Bikepacking på Baja

Der sker spændende ting på turcykelområdet i de her år. Ikke alene boomer antallet af folk, der drager ud i verden på den tohjulede; der er også nye måder at tage af sted på, der vinder ind. En af de største trends inden for turcykling er bikepacking. Forskellen fra almindelig turcykling ligger primært i, at man ikke cykler med tasker spændt på for- og bagbagagebærere, men i stedet har et setup, hvor man benytter sig af mindre stel-tasker, der er pakket væk inden for cyklens geometri, og bredere dæk.

shutterstock_513835003-Andr.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 26. dec 2021
Læst af: 9323

Der sker spændende ting på turcykelområdet i de her år. Ikke alene boomer antallet af folk, der drager ud i verden på den tohjulede; der er også nye måder at tage af sted på, der vinder ind. En af de største trends inden for turcykling er bikepacking. Forskellen fra almindelig turcykling ligger primært i, at man ikke cykler med tasker spændt på for- og bagbagagebærere, men i stedet har et setup, hvor man benytter sig af mindre stel-tasker, der er pakket væk inden for cyklens geometri, og bredere dæk.

Det betyder, at man kan drage ud på småstier og jordveje, der er svært tilgængelige, hvis man har tasker, der rager ud og kan sidde og rasle. Og det betyder, at man skal pakke lettere. Det er på mange måder cykelverdens version af light & fast, som vi kender det fra vandring og bjergbestigning.

En ny, spændende rute, der er lagt an på bikepacking, går på langs af hele den mexicanske halvø Baja California – i alt 2735 kilometer, 95 procent uden asfalt. Ruten starter i San Diego mod nord på grænsen mellem USA og Mexico og slutter på sydspidsen af halvøen i San José del Cabo.

Undervejs er der store blik ud over Stillehavet, fredelige sandstrande ved Sea of Cortez, enorm ørken med titusindvis af kaktusser, søvnige fiskerbyer, store bjergkæder og gamle spanske missionsbyer. Turen er bedst mellem november og marts, hvor temperaturerne er til at holde ud. På www.bajadivide.com finder du meget mere information om ruten.

Andre spændende artikler


25 x 1000 miles uden motor

25 x 1000 miles uden motor

Tværs over USA på cykel

Tværs over USA på cykel

Verdens længste mountainbikerute bliver endnu længere

Verdens længste mountainbikerute bliver endnu længere