Opdag Verden nr. 119. juni-juli 2025


29 dage uden et bad

OV118 700Dengang jeg blaffede gennem Vesttibet, fik jeg ikke et bad i 29 dage. Faktisk skiftede jeg heller ikke tøj – jeg havde nemlig det meste af mit tøj på alle dagene, for der var hundekoldt – og mit tøj blev ikke vasket. Vi kom nemlig ikke forbi et eneste toilet eller badeværelse med rindende vand på den lange vej over det enorme tibetanske plateau og på vandreturen rundt om Mt. Kailash, og jeg tænkte aldrig på, at jeg kunne vaske mit tøj i en flod undervejs. Det virkede ikke så vigtigt. Jeg var også blot 21 år, min kammerat og jeg var ulovligt i Tibet, og vi endte med at sulte ret kraftigt, så jeg havde andet end et bad i tankerne.

Da vi endelig nåede Lhasa (yes, det er mig i Lhasa på billedet), og jeg skrællede mit tøj af, havde jeg tabt mere end 20 kilo og var dækket i et tykt lag snavs. Jeg stank garanteret ganske forfærdeligt – jeg kan i hvert fald huske en norsk backpacker, der så os komme vraltende, rynkede på næsen og udbrød: ”Hvor i alverden har I været!?”.

Jeg nød ikke ligefrem at være så slidt i betrækket, men jeg må indrømme, at jeg nyder at kunne slække lidt på standarderne på tur. At der ikke er grund til (eller mulighed for) at tage rent tøj på hver eneste dag, men blot trække i uniformen og begive sig af sted. At man måske ikke lige kommer i bad hver dag. At alting kan få lov til at være lidt mere simpelt – også maden, som jo altid smager fantastisk på tur, næsten uanset hvor simpel, den er. Det er der en form for frihed i.

Og selvfølgelig behøver man ikke rende rundt i 29 dage uden at komme i bad. Der er masser af ting, man kan gøre, så ens ture bliver mere behagelige, selvom man kun har adgang til de få ting, man kan slæbe i en rygsæk – læs blot de gode råd, som Opdag Verdens turleder, Selina, kommer med i en artikel her i magasinet om den gode hygiejne på tur. Det handler selvfølgelig i høj grad om forberedelse, viden, og hvad man pakker. Og apropos pakningen, så kigger vi i magasinet her også lidt på hyggegrej til turen, som kan være med til at hæve komforten på tur. Og så finder du selvfølgelig masser af inspiration til sommeren, som står for døren.

God fornøjelse – og god sommer!

Tore Grønne


Tema

Artikler

Få mere vandring ind i hverdagen

Få mere vandring ind i hverdagen

hvordan man får mere vandring ind i hverdagen.
9 dage på en af Sveriges smukkeste vandreture

9 dage på en af Sveriges smukkeste vandreture

Sensommer på verdens højeste kystlinje
Kajakeventyr i Nordnorge

Kajakeventyr i Nordnorge

På de yderste øer
Touching the Void – 40 år siden

Touching the Void – 40 år siden

Husker du historien om Siula Grande?

© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer