20-årige Søren cykler alene til New Zealand

"Afsked med de gamle. Min mor cyklede med otte kilometer, og min far 30."

Hvordan er det at være afsted alene?
”Fantastisk! Jeg benytter mig meget af couchsurfing, og det er nemmere, når man er alene. Derudover siger mine erfaringer også, at folk er mere tilbøjelige til at invitere mig ind spontant, når jeg rejser alene. Jeg har dog haft flere nætter i Telt denne gang end sidste tur, og nogle gange kan en snært af ensomhed godt melde sig, men det holder sjældent mere end en times tid. Typisk til efter jeg har spist mig mæt igen. Men hjemve kan selvfølgelig melde sig i stærkere grad senere på turen. Jeg vil hellere end gerne cykle dele af turen med cyklister, jeg møder undervejs. Men det er et meget bevidst valg, at turen hovedsageligt bliver udført på egen hånd.”

Hvilken rute planlægger du i overordnede træk at følge?
"Danmark – Tyskland – Tjekkiet – Østrig - Slovakiet – Ungarn – Kroatien – Bosnien – Serbien – Montenegro – Albanien – Makedonien - Bulgarien – Grækenland – Tyrkiet - Irakisk Kurdistan (hvis Erdogan snart stopper med at puste ild op igen, ellers skipper jeg nok denne del) – Iran – Kuwait - Saudi-Arabien – Emiraterne – Oman – Iran – Armenien – Georgien – Aserbajdsjan - Rusland (hvis jeg kan søge kinesisk visa i Volgograd, ellers færge fra Aserbajdsjan til Kasakhstan) – Kasakhstan – Usbekistan - Tadsjikistan (Pamir Highway) – Kirgisistan - Kina - Pakistan (KKH) - Indisk Himalaya – Nepal – indien - Bhutan (Forhåbentlig; nogle cyklister har fået det ekstremt dyre visa gratis) – indien – Bangladesh – indien (kan ikke krydse fra Bangladesh til Burma) – Burma – Laos – Vietnam – Cambodia – Thailand – Malaysia – Singapore – Indonesien - Øst Timor - Australien - New Zealand”

"Stigning i det nordlige Tjekkiet. Jeg skippede Elben til fordel for lidt bjergkørsel."

Hvad har et par af højdepunkterne været indtil videre?
”Jeg havde en aftale med en ven i Sisak i Kroatien om, at jeg skulle overnatte hos ham. Da jeg ankom, brugte jeg tre timer på at skrive og ringe til ham uden at få svar. Det blev mørkt, og han svarede, at han var udenbys. Vi aftalte dette fire-fem dage forinden, så det undrede mig meget. Jeg var faktisk skidesur. Men det nytter jo ikke noget.”

”Man må prøve nye løsninger, så jeg kontaktede andre venner i Kroatien. Deriblandt en ven i Kostajnica 40 km fra Sisak i håb om, at de havde venner i Sisak. Hans ven Marko var til MC-komsammen i Steel Spirit Sisaks klubhus. Dér var jeg velkommen, så klokken ti om aftenen kørte jeg imod adressen. Den asfalterede vej og byen endte, og asfalten blev til grus. En kilometer forude så jeg noget, som lignede en skrotplads. Der var lys og musik. Jeg cyklede derover, og seks læderjakkeklædte mænd gloede mærkeligt på mig. Jeg spurgte, om en af dem kendte min ven i Kostajnica, og pludselig var jeg æresgæst. En spontan oplevelse, og det er helt klart dem, som står klarest.”

Du kan følge med i Sørens tur på hans Facebookside