I havkajak fra hoveddør til Helsinki

For første gang er lejren sat op, og vi har bestemt rækkefølgen af vores teltrotation med sten, saks, papir. Kalle får den første nat i soloteltet, og i morgen bliver det Else. Ved siden af os står den første portion hjemmelavet risotto og rehydrerer, og der er kaffe på kanden. Vi kan nærmest se Dragør havn, hvor vi begyndte dagen for fem timer siden.

Bag os ligger et lille års planlægning, og det er vildt, at vi har bevæget os fra den første spontane idé, til at vi i dag, på trods af en global pandemi, stod med tre færdigpakkede kajakker og en mindre farvelkomité på Dragør havn.

Foran os ligger tre måneders kajaktur, hvor vi i hinandens gode selskab skal ro knap 1.500 kilometer fra København til Helsinki. Det er den hidtil længste tur for os alle. I dage og i kilometer. Vi er fælles om at udforske personligt ’uprøvet’ terræn, og vi glæder os. Vi skåler i portvin, mens solen går ned over Øresund.

Nu er vi i gang!

Modvind i Sydsverige
Turens første kapitel, Sydsverige, bød på fine små fiskerihavne, endeløse hvide sandstrande, hornfisk med grønne fiskeben og hjemmelavet hyldesaft i Trangia-gryden. På dag tre skiftede vejret, og vi blev ramt af modvind med stort M.

Havet rejste sig, og vi fik mulighed for at udforske og nyde kajakkernes elegante dans fra bølgetop til bølgetop. Selvom vi flere af dagene kun flyttede os omkring 10 km på en hel dags roning, var vi høje over at være på vej.

Da vi skulle rundt om Ystads lange havnemole, bandt vi kajakkerne sammen og sad i bølgerne som perler på en snor for at fordele vores kræfter bedre. Alligevel sneglede vi os fremad og den stride modvind, der blæste op mod 12 m/s, pressede hele gruppen til sit yderste.

Ved havnebyen Kåseberga kunne vi se frem til, at den kraftige østenvind omsider ville lægge sig. Fra de høje skrænter ved stensætningen Ales Stenar vinkede vi farvel til fem dages modvind i Ystad bugt og bød i stedet dage med sol og milde vinde velkommen.