Rane Willerslev i Lapland som 13-årig

”Min relation til naturen – og den jeg gerne vil inspirere til – går ud over nytteværdien. Og det kræver en indsats langt større end en gåtur i ny og næ,” siger han.

Han taler med træer, og han ser spøgelseselge. Han er kommet til at fange sin egen datter i en dyrefælde, og euforiserende svampe har ændret hans liv. Rane Willerslev mærker en dyb resonans med naturen, og han bruger dyr og planter til både at vejlede sig gennem livet og til at åbne skjulte verdener.

I ’Mit magiske træ’ kommer vi helt tæt på Rane Willerslevs indre og ydre natur. Bogen fortæller de vildeste historier, om dengang Rane debuterede som jæger og forstod en snert af forførelsens kunst, eller om dengang han fandt verdens smukkeste bøg og begyndte at tilbede den, eller om dengang han blev smidt i søen af i sin far og lærte noget om udholdenhed.

Bogen er en kærlighedserklæring til naturen, også den danske natur, hvis vildskab på det seneste har overrumplet Rane. Rane Willerslev minder os i denne tankevækkende bog om, hvor meget naturen kan fortælle os, hvis vi evner at vende os mod den og være åbne for dens magi:

”Naturen giver dig det hellige – brug det.”

Mit magiske træ er skrevet i samarbejde med Danni Travn. 180 Sider. 249,95 kr. www.gronningen1.dk 

Boguddrag:

JEG VANDRER I LAPLAND

Og mærker den største ømhed for min bror

I vores vildeste drømme drager vi til Canada. Træder i de fodspor, Helge Ingstad satte i den arktiske sne. Møder indfødte, hører ulvene hyle, syr mokkasiner med stivfrosne fingre, mærker sulten gnave i kroppen. Men okay, vi er tretten år, så vi kan godt se, at vi endnu ikke har hverken penge eller evner til sådan en tur.

I stedet beslutter Eske og jeg os for at tage til Lapland, hvor vores anden helt, Peter Bang, har været på eventyr. I vores hoveder er det så godt som The Great Frontier.

Målet for togrejsen hedder Abisko. Det er en ganske lille landsby med færre end hundrede indbyggere i det nordligste Sverige. Trods sin ringe størrelse er byen et knudepunkt, fordi den huser togstationen, et lille hotel og den naturlige indgang til den populære vandresti Kungsleden.

Togturen strækker sig 1.500 kilometer, den tager et døgn, og meget af tiden sidder jeg klinet til ruden og følger, hvordan naturen skifter. Skovene, der først vokser frem, siden forsvinder. Stenlandskabet, der tager over, og til sidst de snetoppede bjerge, der rejser sig.

Jeg har aldrig set tundra før og er dybt fascineret.

Mest overvældende er synet, som møder mig, da jeg træder ud af toget med min rygsæk. Bjergene ligger mørke, tunge og rundede foran os. Det giver et nyt dybdesyn at betragte dem. Og himmelen. Himmelen fortsætter i det uendelige til hver side. Det er, som om jeg har levet hele mit liv med et lille, kvadratisk fjernsyn, og nu bliver det store lærred rullet ud for mine øjne.

Midt i benovelsen rammer tvivlen mig. Kan jeg klare det her?