”Maddelen var super inspirerende!”

Fire stemmer fra Haglöfs Outdoor Camp

Vandring, fællesskab, mad over bål og tips til pakning samt Turmad. Vi har spurgt et par af deltagerne fra den hyggelige Haglöfs Outdoor Camp i juni, hvad de tager med sig hjem.

HOCDSC_4074.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 04. sep 2021
Læst af: 6359

Vandring, fællesskab, mad over bål og tips til pakning samt Turmad. Vi har spurgt et par af deltagerne fra den hyggelige Haglöfs Outdoor Camp i juni, hvad de tager med sig hjem.

Skulle du have lyst til at tage med på den næste camp, som finder sted den 28.–29. september, så læs mere HER.

HOCFlemming Birgitte 

FLEMMING & BIRGITTE
Flemming: ”Det har været en rigtig, rigtig god oplevelse at være med på camp’en. I går stod regnen ned i lårfede stråler, men der var en fantastisk stemning løftet af nogle gode workshops og rigtig gode instruktører. Man kørte ikke flad.”

Birgitte: ”Det er noget for alle. For os, som ikke ved så meget, og for nørderne. Det er svært at gå med rygsæk og få den indstillet, så den sidder behageligt, og vi har f.eks. lært mere om fordele og ulemper ved forskellige typer telte.”

Flemming: ”Jeg har glædet mig rigtig meget til bålmaden. Det var fantastisk. Det er lige så meget for at bruge det hjemme i baghaven også.”

Birgitte: ”Det er også det sociale i at lave mad sammen. Vi skulle skrive os på en seddel og anede ikke, hvem de andre var, for det var det første, vi gjorde. Og så finde ud af, at vi er vidt forskellige mennesker, der kan arbejde sammen og bare sidde og hygge hele aftenen. Det var god stemning!”

Flemming: Vi kan helt sikkert bruge det, vi har lært, fremover. Specielt omkring Turmad og snacks. Vi fik gode input til den lækre snack, som opfylder kriterier i forhold til energi, og hvornår på dagen man har brug for hvilken type energi. Jeg er blevet meget inspireret. Det var også godt at få input og gode ideer fra de andre deltagere. Det er det, det handler om. At komme uden for og være til stede i naturen.”


HOCAnne

ANNE
”Jeg har lært noget om bålmad og Turmad. Det var de workshops, jeg fik mest med fra. Det er dér, hvor jeg normalt tager for meget vægt med. Jeg har erfaring med meget af det andet, så turen handlede også om at være af sted sammen med min veninde, som aldrig havde sovet uden for før. Det er fedt at lokke hende med ud og se, om det er noget, vi kan gøre sammen. Og det ser sådan ud. Det har været vildt hyggeligt. Det med, at der har været nogle rammer, har været godt. Og at der har været nogen, man kunne spørge. Der er noget trygt over det."

"Sådan en weekend her kan give noget socialt, noget natur og nogle guidede ture et sted, jeg ikke kender. Det er fedt at komme på vandreture med andre. Man kan jo være så social, som man vil, og man kan lade være med at være social, hvis man ikke vil. Det er megafedt at udveksle erfaringer og høre, hvad andre gør. Man kan jo tage med på de workshops, man gerne vil, eller ligge i soveposen og nyde naturen. Det kan man selv styre. Det kan jeg godt lide.”


HOCChristian

CHRISTIAN
”Det er nogle fantastiske rammer her i Gammel Rye. Jeg har ikke været i området overhovedet før, og jeg er meget positivt overrasket. Det er et skønt sted. Og så er campen jo næsten for alle: Unge som ældre. Par og enlige."

"Jeg er med på camp, fordi vi gerne vil ud i naturen, møde nogle nye mennesker, lære lidt og blive bedre til forskellige ting; f.eks. omkring udstyr. Maddelen var super inspirerende. Det var fedt at tale om og lære om det – og at vi skulle lave det selv. Anna, min kone, ved en masse om mad og går rigtig meget op i det. Det er skønt at høre, at der er sket et skift, og man ikke bare stopper en Snickers i munden for at få lidt energi, men er blevet mere bevist om blodsukker og den slags."

"Jeg lærte også helt klart noget omkring telte. Jeg har altid været dødirriteret på de telte, jeg har haft. Det har været besværligt og ikke spillet, som det skulle. Men de her tunneltelte må jeg indrømme, at jeg blev forelsket i. Det koster nogle penge, men vi har to telte derhjemme, som vi ikke er tilfredse med, men i stedet for at købe to dårlige, kan man jo ligeså godt købe ét godt.”

Find din næste tur her


Ruteforslag
Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Priser fra 1.295,-
Kursus
Kursus i friluftsliv og vandring

Kursus i friluftsliv og vandring

Ruteforslag
Lollands Diger

Lollands Diger

Andre spændende artikler


10.000 ulovlige skilte langs danske kyster

10.000 ulovlige skilte langs danske kyster

Felthåndbog for begyndere og feltbisser

Felthåndbog for begyndere og feltbisser

Guide til shelterture

Guide til shelterture

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this