Du er her:

Opdag Verden nr. 104, december-januar 2022


Alt det, vi ikke kan se

OV102

I det her magasin kan du komme med ud på fredsommelige vandrestier, på alverdens landeveje og de arktiske fjordvande. Komme med ud i verden på ture, hvor kroppen er motor gennem naturen.

Derud, hvor man hører fuglenes fløjt i de dybe skove. Vandets skvulp, når pagajen bryder havoverfladen. Dækkenes summen, når de ruller over grusvejen i et land langt borte.

Der er noget magisk ved at bevæge sig gennem verden ved egen kraft. Det er ren forkælelse af krop, sjæl og sanser ikke at sidde gemt bag en bilrude og fare forbi omgivelser og oplevelser, men tage sig tid til at komme frem. Langsomt.

Få det hele med. Men der ligger mere, end hvad øjnene kan se, ørene kan høre, og næsen kan dufte. Der ligger historier gemt i landskaberne. Kultur. Traditioner.

I det her magasin er vi for eksempel ude på stierne i Sveriges dybe skove, hvor der i dag er fred og ro, men hvor det engang summede af minedrift.

Nu er de gamle skakter dækket af klart vand, og toget på den nedlagte jernbane bumler ikke længere af sted med kobber. I stedet står det parkeret som en strandet hval fra en svunden tid, dekoreret med blomsterkummer og flag og indrettet som togcafé.

På de magiske vande i det sydlige Grønland, hvor kajakkerne glider lydløst forbi enorme isskosser, og indlandsisen ligger bag spidse fjelde, er der minder om dengang, Erik den Røde bosatte sig her.

Du kan ikke nødvendigvis se dem, men alene tanken giver en ekstra dimension til eventyret. Og så er det fascinerende at tænke på, at man kommer frem som grønlænderne har gjort i århundreder.

I historien om 100 års danske verdenscyklister hører vi om de farverige pionerer fra 1920’erne, der satte ud med soveposen på styret, en pistol i lommen og stort set ikke en rød reje i tegnedrengen.

Det mærker man ikke, når man sætter ud på cyklen i dag – men det gør noget at vide, hvad det er for en tradition, man skriver sig ind i. Og så er det slet og ret fascinerende, hvad de gamle eventyrere formåede på simple baldeknusere ude i en verden, hvor de ikke anede, hvad der lå forude. Det sætter oplevelserne i perspektiv.

Vi rejser med kroppen og sanserne – indånder luften og sluger udsigterne med øjnene. Men tager vi os tid til at gå dybere ned i alt det, man ikke altid kan se, bliver oplevelsen bare rigere.

Tore Grønne, chefredaktør


Lejrgrej der holder i længden

Lejrgrej der holder i længden

Telte, soveposer og underlag
TELTE TIL VANDRETUREN Det er nemt at komme til at fokusere på tal, når man køber telt: Hvad veje...
På vinterfjeldsuge i Norge

På vinterfjeldsuge i Norge

med Opdag Verden og Ruby Rejser
PÅ GLAT FØRE PÅ FJELDSKI  Der er mulighed for mange typer af ture alt efter niveau og tempe...
På hyttetur i alpeland

På hyttetur i alpeland

Vandring i Østrig
Vi er tidligt oppe og nede på stationen i Mayrhofen, hvor bussen til Schlegeis Stausee kører fra....
10 ting jeg lærte af langdistancevandring

10 ting jeg lærte af langdistancevandring

… og som (ofte) også gælder på kortere ture
At et par underbukser er nok Når man er på langtur, så er det oftest med en vis ambition om at n...
Drømmetur i Sydgrønland

Drømmetur i Sydgrønland

Havkajak i Tasermiut Fjord
Luften er klar og frisk, da vi træder ud af flyet i Narsarsuaq, og der er eventyr i luften. Her b...
Aflivning af 13 turmyter

Aflivning af 13 turmyter

Kaare Meldgaard tager temperaturen på en flok myter.
1. Ud på tur, aldrig sur Så har man tydeligvis ikke været på tur med en, der har for lidt snacks...
100 års eventyr på cykel

100 års eventyr på cykel

Den store historie om de danske verdenscyklister
Hvad er det med os danskere og det at cykle ud i verden?  Det er mere end tre år siden, at v...
Dybt ind i de store skoves land

Dybt ind i de store skoves land

140 kilometer på Bergslagsleden
Et par tragtformede brune ører stikker op over buskadset nær vandrestien. Det store hoved drejer ...
Log ind