Opdag Verden nr. 125. juni-juli 2026


OV124 600DERNEDE FAMLER DE ANDRE…

For nylig introducerede en kammerat mig til den sidste strofe af norske Henrik Ibsens digt På vidderne. Den lyder sådan her:

Nu er jeg stålsat, jeg følger det bud der byder i højden at vandre!

Mit lavlandsliv har jeg levet ud; heroppe på vidden er frihed og Gud.

Dernede famler de andre.

Slask! Når jeg læser det, higer jeg efter sommeren, der venter forude. Jeg længes efter frit og let at vandre gennem landskaber og mærke, hvordan det giver perfekt mening at være derude i brisen under den vidtstrakte himmel, bjergtoppene og trækronerne, på kanten af søerne eller hele verdenen og langt fra hverdagstrummerum, kalender og e-Boks.

Jeg kalder det ikke Gud, men jeg forstår, hvad Ibsen mener: Den dybe følelse af en større mening med at være til i verden netop nu og her. Og så elsker jeg, hvordan han lige langer ud efter alle dem, der ikke har set lyset, men blot famler rundt dernede i rotteræset. Det er sgu da sjovt – og jeg genkender også en form for sandhed i det, hvis jeg deler mit eget liv op i fjeldvandreren på tur og civilisten derhjemme. Når jeg langsomt bevæger mig gennem blomstrende bjergdale og tyste skove, er der ingen famlen, men blot en kurs videre – altid videre – ud over vidderne mod det næste højdepunkt. Det er så simpelt.

I det her magasin kan du læse om de åbne fjelde, og hvordan to venner finder ud af, at Hardangervidda er det perfekte sted at dumme sig. Du kan drage med på et vildt eventyr i Sri Lanka, hvor Asger padler en packraft 300 kilometer gennem en jungle fyldt med vilde dyr – og venlige mennesker. Tag med Opdag Verden fra kysten til vulkankraterne på frodige Azorerne, ud på den fantastiske, nyåbnede Gudenåsti i Jylland og gennem den smukke, svenske sommerskærgård med klart vand under kajakkens køl og idylliske teltpladser.

Friheden ligger på lur i alle fortællingerne, og nu er det heldigvis sommer. Ha’ en formidabel en af slagsen, hvor end dine vidder venter.

Tænk over det.
God fornøjelse!
Tore Grønne, chefredaktør


Tema

Artikler

En guide til et helt særligt område

En guide til et helt særligt område

Vadehavet og Helgoland af John Frederiksen & Axel Kielland
Livet begynder i vildmarken

Livet begynder i vildmarken

Kan man tænde ild med to vandmænd? af Kristian Jersing
Tag bedre billeder i naturen

Tag bedre billeder i naturen

Den vilde vinkel af Mads Hagen. 169 sider. 249.95 kr. Muusman Forlag.
Pilgrimsstien Old Tokaido Road og Mount Fuji

Pilgrimsstien Old Tokaido Road og Mount Fuji

Bestig Japans højeste bjerg, vulkanen Mount Fuji
I pilgrimmenes fodspor på Camino Inglés

I pilgrimmenes fodspor på Camino Inglés

grønne skove, fine kyststrækninger, autentiske middelalderbyer
Skal jeg blive her for evigt?

Skal jeg blive her for evigt?

En uges skærgårdslykke i kajak rundt om svenske Tjörn
Den levende vulkanø ånder

Den levende vulkanø ånder

Pionertur med Opdag Verden på Azorerne

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Betalingskortlogoer