MIKROEVENTYR I Danmark

På opdagelse i det nære

Længes du efter mere eventyr og natur i din hverdag, så er mikroeventyr vejen frem. Mikroeventyret handler nemlig om at få klemt små eventyr ind i hverdagen, selvom du har travlt med job, familie og daglige pligter. Konceptet er nemt, billigt (hvis ikke gratis) og kræver minimal planlægning.

Roedhus-Strand.jpg
Skrevet af: Maria Rømer
Opdateret den 17. maj 2021
Læst af: 11016

Længes du efter mere eventyr og natur i din hverdag, så er mikroeventyr vejen frem. Mikroeventyret handler nemlig om at få klemt små eventyr ind i hverdagen, selvom du har travlt med job, familie og daglige pligter. Konceptet er nemt, billigt (hvis ikke gratis) og kræver minimal planlægning.

Et mikroeventyr kan være at pakke rygsækken med Telt, Liggeunderlag, sovepose og frysetørret mad og vandre en weekend på Nordsøstien.

Et mikroeventyr kan være at finde en shelterplads i nærheden af, hvor du skal på kursus næste dag og tage en overnatning dér frem for at køre hjemmefra utrolig tidligt på kursusdagen.

Et mikroeventyr kan være at finde en vandrerute, et sted du ikke har været før, og bruge hele søndagen på at udforske det nye område.

Et mikroeventyr kan være at tage din partner og ungerne i hånden og finde en bålplads, hvor I laver aftensmad og slutter af med snobrød eller skumfiduser, inden I tager hjem i det varme hus igen.

Mikroeventyr er de små eventyr, du kan få klemt ind mellem fyraften og næste morgen, du skal på arbejde. Lad os sige, at du har fri klokken 17.00 og møder ind igen klokken 8.00 næste morgen. Det giver dig faktisk 15 timer, som du kan bruge på at tage på eventyr.

Du behøver nemlig ikke at vandre Kungsleden, bestige Kilimanjaro eller sejle jorden rundt for at få fornemmelsen af at være på eventyr. Du kan sagtens opnå samme følelse i kroppen, der giver energi, overskud og en lykkerus, ved at tage på mikroeventyr.

Alle kan være med
Der er ingen grund til panik, hvis du er ny i friluftslivet, for når det kommer til mikroeventyr, kan alle være med.

Naturen stiller ingen krav.

Der er højt til himlen og åbent 24 timer i døgnet, året rundt.

Naturen er tilgængelig for alle, og du kan starte i det små.

Kør til din nærmeste kyst, gå langs vandet og se, om du kan få øje på sæler, finde rav eller samle skrald. Det er svært at blive væk i Danmark, da der altid er en større markvej eller et hus i nærheden. Størstedelen af Danmark er desuden dækket af telefonmaster, så du kan få signal til Google Maps og se, hvor du befinder dig. Der er intet, der holder dig tilbage.

At tage på mikroeventyr kræver ikke en masse tid, penge eller udstyr. Det er enkelt, og du skal i bund og grund ikke bruge andet end nogle sko, der er gode at gå i, og noget tøj der holder dig tør og varm. Du behøver ikke en dyr, teknisk skaljakke mod regnen til at starte med– en helt almindelig regnjakke er ganske udmærket. Du behøver heller ikke de nyeste Friluftsbukser; start med at bruge et par træningsbukser.

Det vigtigste er, at det er tøj, du kan bevæge dig frit i, og derfor er jeans ikke det oplagte valg til en aktiv dag i naturen. Du kan altid købe bedre udstyr hen ad vejen. En rygsæk med en drikkedunk eller termokande og en madpakke eller nogle snacks er altid en god idé at tage med, men du kan også købe en sandwich og en flaske vand på vejen. Eller en is når du holder pause.

Det er helt op til dig.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Priser fra 595,-
Fællesture
Vandretur i Thy Nationalpark

Vandretur i Thy Nationalpark

Ruteforslag
Øhavsstien

Øhavsstien

Ruteforslag
Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint Trampesti

Andre spændende artikler


Øhop i det sydfynske

Øhop i det sydfynske

500 km på Hærvejen

500 km på Hærvejen

Årets friluftskommune

Årets friluftskommune

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this