Jordan

Jordan-Flag

Orienten har fascineret europæere i århundreder. Årsagen hertil kan søges i en lang række faktorer, men fascinationen beror ikke mindst den romantik og mystik som den besøgende bliver fængslet af. I dag udgør Jordan en af de bedste muligheder for at opleve alle de spændende aspekter som Mellemøsten har at byde på. Her findes moderne metropoler side om side med beduinkulturer som ikke har ændret sig synderligt i tusindvis af år. Ligegyldigt hvad der måtte være ens interesse, tilbydes den besøgende i Jordan et væld af oplevelser og muligheder. Man kan bedrive alt fra storbyferie til afslapning på hvide strande langs Rødehavets enestående koralrev.

 

For de historisk interesserede, tilbyder Jordan ligeledes et uoverskueligt stort korpus af historiske og arkæologiske lokaliteter, der tidsmæssigt strækker sig fra de første mennesker over de store bronze- og jernalder imperier, til romerne, den første kristne stat og de islamiske kulturperler. Den mere aktive/eventyrlystne rejsende kan også få appetitten tilfredsstillet, for udover det kulturelle tilbyder Jordan en natur som er både mangfoldig og enestående smuk. Om det er klippeklatring eller luftballonsejlads gennem det spektakulære ørkenlandskab i Wadi Rum, dykning og snorkling i Aqaba eller trekking gennem Dana Nationalpark. Den jordanske befolkning er karakteriseret af venlighed og imødekommenhed. Det er et meget sikkert land at rejse i, og kriminalitet, især mod turister, er nærmest ikke-eksisterende. Samtidig står det klart at man ikke befinder sig i et land hvis infrastruktur er ligeså baseret/afhængig af turisme som eksempelvis Ægypten eller Tyrkiet, og dette giver den besøgende en frihed til at komme ind bag facaden på lokalbefolkningen, der er meget ivrige efter at lære mere om den globaliserede verden de lever i.

Sundhed og sikkerhed

Det er stærkt anbefalelsesværdigt at være vaccineret for stivkrampe og mod alle slags hepatitis (leverbetændelse). Derudover er der jævnlige udbrud af rubella (røde hunde), som de fleste danskere er vaccineret mod i forvejen. Ellers er Jordan relativt frit for farlige sygdomme og også børn kan trygt medbringes hertil. Er man i tvivl kan man altid kontakte sin egen læge eller Seruminstituttet i København (se www.vaccination.dk).

De fleste får let diarré kort efter ankomst, men dette skyldes ofte bare skiftet i bakteriefloraen og er ikke farligt. Umiddelbart er der mange medikamenter at tage mod den slags, men det bedste er at tage det med ro i et døgns tid og lade skidtet komme ud af sig selv. Især stoppiller som immodium kan trække kattepinen ud og i nogle tilfælde forværre den – personligt bruger jeg dem aldrig! Noget af det bedste at have med er Revolyt, som er en salt og sukker blanding der drikkes i vand og genopretter væskebalancen. Dette kan fås på alle apoteker.

Overordnet set er det yderst sikkert at rejse i Jordan, og det gælder også for kvinder. Jordanerne er et stolt og hjælpsomt folkefærd. Den eneste virkelige måde at rode sig ud i ballade på, er ved åbenlyst og bevidst at krænke folks ære eller bryde kulturelle normer. Man må for eksempel gerne komme ind og se de fleste moskeer som ikke-muslim, men gør det med lange benklæder og for kvinder et løst tørklæde om hovedet. Dette er som sådan ikke et krav fra jordanernes side, men viser en kulturel imødekommenhed og forståelse som værdsættes.

Indenfor de seneste år har truslen fra fundamentalistiske islamiske grupper også gjort indtog i Jordan, og i 2005 sprang tre bomber på internationale hoteller i Amman. Den slags hændelser er dog meget sjældne, og er efter min mening ikke noget at frygte. En god ide er dog altid at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning inden man rejser (se www.um.dk/rejsevejledning). Indenfor de seneste år har der især været udpræget modstand mod kongehuset og dets relationer med vesten i byen Ma’an. Denne by betragtes som et center for de islamiske hardliners der er i Jordan. Personligt har jeg dog aldrig oplevet andet end venlighed – også i Ma’an.

Rejsen til og fra landet

b 570_0_0_0___images_stories_artikelbilleder_Pakistan_plane

Der er adskillige selskaber der med en enkelt mellemlanding flyver direkte til Amman. Blandt disse er Lufthansa, Austrian Airlines, Royal Jordanian og Turkish Airlines. Sidstnævnte er ofte billigst og giver en mulighed for at lynvisit i Istanbul. En anden mulighed er at flyve direkte til Damaskus med Syrian Airlines. Fra Damaskus er der en fast pris på en plads i servicetaxa til Amman. Det koster 10 USD og tager omkring 3-4 timer. Det er generelt meget nemt at rejse rundt fra land til land. Husk dog at hvis man har indikationer på besøg i Israel i sit pas (og dette inkluderer jordanske udrejsestempler) kan man ikke komme ind i hverken Syrien eller Libanon. Rejser man via King Hussein Bridge fra Amman til Jerusalem, kan man, fordi Jordan fortsat betragter Vestbredden som annekteret, rejse mellem Israel og Jordan uden at få stempler i passet. De israelske myndigheder kender til problematikken med at rejse til Syrien og Libanon, og de stempler ofte gerne på et stykke papir indlagt i passet. Jordanerne vil se pas, men stempler ikke på denne overgang.

Rejsen rundt i landet

Camel

At rejse i Jordan er nemt og relativt billigt. Skal man rundt på en lokal tur med flere mål kan det betale sig at hyre en taxa for en dag (40-50 JD). Derudover er der et omfattende netværk af busser. De finere af slagsen hedder JETT og kører eksempelvis dagligt mellem Amman og Petra. Er man klar til lokale busture, så kører man i noget mindre busser men det er meget billigt og en glimrende lejlighed til at komme i kontakt med en imødekommende lokalbefolkning.

Penge og papirer

b 570_0_0_0___images_stories_artikelbilleder_Pakistan_money

Valutaen i Jordan er jordnaske dinarer, der for meste omtales som JD. Dinaren følger dollarkursen på samme måde som den danske krone følger euroen, og deres indbyrdes værdi svinger derfor i forhold til dollar-euro kursen. For det meste svarer en JD til lidt under 9 kroner. Jeg anbefaler dog ofte folk at regne med 10 kroner pr. JD – det er nemt at regne med og man bliver glædeligt overrasket når man kommer hjem.

For at rejse ind i Jordan skal man have et pas der er gyldigt mindst seks måneder efter endelig udrejse. Ligeledes skal man have visum, men som dansker kan dette fås både i lufthavnen og ved grænserne, så det er ikke nødvendigt at søge i forvejen. Det er dog en mulighed at søge hjemmefra hvis man skal rejse rundt i flere lande. På grænserne og i lufthavnen kan man kun få en ’single-entry’ visering og selvom dette kan gøres så mange gange man vil, koster det 10 JD (dvs. 90 kroner) per gang. Ved at søge et multiple entry visum hjemmefra betaler man en anelse mere, men kan så krydse grænserne frit i tre måneder.

Prisniveauet i Jordan varierer meget i forhold hvor man er, hvem man er og hvad man køber. Umiddelbart ligger de almindelige dagligdags priser langt under dansk standard, men mange af de importerede europæiske eller amerikanske produkter er ikke synderligt billigere end herhjemme. Er man frisk på at opleve lokale skikke på lokale steder kan man spise for en slik.

Alkohol fås i de større byer og på hoteller. Det må gerne nydes af ikke-muslimer, og i byer som Amman er atmosfæren så liberal at også mange lokale nyder en øl eller et glas vin. Lige så snart man kommer udenfor byerne skal man dog være mere påpasselig. Mange beduiner vil gerne tage en med ud på ’stjerne tur’ i ørkenen hvis man medbringer whisky eller øl. Især de unge mænd ynder at drikke dette i skjul, men det er kun med turister og gøres ikke så ofte. Så selvom de virker ivrige og selvsikre, så tag det med ro, for tolerancetærsklen er meget lav og fordrukkenhed ildeset.

Som i hele den arabiske verden forventes det at man handler om prisen, og med mindre man er på et stort hotel eller dyr restaurant, vil start prisen for en turist altid være for høj. Vær ikke bange for at være melodramatisk i forhandlingerne, og smid gerne en passende arabisk glose ind når det midnst forventes. Noget som er nemt at huske men har stor forundringseffekt er frasen fili mish mish, der betyder noget henad når abrikoser blomstrer (hvilket de ikke gør). Husk at de fleste arabere har stor sans for humor og man kan slippe afsted med at sige det meste hvis det er med et smil på læben.

Mad og drikke i Jordan

b 570_0_0_0___images_stories_artikelbilleder_Pakistan_befolkning

Jordan har det traditionelle arabiske køkken (dvs. meze typisk bestående af små salater, shish kebab, falafel osv.). Hos beduinerne kan man være heldig nok til at blive inviteret til en mensaf som er deres traditionelle festmåltid. Dette består af fåre eller gedekød som er kogt over sagte ild i mange timer og derefter hældes oven på et kæmpe fad med ris og tilsættes yoghurt sovs. Dette fad sættes på jorden i teltet og herefter sidder man alle omkring fadet og ruller små boller af sovs, ris og kød som man spiser med fingrene. Æresgæster vil ofte blive tilbudt delikatesserne såsom øjne, tunge eller hjerne. Det er høfligt og en oplevelse at smage på den slags, så jeg anbefaler det hvis man skulle komme ud for muligheden. Men FUJ hvor det smager!

Hvornår skal jeg rejse?

På mange måder kan det jordanske klima sammenlignes med andre Middelhavslande. Det betyder at man egentlig kan rejse dertil nårsomhelst, men at man skal gøre sig bevidst at det især om sommeren kan blive meget varmt (40 grader i skyggen er helt almindeligt i juli og august). De fleste steder er der dog tale om en meget tør varme, hvilket gør det væsentligt lettere at holde ud. Det gør også at det faktisk kan være meget behageligt at gå med lange bukser og skjorteærmer, da disse holder varmen ude og er køligere end shorts og t-shirt. Aqaba er ulideligt varmt om sommeren. Her er der selvfølgelig høj luftfugtighed, men samtidig blæser de meget varme vinde ind fra både den jordanske og arabiske ørken, hvilket medfører at der selv om natten sagtens kan blive helt op til 50 grader.

Vinteren er naturligvis mildere end i Nordeuropa, men visse steder, som i Amman, kan det sagtens sne, og da snerydningskøretøjer ikke eksisterer, har undertegnede prøvet at været sneet fuldstændig inde i tre dage. Det er med andre ord mest optimalt at rejse i foråret eller efteråret, hvor dagene er varme men det køler lidt ned om eftermiddagen og aftenen. Som følge af de klimatiske forhold er forår og efterår også de perioder med flest besøgende. Sommeren har dog også en del turisme – især fra Sydeuropa. Så ønsker man at udforske de store attraktioner som Petra uden masseturismen og dens følger, og er man fleksibel mht. vejret, så kan vinter perioden ofte byde på helt uforudsete og intense oplevelser.

 

Jordans historie

b 570_0_0_0___images_stories_artikelbilleder_OV10_Petra_20957515_RCH

Jordan har en meget lang og kompliceret historie, hvilket er en af grundene til at det er et så tiltrækkende land for mange turister. Historien bliver levendegjort gennem de utallige monumentale ruiner som ligger spredt over hele landet, og kan opleves frit af rejsende i alle aldre. Den lokale interesse for det historiske ophav præges i høj grad af to modsatrettede strømninger: på den ene side er der den islamiske dogmatik der refererer til alt pre-islamisk som al-jahiliyya (uvidenhedens alder), og derved naturligt prioriterer landets lange og vigtige rolle i islamisk historie. På den anden side er hele det jordanske skolesystems historieopfattelse baseret på europæiske fortolkninger af landets historie, hvilket ofte giver et fordrejet billede med en overdrevet fokus på eksempelvis den hellenske og romerske kulturarv. Dette skyldes at disse har været anset som det intellektuelle og kulturelle ophav til Oplysningstiden, og dermed det moderne Europa. Nedenfor følger en meget kort historisk gennemgang af landets historie.

Først og fremmest er det vigtigt at anerkende, at den moderne stat Jordan er en konstruktion som opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig. Man kan derfor kun tale om ’regionen’ når man beskæftiger sig med Jordans historie før denne tid. Det Døde Hav, som skiller Jordan fra Vestbredden er det geologiske fænomen der udgør kulminationen af den enorme kløft som løber langs Afrikas østkyst og er kendt som ’The Rift Valley’. Det er i Rift Valley at antropologer har fundet de ældste spor efter hominider (dvs. pattedyr der går på to ben) og det er gennem denne kløft at de menneskelige forfædre for mere end en million år siden vandrede ud af Afrika og befolkede verden. Hvis vi springer hurtigt frem i tid til de første menneske-civilisationer, så finder man i Jordan betydelige beviser for meget tidlig teknologisk udvikling (eksempelvis af landbrug og dyrehold), handel, socialt hierarki, kult osv. Både i nord og syd har arkæologer fundet spor af bondestenalderens bosættelser, og i visse tilfælde, som eksempelvis Jeriko og Baja, har man ligeledes fundet nogle af verdens tidligste fæstningsanlæg.

I den tidlige bronzealder (ca. 3500 f.v.t.) indgår Jordan ikke i de områder som udviser tegn på den allertidligste statsdannelse, men der er ingen tvivl om at der har været elaborerede samfundsnormer, lovgivning og politisk magtstruktur. Regionen er dog løbende kommet under herredømmet af mange af de store oldtidscivilisationer, og har således tilhørt imperier som Ægypten, Babylonien, Assyrien og Hittiterne. I jernalderen kollapser mange af de store imperier, og i Jordan vender man tilbage til en større politisk autonomi. Jernalderen præges i stor grad af folkevandringer, og det er også i denne periode, at man hører om folk som arabere og israelere første gang. Især de pre-islamiske arabere havde stor succes i regionen, og den dag i dag er Nabatæernes hovedstad, Petra, Jordans absolut største turist attraktion, og et besøg værd om man er historisk interesseret eller ej. Nabatæerne er det mest indflydelsesrige arabiske dynasti før Islam, og de kontrollerer den givtige og omfattende handel mellem Mellemøsten, den Arabiske Halvø og Østafrika.

Nogle århundreder inden Nabatæernes storhedstid havde Alexander d. Store underlagt sig hele regionen og grundlagt en række græske byer. Ved Alexanders død overgik kontrollen af Mellemøsten til en af hans generaler, Seleukos, hvis dynasti regerede i århundrederne op til romernes annektering. Det romerske herredømme blev sikret af den store general Pompey, der i 64 f.v.t. tvang de stridende rester af det seleukidiske rige ind i en vasalaftale der indebar anerkendelsen af Roms hegemoni. I starten accepterede romerne en vis uafhængighed hos Nabatæerne, der ikke have indgået nogen aftale, men inden for få år blev også deres territorium indlemmet i det romerske imperium.

I 330 e.v.t. deles Romeriget i to, og det øst-romerske rige anerkender kristendommen som statsreligion. Hovedstaden placeres i byen Byzantion, som omdøbes til Konstantinopel i kejserens ære. De stridigheder som allerede under det samlede rige havde floreret mellem romerne og perserne blev nu optrappet, og de kommende årtier er præget af en kontinuerlig konflikt mellem Byzans og Persien. I starten af 600 tallet vinder perserne en række store sejre som medfører at det meste af Mellemøsten kommer under persisk herredømme. Byzans slår dog tilbage under kejser Heraclius seksten år senere og generobrer regionen. Efter århundreders konflikt er begge imperier så økonomisk og militært udmattede at da Muhammeds efterfølgere begynder at udvide deres territorium ind i Levanten, sker med overraskende lethed og fredsommelighed. Byzans presses tilbage til den anatolske højslette og hele det persiske imperium kollapser efter et enkelt militært nederlag. Jordan bliver derefter et af de vigtigste områder i den islamiske verden og kendetegnes blandt andet ved omfattende monumentalt byggeri i hovedstaden Amman, i mindre regionale centre som Jarash og Pella, og i det rurale landskab omkring byer som disse.

I de kommende 400 år styderedes Jordan fra kalifatets hovedstad, som først blev flyttet fra Madina til Damascus og senere herfra til det nyligt grundlagte Bagdad. Kort før år 1000 e.v.t. opstår der i det nordlige afrika et rival kalifat kaldet Fatimiderne, som grundlægger deres hovedstad Cairo, og langsomt begynder at få landvindinger i Levanten – deriblandt Jordan. Alt ændrer sig i 1098 e.v.t. da det første korstog indledes for ”befri” den hellige stad Jerusalem. Korstogstiden er uhyre indviklet og blodig, og selvom der med jævne mellemrum er fred og stabilitet, varer denne brydningsperiode over 200 år. Selv i dagens Mellemøsten ses levnene efter korstogene overalt. I Syrien finder man den berømte fæstning Krak de Chevalier, men også Jordan kan prale med to yderst velbevarede ”europæiske” fæstningsanlæg: Kerak og Shawbak.

En af de vigtigste konsekvenser som korstogene havde for Mellemøstens videre udvikling var, at den politiske magt over regionen fra da af tilfaldt forskellige tyrkiske og kurdiske dynastier. Araberne genvandt først det politiske herredømme i kølvandet på Anden Verdenskrig - mere 700 år senere. Selvom store dele af regionen mistede noget af den betydning den havde haft under Araberne, så fortsatte især Jordan med at blomstre. Dette skyldtes blandt andet at mange af hajj (muslimsk pilgrimsfærd) ruterne passerede gennem den jordanske ørken og gjorde holdt i byer som Amman, Ma’an og Aqaba. Ligeledes var det kun igennem Jordan at man kunne få adgang til Rødehavet og dermed handlen med Afrika, Indien og Kina. Det store tyrkiske dynasti, Osmannerne, havde deres hovedsæde i det erobrede Konstantinopel, som nu hed Istanbul, men fra 1500 tallet strakte deres magt sig gennem Mellemøsten og hele vejen henover Nordafrika. Osmannerne bibeholdte deres magt indtil Første Verdenskrig, hvor en kombination af lokale oprør og teknologisk og industriel stilstand i forhold til Europa, medførte imperiets kollaps og etableringen af de første mellemøstlige nationalstater. I den jordanske ørken havde de arabiske stammer, støttet af englænderne, gjort oprør mod tyrkerne. Disse oprørere er måske mest berømete for sammen med T.E. Lawrence (Lawrence of Arabia) at have krydset Wadi Rum og stormet det osmasnniske fort i Aqaba. Dermed fik englænderne også en ny maritim adgang til regionen.

Efter Første Verdenskrigs afslutning kom Jordan under britisk mandat som Transjordanien. Dette pseudo-kolonistyre ophørte efter Anden Verdenskrig, hvor staten Jordan blev grundlagt med den Hashemitiske kongefamilie ved roret. Det oprindelige Jordan indbefattede bl.a. store dele af Vestbredden og det østlige Jerusalem, men disse gik tabt efter krigen mod Israel i 1967. Den dag idag anerkender Jordan fortsat ikke den israelske annektering af Vestbredden og det østlige Jerusalem, men er holdt op med at gøre krav på disse områder af hensyn til stabiliteten i området.

 

Befolkning, kultur og religion

OerkenJordan

Jordan har i dag en befolkning på næsten seks millioner mennesker. Langt størstedelen af disse er arabere, men der findes også omkring 1 % armeniere og 1 % circassere (fra Kaukasus), som er befolkningsgrupper der blev tvangsflyttet hertil under osmannisk herredømme (se historie afsnittet).

92% af befolkningen er sunni-muslimer, 6 % er kristne og resten fordeler sig på meget små minoriteter såsom shia-muslimer, jøder og drusere. Der er udpræget religionsfrihed i Jordan og på trods af den relativt lille menighed, opleves Kristendommen som en aktiv samfundsreligion der komplimenterer den islamiske majoritet. I de fleste større byer finder man kirkerne placeret side om side med moskeerne. Kristendommens stærke position i samfundet har ikke mindst noget at gøre med de bibelske begivenheder der har fundet sted på jordansk jord. Således kan den religionsinteresserede rejsende opleve alt fra Moses grav til det sted hvor Jesus blev døbt.

Fra et nationalt perspektiv deler man de arabiske sunni-muslimer i tre hovedgrupper. Disse er jordanerne, som groft kan underinddeles i henholdsvis urbane arabere og et antal beduin stammer. Næsten halvdelen af den nuværende befolkning er dog palæstinensiske flygtninge. Man kan med andre ord finde stor etnisk og religiøs variation i et land der officielt består af hovedsageligt arabiske sunni-muslimer.

Islam er en stærk faktor i folks dagligdag, men samtidig har Jordans økonomiske og demokratiske udvikling i de senere år medført, at store dele af det internationale samfund betragter jordanerne som nogle af de mest progressive og moderne muslimer i den arabiske verden. Mange jordanere bryder sig dog ikke om denne ære, som de anskuer som en form for politisk underkastelse til Vesten og USA. Under den pæne overflade findes der altså en del religiøse og kulturelle spændinger som man endnu ikke helt ved hvordan man skal løse. Indtil videre er det dog karakteristisk, at man er i stand til at løse sine uoverensstemmelser gennem dialog og samarbejde.

Jordan er et konstitueret kongedømme. Kongen regerer ved hjælp af et parlament som delvist er demokratisk valgt, men kongehuset udgør fortsat den endelige magtfaktor i de fleste spørgsmål – især hvad angår udenrigspolitiske, indenrigspolitiske og økonomiske områder. Der er med andre ord tale om en mild form for diktatur. Man skal derfor være påpasselig med at kritisere systemet – især kongehuset – offentligt. Dette er ikke farligt som sådan, men er noget der forbeholdes hjemmets sikkerhed og hurtigt kan gøre lokalbefolkningen nervøse ved situationen.

Arabisk er naturligvis hovedsproget, men de fleste jordanere taler et udmærket engelsk. Generelt er den jordanske kultur bygget på et værdigrundlag som i stor grad deles af den vestlige verden, og de kulturelle forskelle som findes, kommer ofte til udtryk som nuancer i en debat eller detaljer i måden samfundet organiseres på. Det er derfor let at begå sig som europæer.

Skrevet af: Kristoffer Damgaard, Skrevet Tirsdag, 24 Februar 2009, opdateret 23 Oktober 2019, læsninger: 14911

Log ind

Log ind