Bog: Med Sirius i Grønland

Med hunde og slæde patruljerer tolv mænd fra det danske forsvar i Nordøstgrønland. Gennem næsten tres år har slædepatruljen hævdet suveræniteten i det enorme, ufremkommelige og øde landskab. 

Sirius.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 24. jan 2023
Læst af: 8575

Med hunde og slæde patruljerer tolv mænd fra det danske forsvar i Nordøstgrønland. Gennem næsten tres år har slædepatruljen hævdet suveræniteten i det enorme, ufremkommelige og øde landskab. 

Kun mænd af et særligt stof gør tjeneste ved Sirius patruljen . De tilbringer to år i et af verdens mest barske områder. Her, afsondret fra omverdenen, er de overladt til sig selv og må stole på egne og makkerens kundskaber og dømmekraft.

Bogen her bringer dig ind i en meget speciel verden, som kun få mennesker oplever. Du er med slædepatruljen på arbejde, oplever den storslåede natur, de rejser igennem. Du mærker, hvordan det er at leve i bidende kulde, hvor viljen til at ville er afgørende for, om du overlever. Patruljens uundværlige kammerater, hundene, trækker dig gennem is, sne, storme og kulde.

Bogen er skrevet af Peter Bondo Christensen, der er biolog, journalist og forfatter. Har været i Daneborg – hovedsædet for Sirius –femten gange. Fotografen er Magnus Elander, som har en særlig interesse for Arktis og har deltaget i mere end femogtyve ekspeditioner og rejser til Nordøstgrønland.

Sirius: Et øje i nord af Peter Bondo Christensen. Turbine Forlaget. 250 sider. 299,95 kr.

Andre spændende artikler


Min ild

Min ild

KAFFE MED PEP I

KAFFE MED PEP I

 Friluftsliv med småbørn

Friluftsliv med småbørn