Denne isolerede del af Andesbjergene kan kun opleves med et trek. Du kan tage turen til fods, men det er hurtigere og mere i den lokale ånd at tage turen på hesteryg.
Jeg kan mærke, at min hest, Moreno, glider ned ad bjerget. Det er umuligt for den at stå fast på det stejle, glatte underlag, der består af dybt, rødt mudder. Kløften, vi er i, er blot en meter bred og med næsten lodrette sider.
Få meter fra os buldrer en flod ned ad bjergsiden, og foran mig og Moreno kæmper Sandra og hendes hest også med mudderet. Moreno, min tapre hest, bliver ved med at skride og går til sidst i panik.
I et kraftfuld spring forsøger Moreno at løsrive sig fra mudderet, men det mislykkes, og vi får overbalance. Vi falder bagover. Jeg kaster min egen vægt og hestens hoved mod højre i faldet ned, så vi lander skævt – men trods alt på benene.
Nu sættes alt ind for at komme igennem det sidste djævelske mudder. Det værste er heldigvis overstået, og 100 meter længere fremme i den tætte bambusskov venter de øvrige seks ryttere og syv heste. Alle er o.k., og vi fortsætter ad den smalle sti.
Vi, to veninder og jer, er i januar måned på et 12 dage langt hestetrek ind over Andesbjergene – fra Pucon i Chile til Pino Hachado i Argentina. Turen er cirka 300 kilometer lang – først ni dage i det grønne, frodige Chile og sidenhen tre dage i det golde Argentina med pampassen og de smukke oaser.
How to resolve AdBlock issue? 
