Du er her:

Grejnyt: Vandrestøvler

8 nye vandrestøvler & -sko


VandrestoevlerDer er et par steder, hvor det absolut ikke er værd at gå på kompromis, når det kommer til grej til turen.

Hvad du har på fødderne, er ét af de steder.

Vi har samlet otte støvler, der yder støtte, beskyttelse og giver gode dage på stierne (og i hverdagen).

 

 

AsoloTrack

Klassisk italiener

Asolo Track

Foretrækker du at vandre i en sko frem for en støvle, så er her en stærk, teknisk og ganske kraftig sko til stierne.

Du får en europæiskproduceret sko fra en af de store, italienske fodtøjsproducenter, der holder fanen højt, når det gælder håndværksmæssig kunnen, som kan tage masser af tæv – uden at den føles som en klods om benet.

Det slidstærke 1,6 - 1,8 mm ruskind har ekstra forstærkninger på snuden og i hælområdet, så skoen holder til masser af kilometer, sålen er tilpas stiv til, at den aflaster din fod på lange ture og fungerer også fint, hvis du kunne tænke dig at klatre lidt på klippe eller på en Via Ferrata-rute.

Skoen, som kommer i en model til såvel kvinder som til mænd, har en EVA-mellemsål, som sørger for god stabilitet.

I hælen er der en pude af PU-skum, der giver ekstra god og langvarig støddæmpning. Det lange, asymmetriske snøresystem sikrer sammen med den præcise læst en virkelig god pasform.

Skoene vejer 410 gram per styk.

1.349 kr. / www.friluftsland.dk 


Exohike Mid HM Wms CocoaBroBæredygtig yak

ECCO Exohike Mid HM

Ecco har tidligere vist, at de noget nær kan trylle med læder, og det er da heller ikke hvilken som helst støvle i yaklæder, der er tale om her.

Ud over at være åndbar og stærkt vandafvisende har Exohike Mid HM nemlig en overdel i yak-læder, der er garvet via en banebrydende garvnings-proces, som er mere bæredygtig end traditionel garvning.

Ved den nye metode, der kaldes DriTan™, presser man ved højt tryk fugt ud af råhuderne og bruger fugten i garvningen – uden at tilsætte vand overhovedet. Det sparer store mængder vand og nedsætter både forbruget af kemikalier og produktionen af spildevand.

Og så opnår læder garvet på denne måde vel at mærke samme kvalitet som traditionelt garvet læder.

Skindet er behandlet med den stærkt vandafvisende og holdbare Ecco HYDROMAX®-teknologi, der gør det så godt som vandtæt og holder det blødt, smidigt og åndbart. Behandlingen kan ikke slides væk, da den er garvet ind i skindet.

Overdelen har en polstring ved anklen, som bidrager til komforten, og støvlens hælkappe støtter og beskytter.

Mellemsålen er i et PU-materiale, som er let, ekstra stødabsorberende samt affjedrende, og yderst sidder der en groft mønstret MICHELIN-gummisål, der giver stabilitet og et godt greb.

Støvlen fås til både kvinder og mænd.

1.599 kr. / www.eventyrsport.dk 

 

ChallengerMidGTX W majorbro

Altid tørre tæer

Hoka One One Challenger Mid Gore-Tex

Hvad enten du skal vandre på vej eller sti, så passer støvlen her godt på dine fødder.

Øverst på støvlen er der vandtæt nubuck-læder, og Gore-Tex-membranen sørger yderligere for tørre tæer, selv hvis vejret er snusket eller jorden fyldt med pytter.

Ydersålen er også velegnet til vandring året rundt, og mellemsålen er blød og lækker.

Alt i alt giver det en støvle, der skaber beskyttelse og komfort og kan bruges på et væld af forskellige typer for ture – samt selvfølgelig i hverdagen.

Støvlen vejer 414 gram per styk og har et drop på 5 millimeter fra hæl til tå.

1.499 kr. / www.eventyrsport.dk 

 

38771001 1

Let yak

Hanwag Lhasa II

En fuldlæderstøvle, der kan konkurrere med de nyere letvægtsstøvler i kunstmaterialer, når det kommer til, hvor komfortable støvlerne er, og hvor meget de vejer – det er, hvad du får med den her allroundstøvle.

Hanwag Lhasa II har en overdel i yakokselæder, der er såvel slidstærkt som virkelig blødt og behageligt. Skindforet kan absorbere fugt fra foden og hjælper dermed til at regulere temperatur og fugt.

Det sikrer optimal komfort omkring foden, hvad enten vejret er til den kolde og våde, varme og tørre side. Støvlen har en stødabsorberende og godt afstivet mellemsål og en Vibram-ydersål.

Skaftet er mellemhøjt. Alt i alt giver det en støvle, du både kan bruge til de korte dagsture i det nære og til ture over flere dage med vægt på ryggen længere borte. Udover versionen her, findes støvlen også i en ’wide’-version, der giver plads til bredere fødder – specielt ude i forfoden.

Vægten ligger på 1.520 gram.

2.499 kr. / www.friluftsland.dk 

 

Bjerg Mid Men 1040725 Deep Stærk og blød

Lundhags Bjerg Mid

Lundhags begyndte at lave støvler helt tilbage i 1932, hvor målet var at lave støvler, der varede hele livet. Nu er de på banen med en støvle, der er designet til alt fra hverdag i byen til vandrestierne højt i bjergene; året rundt.

Som det er tilfældet med støvler fra Lundhags, så er der tale om en slidstærk sag.

Overdelen er lavet i Corradi-ruskind samt kunstmaterialer, og på forenden sidder der en beskyttende tåkappe, som er lavet i let, fleksibelt og slidstærkt Liba Smart TPU.

Derudover har støvlen et tyndt lag TPU langs siderne, som sørger for ekstra beskyttelse mod vand og slid.

Støvler skal dog selvfølgelig ikke blot holde længe; de skal også være behagelige at have på. Det er der sørget for med polstring ved anklen plus en meget åndbar og støddæmpende indersål af materialet Arneflex.

Nederst sidder der en groft mønstret ydersål fra Vibram.

Støvlen vejer 1.600 gram.

2.099 kr. / www.eventyrsport.dk 

 

Scarpa

Til rejsen og hverdagen

Scarpa Mojito

Det her er ikke skoen, du skal vælge til vandreturen, men er du på jagt efter en cool sko til rejsen og hverdagen, der kan tage flere tæsk end din regulære sneaker, så kast et blik på Scarpa Mojito her.

Den lange snøring sørger for, at du kan snøre skoen dejligt stramt og få en dejlig, tæt pasform. EVA-mellemsålen sikrer god stabilitet og støddæmpning, og der sidder en gummiforstærkning på snuden.

Skoen, som er uni-sex, kommer i en række farver, der sammen med det behagelige fit har gjort Mojito til en nyklassiker.

Skoen er lavet i ruskind og vejer 690 gram.

999 kr. / www.friluftsland.dk

 

Skuta Mid Proof Eco Men OakLet til vandring og hverdag

Haglöfs Skuta Mid Proof Eco

Her er en let, men stadig solid vandrestøvle, der kan bruges på vandreturen, men også kommer til sin ret i hverdagen – og så har den endda et bæredygtigt fodaftryk.

Overdelen på Haglöfs Skuta Mid Proof Eco er lavet i tekstil, som er kombineret med miljøvenligt ruskind. Sammen har de fået en fluorcarbon-fri imprægnering. Det samme har membranen, der er Bluesign-godkendt – et bevis på de miljøvenlige tiltag, der er brugt – og som betyder en vandtæt og åndbar støvle.

Inderforet er lavet af genbrugsmateriale. Støvlen er ret bred i forfoden for at give ekstra komfort, det halvhøje skaft beskytter og giver stabilitet, og ruskindsforstærkninger ved tæerne og hælen passer ekstra på fødderne og giver ekstra slidstyrke.

Kilerne ved pløsen forhindrer vand og sand i at komme ind den vej.

Støvlerne vejer 400 gram per styk.

1199 kr. / www.eventyrsport.dk 

 

39029001 1

Lette, vandtætte, åndbare

Asolo Finder GV

Tag på et tehustrek under fjerne bjergtoppe. Spænd rygsækken til en tur fra hytte til hytte. Trav en tur langs kysten.

Med de her lette, vandtætte og åndbare støvler er du godt dækket ind.

Den ret lette overdel er designet i ruskind og cordura og kan sagtens tage lidt hård brug, og ude på snuden er støvlen forstærket.

Asolo har placeret en GORE-TEX Extended Comfort Footwear imellem foret og overdelen, og her er der tale om en speciel, fodtøjsspecifik udgave af den populære GORE-TEX-membran. Den betyder, at selv elendigt vejr, ruskende regn og vådt terræn ikke er noget problem.

Støvlen fås til såvel kvinder som mænd.

1.399 kr. / www.friluftsland.dk 

 

 

Skrevet af: Redaktionen
Den 26. jan 2021
Senest opdateret den 31. mar 2021
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind