Du er her:
  • Nyheder
  • Sommertur sydpå? Her får flest bilister brug for hjælp

Sommertur sydpå? Her får flest bilister brug for hjælp


Autobahn 655923010Det er tid til at smide rygsækken bag i bilen og sætte ud mod Europas eventyrlige legepladser. Men turen ned gennem Europa går ikke altid så glat, som man håber på. Dugfrisk statistik fra SOS International afslører, hvor uheldene sker og danske bilister får brug for assistance – og tager et opgør med gamle myter.

Går turen sydpå i bilen, så er det svært at slippe uden om at skulle gennem Tyskland, og de tyske motorveje – navnlig den tætpakkede strækning ved navn A7 – kan være en hård start på sommereventyret.

Turen gennem Tyskland er nemlig lang, varm og kan være præget af stress, vejarbejder og kilometerlange køer. Men det er også i Tyskland, at de fleste bilister oplever at få nedbrud på bilen. Ifølge SOS International, der hvert år assisterer mere end 8.000 danske bilister med nedbrud i udlandet under den såkaldte Rødt Kort-ordning, tegnede vores store naboland sig sidste sommer for mere end 36 procent af alle assistancer i Europa.

Og tendensen bliver med stor sandsynlighed den samme igen i år:

"Det er det samme billede hvert år: Tyskland er virkelig smertens vej for kør-selv-folket. Det skyldes selvfølgelig, at det er et transitland, vi alle skal igennem. Men det skyldes også, at hverken vi selv eller bilen er forberedt til de mange timers uafbrudt kørsel," siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for Rødt Kort-ordningen hos SOS International.

SOS International hjalp 3.074 nødstedte danskere i Tyskland i uge 26 til 32 sidste år.

Grafik kort over vejhp inkl

Den aktuelle statistik punkterer også nogle af de hårdnakkede myter, der har eksisteret næsten lige så længe, som vi danskere er kørt sydpå:

Myte 1: Kassel bakker tager livet af bilen
De berygtede bakker ved Kassel aflivede mange af fortidens slidte, danske biler. Men for bilerne i dag er det ikke længere den største udfordring.

"Alle vores nedbrud registreres geografisk, og her viser statistikken, at assistancerne fordeler sig jævnt ned gennem Tyskland. Nedbrud kan ske overalt. Det er de mange timers kørsel med fuld oppakning og ovenikøbet fuld blæs på både aircondition og opladning af børnenes iPad, der gør, at bilens system bliver presset til det yderste," fortæller Anette Bjørn Juncher.

Myte 2: Færdselsuheld skyld i flest assistancer
Tværtimod. Færdselsuheld gør sig – heldigvis – kun gældende for omkring 10 procent af alle assistancer. Mekaniske fejl topper listen med 54 procent, mens punktering og flade batterier følger efter med henholdsvis 14 og 13 procent.

"Mange bilister glemmer at tjekke bilen inden afgang, fordi den kører fint til hverdag. De mest omhyggelige husker dæktrykket, olie og kølervæske. Men det er altså oftest motor, bremser, gearkasse eller kobling, der giver udfordringer på en kør-selv-ferie," siger Anette Bjørn Juncher.

Den bedste modgift mod nedbrud er et rigtigt mekanikertjek inden afgang.

Myte 3: GPS'en har altid ret
GPS'en er ikke et mirakelmiddel, der altid har ret. Man bør stadig selv gøre en indsats og få turen planlagt med hensyn til både spidsbelastninger på vejene og behov for pauser.

"Turen kan aldrig gøres på den tid, GPS'en angiver. Der er ikke taget højde for hverken pauser eller køer. Det tager meget længere tid, end der står på displayet. Tag hensyn til jer selv. Det er ferie, hastigheden i Tyskland er høj og kan være stressende, så det er en god ide at indlægge masser af tid til hvil," siger Anette Bjørn Juncher.

SOS Internationals Rødt Kort-app er et nyttigt redskab til at planlægge turen. Den kan først og fremmest sikre hurtig og nem hjælp, hvis uheldet er ude, men den er også en god hjælp i forberedelsesfasen. Appen er i år udviklet, så den indeholder en række nyttige services, blandt andet samlet overblik over landespecifikke færdselsregler og lovpligtige mærkater, pakkeguide, rutevejledning og mulighed for live trafikmeddelelser.

Top 10: Assistancer fordelt på land
• Tyskland: 36,8%
Italien: 11,4%
Frankrig: 9,1%
Sverige: 7,4%
• Østrig: 5,8%
• Kroatien: 2,9%
Norge: 2,8%
• Tjekkiet: 1,7%
• Polen: 1,3%
• Holland: 1,2%

Foto: Wastesoul / www.istockphoto.com

Skrevet af: Alexander Höllsberg
Den 04. jul 2018
Senest opdateret den 13. jan 2021
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind