Vandreskjorter

 

samlefotos_400.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 13. apr 2022
Læst af: 4173

 

Der er alle mulige gode grunde til at vælge en vandreskjorte til vandreturen, shelterturen og den aktive hverdag, og de kommer selvfølgelig i et væld af afskygninger med hver deres egenskaber. Her er fire vandreskjorter til såvel de varme sommerdage som de kølige efterårsdage.

Royal Robbins Womens Expedition Pro

Royal Robbins Women’s Expedition Pro L/S

Miljøvenlig og lækker til varmen

Du kender det sikkert: Solen bager, og du sveder – meget! – men du vandrer derudad. Det er ikke sjovt at kampsvede, men du har brug for noget til at beskytte dig. Her kommer Royal Robbins Women’s Expedition Pro ind i billedet. Skjorten er nemlig såvel let som åndbar, så du er godt beskyttet mod solen, uden at du koger over.

Skjorten er lavet i superlet, hurtigtørrende og 100% genanvendt polyester med et mekanisk stretch, så der er god bevægelsesfrihed. Den byder på UPF 50+ solbeskyttelse, og den miljøvenlige, smudsafvisende behandling gør, at den afviser skidt samt snavs og giver samtidig effektiv og pålidelig solbeskyttelse. HeiQ Smart Temp sørger for at give effektiv temperaturregulering.

Skjorten har ventilationsåbninger, og når man smøger ærmerne op, kan de fastgøres med knapper. Lynlåslommerne er diskrete. Sidst, men ikke mindst, så er der brugt miljøvenlige materialer, som betyder, at skjorten både er Bluesign-certificeret og har Friluftslands egen miljømærkning; ’Et grønnere valg’.

Vægt: 170 gram

679 kr. / Køb i Friluftsland

Fjallraven Mens Abisko Trekking Shirt

 

Fjällräven Men’s Abisko Trekking Shirt

Kølig beskyttelse

Skal du vandre, hvor solen kan gøre det til en hed affære, så har du en god ven i skjorten her fra Fjällräven. Abisko Trekking Shirt er nemlig fremstillet i et let, teknisk stof, der leder fugt væk fra kroppen – samtidig med at det lukker luft ind. Det giver den dejlig kølige følelse mod huden; lige hvad man har brug for under sommersolen.

Samtidig er man beskyttet mod solens stråler, og skjorten kan altså bruges til alt fra den lidt varmere vandretur til alskens andre aktiviteter og rejser, hvor solen varmer. Kraven kan foldes op og afværge en branket nakke, og de lodrette brystlommer med knaplukning fungerer også som ventilationsåbninger, der har en ekstra kølende effekt.

Der er trykknapper ned på fronten, og skulle man vælge at pakke skjorten i rygsækken, kan den nemt pakkes i egen brystlomme og fylder ikke meget i oppakningen. Vægten burde heller ikke skræmme nogen væk: den ligger på 325 gram.

Som altid er Fjällräven også opmærksom på miljøet, når det kommer til skjorten her, som er lavet i 84% genanvendt polyester og 16% elastan.

999 kr. / Køb i Friluftsland

BlackDiamond zodiac flannel

Black Diamond Zodiac Flannel Men

Blød & behagelig

Leder du efter en Skjorte til de lidt køligere dage hen på efteråret eller til at slappe af i ved bålet om aftenen i lejren, så tag et kig på den Skjorte fra Black Diamond.

Den behagelige sag er syet i blødt flannel, der består af 100% økologisk bomuld og passer glimrende til såvel udelivet som til hverdagen.

Zodiac Flannel har god bevægelsesfrihed, og der er en lille lomme på brystet. Derudover er der ikke så mange dikkedarer eller detaljer. Du får, hvad du ser: En stilfuld Skjorte til de lidt koldere dage, hvad enten du er aktiv i naturen eller blot mangler en god Skjorte til en aktiv hverdag. 

599 kr. / Køb i Eventyrsport

Fjallraven skog

Fjällräven Skog Shirt

Varm & slidstærk

Den her tykke flannelskjorte i 100% bomuld fra Fjällräven er både komfortabel og særdeles slidstærk, og så kan den bruges både direkte mod huden som dit inderste lag og som mellemlag over for eksempel en T-shirt.

Den er altså særdeles velegnet til ydersæsonerne, hvor vejret er lidt mere omskifteligt, og man kan få brug for en dejlig, alsidig Skjorte, der kan bruges på alt fra vandreturen over shelterturen til hverdagen.

Den langærmede Skjorte har en smal pasform, button down-krave, to brystlommer med klap (hvor den til venstre har plads til kuglepenne) samt ærmeknap, der holder de oprullede ærmer på plads, hvis man får brug for det.

Du får altså en Skjorte, der kommer til sin ret på en lang række forskellige former for ture og til alskens udeliv, når vejret er lidt køligere. Skjorten vejer 280 gram i en størrelse medium.

899 kr. / Køb i Eventyrsport

Andre spændende artikler


Michael Knakkergaard Jørgensen

Michael Knakkergaard Jørgensen

Mui Ne

Mui Ne

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this