Du er her:
  • Nyheder
  • Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – The Enlighted Yak

Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – The Enlighted Yak


Boganmeldelse. Varm og velskrevet. Smukt. Modigt. Det er absolut ikke hver dag, vi oplever en stor og flot fotobog om Himalaya – på dansk. Og det er absolut ikke enhver, der kan slippe af sted med et projekt af så ambitiøse proportioner. Ole Ejnar Hansen gør det på overbevisende vis. Med sin ro og brede indsigt, skaber han en særlig stemning, der stråler ud af bogens mange imponerende billeder og personlige tekster. 

Ole Ejner Hansen har igennem næsten 30 år intensivt gennemrejst Himalaya fra øst til vest. ’The Enlighted Yak”, som en nepalesisk ven døbte ham, har travet på de kendte stier til Everest Basecamp og rundt om Annapurna, men også fundet vej til fjerntliggende klostre på det tibetanske plateau, gået rundt om det hellige bjerg Kailash og illegalt krydset det legendariske Nangpa La mellem Nepal og Tibet.

Vandringer i Himalaya tager udgangspunkt i de bedste billeder fra nogle af Oles utallige rejser i Himalaya. I kombinationen med 21 småfortællinger og dagsbogsuddrag fra vandrestierne i Indien, Nepal, Tibet og Kina, kommer vi helt ind under huden på de lokale, han mere eller mindre tilfældigt møder på sin vej, samtidig med at vi introduceres for variationen i Himalayas på én gang uforglemmelige, smukke og barske natur.

Forside-GyaruDen visuelle rejse
Bogens visuelle udtryk er enestående, nuanceret, detaljeret, inspirerende og fantastisk. Faktisk vil jeg mene, at nogle af de anvendte fotos har historisk værdi, idet de viser dele af Himalayas mangeårige historie og kulturelle elementer, der ikke længere eksisterer. Det er meget svært ikke at lade sig rive med af de store, malende landskabsbilleder, eller nyde de mange detaljerede portrætter. Flere gange drømte jeg mig da også langt væk til Himalayas skjulte dalstrøg, eller tog notater til listen over steder, jeg skal opleve inden jeg stiller trekkingstøvlerne.

Skulle jeg komme en smule malurt i begejstringens bæger, så er det manglen på et rutekort i forbindelse med de enkelte fortællinger. Selv for os, der kender Himalaya indgående, ville det hjælpe på den samlede oplevelse med et kort, der præcist viser, hvor historien udspiller sig i de gigantiske Himalayabjerge. Men det er absolut feinschmeckeri.

Fortællinger og anekdoter
Det visuelle festfyrværkeri ledsages af en række spændende og indlevende fortællinger, der i høj grad afspejler forfatterens iagttagelser og refleksioner over det fremmedartede og primitive, han møder i Himalayas afkroge. Det være sig beskrivelser af hverdagssysler forbundet med madlavning og husdyrhold. Arbejde. Religiøse ceremonier eller beskrivelser af de eventyrlige, men til tider udfordrende, naturlige omgivelser.

Reelt set kunne bogens mange flotte billeder godt stå alene, men heldigvis har man valgt at understøtte det visuelle med de korte fortællinger. Der er en herlig blanding af umiddelbarhed og naivitet i nogle af fortællingerne, hvilket kun er med til at styrke historierne, og gøre dem mere troværdige. I nogle tilfælde er der næsten tale om antropologiske iagttagelser med en sjælden detaljerigdom, der gør, at man næsten føler sig til stede og kan lugte sveden, smage maden, føle kulden og den tynde luft samt mærke røgen svie i øjnene. Det er både underholdende og informerende.

Inspirationskilde
Vandringer i Himalaya løfter sløret for Himalayas mangfoldighed af kulturer og forskelligartede natur, og lige meget hvor ambitiøse vi er i forhold til at forløse egne rejsedrømme, bør vi alle lade os inspirere af denne bog. Oles lidenskabelige fortællinger viser med al tydelighed, at mange af de største rejseoplevelser udspringer af tilfældigheder og i mødet med de lokale. Det gælder med andre ord om at have god tid, når man bevæger sig rundt på vandrestierne, således man ikke overser de utallige muligheder.

Dertil skal så tilføjes en fornuftig blanding af eventyrlyst, nysgerrighed og opfindsomhed. Med tiden kommer også roen og indsigten i Himalayas storslåede scenerier, dybe sjæl og ældgamle kulturer.

Jeg vil gerne give Vandringer i Himalaya mine varmeste anbefalinger. Det er en smuk og dybtfølt bog, der helt klart kan fungere som inspiration til den næste trekkingtur, såvel som en coffeetable-book med varm underholdning til de kolde vintermåneder. Samtidig vil jeg ønske ’The Enlighted Yak’ mange gode kilometer endnu på Himalayas uendelige vandrestier – gerne fulgt op med en bog mere.

Vandringer i Himalaya af Ole Ejnar Hansen – ’The Enlighted Yak’. Bogen koster 350 kroner inklusiv forsendelse på www.enlighted-yak.dk 



Ole

Hvorfor 'the Enlighted Yak'?

Vi spurgte Ole, hvorfor han kalder sig for 'the Enlighted Yak': "En aften sidder jeg under den store stjernehimmel i grænselandet mellem Tibet og Nepal. Vi snakker om Kailas, Tibets hellige bjerg – yakdriverne og jeg. ”Du må være velsignet,” siger Namgyal...”jeg kan se det i dine øjne”. „Det tror jeg nu ikke – jo, man kan sige, at jeg er velsignet med held,“ siger jeg. ”You are enlighted,” siger han, ”det lyser ud af dig, når du fortæller”... ”Jeg føler mig ikke mere enlighted end din yak,” siger jeg. ”OK, så kalder vi dig The Enlighted Yak.” Ha, ha, det lo vi meget af, dér under stjernerne. Siden har jeg tænkt, at eftersom jeg har erhvervet mig en del indsigt i Himalaya og desuden kan være kan være sej som en yak – så kald det et kunstnernavn.”

 

Andre spændende artikler


USA’s bedste outdoor-by

USA’s bedste outdoor-by

Langrend, snesko og fjeldski i Skeikampen

Langrend, snesko og fjeldski i Skeikampen

Hjemmetørret havregrød med svampe & spinat + et pift af Japan

Hjemmetørret havregrød med svampe & spinat + et pift af Japan

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind