”Min interesse for natur blev min karrierevej”

Skovskolen ClaraAnnonce: Clara Ryge Carlsen studerer til skov- og landskabsingeniør på andet år. Hun er vokset op med vandreture og orienteringsløb, og hendes interesse for natur er kun blevet større med alderen; ikke mindst under et ophold i Ecuador under hendes sabbatår. Her fortæller hun om sin vej ind på et studie, hvor hun gør interessen til sin levevej.

”Jeg har en god ven, som uddannede sig til skov- og naturtekniker på Skovskolen i Nødebo. Sammen med ham besøgte jeg skolen og oplevede en fed stemning, hvor der var plads til alle typer af mennesker, der havde naturen som fælles interesse.

Bagefter tog jeg til åbent hus og hørte om de forskellige uddannelser, bl.a. til skov- og landskabsingeniør. Det var sindssyg fedt med naturen lige uden for klasseværelserne, og jeg fandt desuden ud af, at studiemiljøet gav store muligheder for, at jeg kunne udfolde mine interesser inden for jagt og friluftsliv.

Jeg var selv lige startet på at tage jagttegn på det tidspunkt.Uddannelsen tiltalte mig også, fordi den på samme tid er akademisk og praksisnær, og man bogstavelig talt får fingrene i jorden.”

Vil gerne bevare og beskytte naturen
”Jeg kommer fra en familie, der altid har løbet meget orienteringsløb. Gennem familien har jeg fået friluftslivet ind fra en tidlig alder med vandreture i de norske fjelde og sommerferier i autocamperen.

Min interesse for naturen voksede mere og mere, efterhånden som jeg blev voksen. Efter gymnasiet tog jeg et sabbatår, hvor jeg arbejde frivilligt med beskyttelse af regnskov i Ecuador. Turen fik mine øjne op for, at der er brug for mennesker med viden om naturen, for at vi kan beskytte den. Her fik jeg for alvor lyst til at være med til at bevare og beskytte naturen og klimaet gennem naturpleje og bæredygtigt skovbrug.

Det er ikke kun selve studiet, men også studiemiljøet på Skovskolen, der er perfekt til at udvide ens kompetencer inden for natur og friluftsliv. Det er så fedt at møde andre unge med samme interesser, og ud over vores jagtforening har vi flere fritidsgrupper inden for f.eks. crossfit og fodbold.

Studiet åbner også op for muligheden for at møde andre unge med samme interesser. Senest har jeg været på 10 dages tur i Island med en medstuderende. Mens vi holdt ferie og nød naturen, lærte vi enormt meget om anderledes skovdrift gennem besøg hos div. lokale Islændinge.

Det er enormt givende at gå på en uddannelse, der på én og samme tid er ens interesse og studie, da man helt naturligt får lyst til at bruge sin fritid på at udvide sine faglige kompetencer.”

Du kan læse mere om de forskellige uddannelser på Skovskolen på www.skovskolen.ku.dk/uddannelser

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Torsdag, 06 Juni 2019, opdateret 06 Juni 2019, læsninger: 206

Log ind

Ugens 10 mest læste artikler

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind