Ny cykelrute: 1.300 km uden trafik

Nycykelrute3
En ny cykelrute går fra Englands Peak District til det nordligste punkt på det skotske fastland – og vildt nok undgår man stort set trafikerede veje på hele herligheden.

The Great North Trail er en ny cykelrute gennem den nordlige halvdel af England og det meste af Skotland.

Ruten er lavet for at give cyklister mulighed for at opleve de landlige områder uden biltrafik, og imponerende 98% af ruten følger således stier, grusveje, nedlagte jernbaner, meget let trafikerede småveje og lignende.

The Great North Trail fører desuden gennem nogle af det nordlige Englands og Skotlands mest ikoniske landskaber som for eksempel Peak District, Yorkshire Dales, Kielder Forest, Corrieyairack Pass, Loch Ness og Cape Wrath.

Undervejs oplever man bakkelandskaber, dalstrøg til afsidesliggende, vindblæste højlandslandskaber, oldgamle slotsruiner og vandfald, som de færreste finder frem til.
Nycykelrute1
Ruten er oplagt til det episke mountainbikeeventyr, hvor de erfarne kan kaste sig over strækninger med rå stier i rå natur, men der også er kortere strækninger langs kanaler og på stier, hvor man kan tage ungerne med uden at bekymre sig om trafikken.

Hvad end du kaster dig over hele molevitten eller en kortere tur, så ligger der masser af eventyr og venter.

Du kan læse meget mere om ruten, downloade GPX-filer og meget mere her 

Find et onlinekort over ruten her 

Nycykelrute2

LÆS OGSÅ
Mange flere artikler om turcykling 
3 af verdens vildeste cykelruter 
Bag om bikepacking – på cykeleventyr fra Argentina til Alaska 

 

Skrevet af: Redaktionen, Skrevet Tirsdag, 03 September 2019, opdateret 03 September 2019, læsninger: 2157

Log ind

Ugens 10 mest læste artikler

Se de mest læste artikler denne uge, og bliv inspireret:

Log ind