Grej: Lys til lejren

Pandelamper, lanterne & Lygte

Grej Lys

Grej_Lys.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 29. okt 2023
Læst af: 3418

Grej Lys

Der er brug for lys, når mørket falder på over lejren, i teltet, bjerghytten eller shelteret, og der er heldigvis fine ting at vælge imellem. Pandelamper, lanterne og anden hyggebelysning er alt sammen muligt – her er fire bud på grej, der alle vil kaste lys og hygge over turen.

Black Diamond Spot 350 pandBlack Diamond Spot 350

God til det hele – også i regnen

Den alsidige Pandelampe her er lavet i en vandtæt konstruktion, og når man kombinerer det med den lave vægt, de mange lysindstillinger og en rækkevidde på op til 85 meter, har man en Pandelampe, der kan bruges på virkelig mange forskellige typer af ture.

Pandelampen har en IPX8 vandtæthedsklassificering, og det betyder, at den i teorien kan bruges i en dybde af 1,1 meter i op til 30 minutter. Hvorfor man skulle gøre det, er svært at sige, men det betyder, at man kan være fuldstændig tryg ved at bruge den, når regnen står ned. Skulle man tabe den i vandet, så er det heller ikke noget problem.

Spot 350 har en batterilevetid på op til 200 timer på den laveste indstilling, og der er en række forskellige indstillinger: lysdæmpning, kort og langt lys, dæmpet lys, blink/stroboskop-funktion og ’night vision’-funktion med rødt lys, så du skåner synet, når du bruger pandelampen om natten. Det kan tændes direkte, så du ikke behøver først at bruge det hvide lys.

Black Diamond Spot 350 bruger tre AAA-batterier, og der er lås på den, så den ikke ligger og lyser i rygsækken.

Vægt: 86 gram

349 kr. / Eventyrsport


Biolite

Biolite Sitelight Duo

Ultralet hyggebelysning

Det er nogle gange de helt små ting, som hverken koster, fylder eller vejer det store, der kan være med til at hæve lejroplevelsen og gøre den til noget særligt. Det er den kategori, de her to superlette og kompakte lamper i en snor, ligger i.

Biolite Sitelight Duo er perfekt at hænge op i lejren, teltet, shelteret eller træerne, så du får lidt dejligt lys oven fra. Det ser desuden superhyggeligt ud. Man slutter lamperne til en strømkilde med USB-udgang, som oftest en powerbank, og så udsender hver lille lampe ellers et behageligt lys på 150 lumen, der lyser op i en radius på cirka 3 meter.

Vil du have et blødere skær, kan lyset dæmpes.

En virkelig smart detalje er, at man kan sætte op til fire Biolite Sitelight Duo sammen, så de tilsammen danner én lang kæde – perfekt til den større lejr. Ledningen til ophæng er på tre meter.

Sættet fylder meget lidt og vejer blot 51 gram.

299 kr. / Friluftsland


FlagermuslygteFeuerhand Storm Lantern

20 timers lanterne-lys

Vil du skabe lidt ekstra hygge i shelteret, lejren eller blot i haven derhjemme, så er du godt på vej med lanternen her. Feuerhand Storm Lantern No. 276 er lavet i galvaniseret stål, så den kan holde til at stå ude, selv når vejret ikke arter sig, uden at den ruster eller tager skade. Der er plads til 340 ml petroleum, og fylder man lampen op, brænder det behagelige, hyggelige lys i omtrent 20 timer.

Vægen og flammen er gemt bag det robuste, varmeresistente Schott Suprax-glas, og i det hele taget tør man stole på, at lanternen holder til lidt af hvert; tyske Feuerhand har mere end 100 års erfaring med produktion af blandt andet stormlygter og er garant for en gennemprøvet og pålidelig Lygte.

Stormlygten måler 15 x 26,5 x 13,5 cm og vejer 530 gram.

439 kr. / Friluftsland & Eventyrsport


Swift Rl 900 E095BA00 BlackPetzl Swift Rl 900

Kompakt, kraftfuld, genopladelig

Skal det være småt, let og lysstærkt, så tag et kig på den her lille sag fra pandelampeeksperterne Petzl. Den lille Pandelampe vejer blot 100 gram, men bag teknikken gemmer sig en ven i natten, der leverer en maksimal lysstyrke på 900 lumen og har en rækkevidde på op til 150 meter.

Petzl Swift Rl 900 er designet, så den sidder stabilt på hovedet, når du bevæger dig, hvad enten det handler om vandring, løb eller bjergbestigning, hvor du har brug for en god lyskilde.

Der er blot én knap til at kontrollere alle lygtens funktioner, og du kan vælge mellem de to indstillinger ’Reactive Lighting’ og ’Standard Lighting’. Slår du den over på ’Reactive Lighting’, måler pandelampen lyset i omgivelserne og tilpasser automatisk lygtens lys til brugerens behov. Det er med til at øge den visuelle komfort. Samtidig får man en længere brændetid og mindre manuel betjening.

Lygten kan låses, så den ikke ender med at ligge tændt nede i rygsækken. Den er genopladelig via type B Mikro USB-port, og det er nemt at se, hvor meget batteri, man har tilbage, via en femtrins-skala på lygten.

Den er desuden vandafvisende (IPX4), og den ergonomiske, justerbare rem reflekterer lys, så du er mere synlig i mørke. Opladningstiden er på 6 timer.

899 kr. / Eventyrsport

Andre spændende artikler


10 myter om Everest

10 myter om Everest

På paddleboard gennem sognefjorden

På paddleboard gennem sognefjorden

På weekendtur i Flekkefjord

På weekendtur i Flekkefjord

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this