500 km på Hærvejen

Vandring på Danmarks eneste langdistancerute

Fra Hirtshals til Padborg. Over brede sandstrande og gennem dybe skove på den jyske ryg. Jes Lysgaard vandrer, sover under stjernerne og genforelsker sig i sit lands natur og mennesker. 

IMG_5030.jpg
Skrevet af: Jes Lysgaard
Opdateret den 30. maj 2021
Læst af: 8625

Fra Hirtshals til Padborg. Over brede sandstrande og gennem dybe skove på den jyske ryg. Jes Lysgaard vandrer, sover under stjernerne og genforelsker sig i sit lands natur og mennesker. 

Hirtshals - Løgstør ca. 115 km
”Nøglen til glæde er uforudsigelighed og overraskelse”
Den 16. april 2020. At starte fra Hirtshals var et ”must”, så jeg kunne opleve de kilometerlange, brede sandstrande og Rubjerg Knude, der som en gigantisk sandboble stiger op fra de stejle klinter. Jeg besteg knuden, mens sandskyer føg af sted over mine sko.

Udsigten fra toppen er bjergtagende. Rubjerg Knude fyr tårner sig op mod den blå himmel og giver ikke indtryk af, at det sidste år blev flyttet 70 meter væk fra skrænterne for at undgå, at det styrtede i havet. Naturmæssigt var strækningen meget kontrastfyldt, og på trods af et par dage med lange, kedelige veje og svinefarme nød jeg den øde og rå natur. Det er ikke noget under, at historien om Vendsyssel fortæller om fattigdom og livet på havets og naturens præmisser.

Tæt på nogle gamle tyske bunkere nord for Skallerup Klit, hvor jeg trænede med min bue, var en stor spættet sæl drevet op på stranden. Pilene fløj lydløst op mod den blå himmel og flere hundrede meter hen ad den øde strand.

Jeg havde slæbt min jagt-langbue med, så jeg undervejs kunne fastholde min træning til landsholdet. Med rimfrost på teltet kom komforttemperaturen i min TLT SOV-2 sovepose lige til grænsen og lidt ud over. Jeg bestilte derfor en linersovepose for ikke at bruge alt min energi på at holde varmen.

Det var vemodigt og befriende at dreje østpå ved Svinkløv Klitplantage og begynde turen ind i landet.

Endnu en pil er på vej nogle hundrede meter hen ad den øde strand. Bueskydningen er en stor del af mit fritids- og arbejdsliv.

Aggersund - Viborg ca. 80 km
Hundebid og politi
”Arggggh, av for sa… den bed mig sgu!” råber jeg ned i mikrofonen på mine hovedtelefoner. Min kæreste er i den anden ende, og en 60 kilo rottweiler har lige sat et grimt visitkort i min knæhase. Jeg gik på en asfaltvej forbi en stor kvæggård langs Simested å nord for Viborg. Episoden endte med en tur på skadestuen, en penicillinkur, en ny stivkrampevaccination og to utilsigtede overnatninger på Danhostel i Viborg med benet oppe og en politirapport.

Bidsårene helede heldigvis hurtigt, og jeg kunne fortsætte turen.

Bortset fra episoden med rottweileren nød jeg den smukke natur efter Vendsyssel og Aggersundbroen. Det er markant, som naturen forandres. Det forblæste hedelandskab og de små skovplantager dominerer indtil Års, hvor ruten fra Frederikshavn støder til. 20 kilometer syd for Års ligger Ålestrup, og herfra bliver det for en stund mere frodigt. Ruten slynger sig langs Simested ådal, hvor maleren og fluefiskeren Svend Saabye slog sine folder og levede sit liv.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Priser fra 595,-
Fællesture
Vandretur i Thy Nationalpark

Vandretur i Thy Nationalpark

Ruteforslag
Marskstien til fods

Marskstien til fods

Ruteforslag
Kyst til Kyst Stien

Kyst til Kyst Stien

Andre spændende artikler


Et helt vildt projekt

Et helt vildt projekt

Find mad i naturen

Find mad i naturen

Øhop i det sydfynske

Øhop i det sydfynske

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this