Interview med nordmanden Lars Monsen

“Hvordan går det p.t. med planlægningen af Canada-turen?”

“Hovedsageligt koncentrerer jeg mig om to ting netop nu: Træning af hunde og mentale forberedelser. Jeg har otte slædehunde, men kun de tre er stærke nok til denne tur. Vi kører mellem 20-30 km næsten hver dag, så de er ved at være i god form.”

“Mentalt forbereder jeg mig på at skulle være ensom i kulde og mørke mange måneder i træk. Når oktober kommer med regn, slud og stadig kortere dage, så bliver jeg nødt til at lave mig et vinterhi, indtil lyset vender tilbage i februar. I den periode kan kedsomheden og hjemveen blive vanskelig at tackle, og det er klart, at det bliver hårdt at skulle være alene i flere måneder i træk. Jeg anser mig selv som psykisk stærk, men uanset er det min plan at tage kontakt med en god psykolog for at få det allerbedste grundlag for ekspeditionen. Man kan aldrig forberede sig grundigt nok.”

Det er en gammel drøm, som Lars er i gang med at realisere. Tankerne rumsterede allerede i baghovedet i 1994, da han sammen med kæresten Marit Holm gik 3000 km på langs af Alaska (se Adventure World nr. 24). I øjeblikket er det Lars’ plan at starte Canada-ekspeditionen fra Kaktovik ved Ishavet i midten af marts. Det var her, at Lars og Marit sluttede i 1994. Endepunktet bliver formentlig Battle Habour på vestkysten af Labrador.

“På mange måder er det risikabelt at færdes alene i så øde områder, som store dele af Canada jo er. Hvad er dine muligheder for at tilkalde hjælp i tilfælde af uheld?”

“Jeg medbringer en nødpejlesender, så redningsfolk kan finde min position via satellit, hvis uheldet er ude. Men der er jo altid den risiko, at hvis det går galt, så sker det så hurtigt, at jeg ikke får aktiveret senderen. Jeg kan eksempelvis blive taget af et sneskred, jeg kan gå gennem isen, eller jeg kan blive overrasket og dræbt af en Bjørn.”

Lars erkender og accepterer de risikoer, som er forbundet med at gennemføre turen, men han mener, at han besidder den nødvendige erfaring og viden for at kunne gennemføre projektet på en forsvarlig måde. Han fremhæver specielt tålmodighed som en vigtig forudsætning for at kunne handle rigtigt i kritiske situationer.

Allerede som barn blev Lars fascineret af livet i det fri, og han har regnet ud, at han har overnattet over 2000 gange under åben himmel. Så det er bestemt med en vis ballast, at han fremhæver sin store erfaring. Igennem årene er hans friluftsliv gradvist gået i en mere varieret retning og blevet mere og mere præget af ekspeditioner.

“Hvad er det ved ekspeditioner, som tiltrækker dig?”

“Min tiltrækning til store ekspeditioner skyldes primært ønsket om storslåede naturoplevelser og udfordringer, som virkelig får det til at ulme af spænding i maven. Specielt er jeg fascineret af de psykiske udfordringer, og jeg ved, at glæden ved at klare dem er ubeskrivelig stor. For denne glæde er jeg villig til at betale prisen i form af kulde, fysisk smerte og psykiske down-perioder.

“Men én ting er dog sikkert. Jeg havde aldrig klaret disse udfordringer, hvis ikke jeg havde en grundlæggende kærlighed til naturen i mig. Jeg er skabt til at færdes i naturen og trives meget bedre dér end i civilisationen. Dette gælder også, selvom jeg rejser måneder og år i stræk, hvor jeg er alene i lange perioder. I manges øjne er jeg nok lidt af en særling, men folk skal vide, at jeg ikke laver disse ekspeditioner for at bevise noget. Faktisk føler jeg ikke, at jeg har noget at skulle bevise. Jeg gør det, fordi jeg elsker det.”

Interviewet blev bragt i Adventure World 27, marts 2000