Det her er en beretning om min jagt på en barndomsdrøm om at opleve et oprindeligt jægerfolk i en af klodens mest afsidesliggende egne. Jeg drog til Botswana i håbet om at få opfyldt min drøm.
Da jeg var barn, havde mine forældres venner et 1600-tals maleri af en ”vildmand” hængende på væggen i trappeopgangen. En næsten kulsort, muskuløs mand iklædt et lændeklæde, der holdt en trædaggert foran sig og bar en håndfuld drabeligt spidse spyd på ryggen.
Han stod ved siden af en palme, havet var i baggrunden, og i sandet lå små konkylier og et horn fra et stort dyr. Når jeg i leg susede forbi, standsede jeg hver gang op og betragtede maleriet.
Det var skræmmende og samtidig uendeligt dragende. Billedet antændte en gnist, der endte med at blive et bål af eventyrtrang. Mange år senere på buejagt i Botswana fortalte en mand mig om sit møde med nogle ’buskmænd’ i Kalahari-ørkenen på grænsen til Namibia. Hans beretning om, hvordan de lavede pilegift og bedrev jagt, som de altid havde gjort, blev hængende i mit hoved.
Til sidst måtte jeg afsted. Jeg ville opleve ægte naturfolks måde at jage på, men var fuldt ud bevidst om, at det langt fra var sikkert, at jeg ville opleve det, jeg drømte om. Jeg vidste ikke engang om det, jeg søgte, stadigvæk fandtes.
