Udstyrstest

Mammut Sphere UL 3 season

Skrevet af: Lærke Stewart
Den 22. jun 2022
Læst af: 11585
Karakter fra test

Schweiziske mammut har opkøbt norske Ajungilak. I Mammuts navn producerer de nu lækre soveposer, men kan de leve op til kvaliteten fra Ajungilaks storhedstider? Vi kigger nærmere på mammut Sphere UL 3 Season.

mammut Sphere UL 3 Season er en god, varm 3-sæsoners pose, der hverken fylder eller vejer for meget. Det er en unisex-model med komforttemperatur ned til -7 for mænd og -1 for kvinder og findes også i både en vinter- og en sommerudgave, hvis du har andre temperaturbehov. Med sine 750 gram og 5,5 l pakket volumen er denne 3-sæsoners en af de letteste og nemmeste at få plads til i rygsækken inden for sin klasse.

Mammut Sphere UL 3 season
Anmeldelsen

Varm letvægter
Netop fordi soveposen føles så let og tynd, var jeg meget spændt på at teste dens varmeegenskaber. Jeg har ofte svært ved at holde varmen om natten og har flere gange haft kølige og ikke helt komfortable nætter i temperaturer, som ellers lå inden for mine tidligere soveposers komfortzone. Jeg har derfor altid syntes, at min komforttemperatur lå nogle grader over producenternes, men hvor tidligere soveposer har skuffet, levede mammut Sphere UL 3 Season op til de angivne komforttemperaturer og overgik mine forventninger.

Et lille men er dog, at jeg indimellem, når jeg lå på siden, mærkede, at det trak med kold luft på min bagdel. Hvis man er vant til specielle kvindeudgaver af soveposer, som har ekstra fyld omkring rumpen, så kan man her muligvis mærke, at det er en unisexmodel, da den ikke har det. Til gengæld har den ekstra dun i fodenden, hvilket virkelig kan mærkes: her er ingen kolde tæer.

Lille, laber larve
En af grundene til mammut Sphere UL 3 Seasons gode varmeegenskaber er den dejligt snævre form og ikke mindst det gode fit og indsnøringssystemerne omkring hovedet. Den har en hættekonstruktion, som passer bedre rundt om hovedet end hætten på mange jakker. Jeg ved, at nogle kan lide at brede sig om natten, men for mig at se, er det optimalt med en snæver sovepose, som man kan snøre helt til omkring hals og hoved. En lille, laber larve, som holder meget bedre på varmen, og hvor man bærer på mindre stof og fyld.

Praktisk i brug
mammut Sphere UL 3 Season har en relativt stor kompressionspose i forhold til soveposens volumen. Det gør den hurtig at pakke ned, og der er oven i købet rigeligt plads til lagenposen, hvilket er dejligt. Lynlåsen glider rigtig godt og kører ikke så let fast i stoffet. Når soveposen indimellem bliver fugtig af kondens på ydersiden, så tørrer den hurtigt, og uden at dunene ser ud til at klappe sammen. Jeg vil anbefale denne sovepose til dig, der er optaget af god sovekomfort, og som er på tur på en måde, hvor vægt og fylde betyder noget samtidig med, at du gerne vil have en relativt varm sovepose. Det kan være alt lige fra indebrug på en norsk DNT-hytte, efterårsweekendvandring i National Park Thy, sommertur i Telt i alperne eller til et halvt års vandring på New Zealand. mammut Sphere UL 3 Season er en fantastisk sovepose: Lille, lækker, let, varm og vidunderlig.

mammut

Sphere UL 3 season
Pris: 3199,-

Bedømmelsen

mammut Sphere UL 3 Season er en super sovepose for de, der sætter pris på varme, bløde nætter samt en sovepose, der ikke vejer og fylder ret meget. Da det eneste negative jeg har oplevet ved denne sovepose knytter sig til, at det ikke er en decideret kvindemodel, kan jeg ikke andet end give den topkarakter.

10/10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Lav vægt og fylde, varm
Ingen minusser

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på mammut Sphere UL 3 season
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på mammut Sphere UL 3 season ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this