode vandrekøkken og hvordan man vælger den rette Trangia. Vi kommet med opskrifter til vild mad over bål, på hvordan du pepper kaffen op derude i det fri, og hvordan du laver en sund, lækker omgang chiagrød til morgenmad (eller dessert).

Bæredygtighed…
Igen i år har vi slået adskillige slag for, hvordan vi kan være mere bæredygtige i vores tilgang til at tage på tur, og når vi køber udstyr.

Vi er kommet med 21 råd til at vælge grønt, bæredygtigt udstyr, har skrevet om Lundhags fokus på holdbarhed og bæredygtighed, om hvordan Eventyrsport har indført nyt miljømærke, der gør det mere ligetil at finde bæredygtigt grej på hylderne.

På vandene…
Det er ikke kun på landjorden, vi har været vidt omkring; vi har også været på opdagelse til vands.

Vi har kigget på 5 kanoture i vores sydsvenske baghave, på 9 dagsture i kajak højere mod nord på Lofoten, været en tur på det, der muligvis er Europas smukkeste vandvej, på weekendtur til Raslången og så har vi fulgt med på et par vilde eventyr i Nordamerikas enorme vildmarker i form af en gang
Pakrafting i Alaska og fire kanodamers ekspedition i Canadas vildmark.

På stierne i Europa…
Tilbage på fastlandet har snøret vandrestøvlerne til dagsture på La Palma, været på tur med Opdag Verden på Gran Canaria, taget den formidable tur på langs af Pyrenæerne, vandret den eventyrlige sti Peaks of the Balkans og de
90 kilometer på Fishermen’s Trail i Portugal og en tur tops på selveste Mont Blanc.

Ud i verden…
Og så har der været turene ud i verden; vandreturen i Ladakh
krydret med en tur til tops på en vaskeægte Himalayatop, en våd tur gennem Tigerspringskløften i Kina, fortællingen om Gitte, der begav sig ud på en solovandretur på 146 dage på Pacific Crest Trail, Martin, der alene begav sig ind i Wakhan Korridoren Marcus, der i en lille karavane på tværs af Sinai-ørkenen og interviewet med Henrik om et vildt liv med usædvanlige oplevelser.

Det var året der gik. Vi håber, at I har nydt det, lige så meget som vi har.

Forude venter 2020 og mange flere eventyr…

Godt nytår!

Foto: Joyseulay / www.shutterstock.com

LÆS OGSÅ

Alle de nye vandreruter, vi skrev om i 2019 

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet Lørdag, 28 December 2019, opdateret 28 December 2019, læsninger: 1635

Log ind

Find en artikel

Log ind