Dybt inde i Indisk Himalaya ligger de vilde, golde, månelignende landskaber i Ladakh. Jysk Rejsebureau har en helt ny tur på programmet til området, der på grund af stærke bånd til tibetansk kultur og religion også bliver kaldt ’Lille Tibet’.
Dybt inde i Indisk Himalaya ligger de vilde, golde, månelignende landskaber i Ladakh. Jysk Rejsebureau har en helt ny tur på programmet til området, der på grund af stærke bånd til tibetansk kultur og religion også bliver kaldt ’Lille Tibet’.
Efter et par dage i kaotiske Delhi, som man blandt andet oplever fra en cykelsaddel, trekker man gennem den fredelige Markha Valley, hvor fine vandrestier forbinder traditionelle landsbyer, der ligger som små, frodige oaser i de enorme bjerge. Her er der mulighed for at besøge lokale familier og få et indblik i en hengemt verden dybt inde i Himalaya.
Undervejs krydser man luftige bjergpas, hvor de buddhistiske bedeflag blafrer, og som kronen på værket venter bestigningen af bjerget Kang Yatze II på 6.247 meter – en bjergtop, der kræver god fysik, men hvor man kan vandre til tops uden at skulle klatre. Undervejs på trekket overnatter man i telt under stjernerne, mens den står på hotel i Delhi og Leh – hovedbyen i Ladakh, hvor der også er tid til at besøge det gamle palads og stemningsfulde tibetansk-buddhistiske klostre.
Turen varer i alt 17 dage og koster 22.995 kroner inklusiv bl.a. flybilletter og overnatninger samt kok, bærere og muldyr på vandreturen, så man kun behøver at bære en lille rygsæk.

PRØV DANMARKS BEDSTE
OUTDOORFÆLLESSKAB
Bliv medlem af Opdag Verden
fra 299 kr. om året.
Du får:
Allerede medlem?
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS