Hold varmen på vinterfjeldet


At holde varmen på vinterfjeldet handler i høj grad om løbende varmeregulering: Du skal så vidt muligt undgå at komme til at svede såvel som at komme til at fryse.

P1110496.jpg
Opdateret den 12. Nov 2021
Læst af: 14426


At holde varmen på vinterfjeldet handler i høj grad om løbende varmeregulering: Du skal så vidt muligt undgå at komme til at svede såvel som at komme til at fryse.

Det er en fin balance at holde varmen på vinterfjeldet. Hvis først du sveder, vil dit tøj blive fugtigt, og når du så står stille, kommer du til at fryse i det våde tøj. Det gælder derfor om at reagere med det samme, hvis man begynder at svede eller fryse.

Hvis man for eksempel er på vej op ad en lang bakke, hvor man begynder at få det varmt, kan man med det samme, man mærker, at man begynder at svede, sætte tempoet lidt ned og åbne ventilationsåbningerne i skallaget.

Dernæst handler det om at holde vinden ude. Og om isolering. Her er lag på lag-princippet genialt, da det gør, at man kan kombinere sit tøj på forskellige måder. Bomuld er for øvrigt bandlyst på vinterfjeldet – det er aldeles uegnet at holde varmen i. Vælg i stedet materialer som for eksempel uld, dun og fleece.

På ski

1. Det inderste lag skal holde dig varm og tør samt lede overskydende varme væk fra kroppen, mens du er fysisk aktiv. To par uldsokker og et sæt langt skiundertøj i uld fungerer godt for mig.

2. Mellemlaget kan for eksempel være en tynd fleecetrøje.

3. Yderlaget skal være vindtæt. Et par solide skalbukser og en skaljakke med hætte er et must. Derudover skal der være mulighed for ventilation i yderlaget; for eksempel med lynlåsåbninger i armhulerne og langs benene i skalbukserne.

4. Hav altid flere slags Handsker og huer indenfor rækkevidde, for eksempel i lommerne i din skaljakke. Så kan du skifte, mens du går, så snart du mærker, at du har det for varmt eller koldt.

P1110383 1

Under pauserne

1. En pausejakke i form af en varm dunjakke, som ligger øverst i pulken, så den er til at hive frem på et øjeblik, vil holde dig varm i pauserne. Den er vigtig, da du ellers hurtig kan blive kold, når dit aktivitetsniveau falder.

2. Et isolerende lag at sidde på, som for eksempel et skumliggeunderlag, holder kulden fra jorden væk.

I lejren

1. I lejren er dit aktivitetsniveau lavere, så her skal der flere isolerende lag til, for eksempel uldtrøjer, tykke fleecetrøjer, fleecebukser og filtsko.

2. Soveposen kan bruges, så snart du rykker i teltet. Læg den hen over dig som et tæppe, mens du sidder i teltet. Det er hyggeligt, og det varmer.

3. En dunk varmt vand i en nalgene-flaske i fodenden af soveposen holder tæerne lune i mange kolde nattetimer

4. To Liggeunderlag er en god sikkerhed: Et skumunderlag nederst og et oppusteligt eller selvoppusteligt underlag øverst. Skumunderlaget har den fordel, at det ikke kan punktere, mens luftunderlaget bare er mere komfortabelt at ligge på.

5. Hvis først du fryser, er det svært at få varmen i soveposen. Hvis du har det koldt, inden du skal i seng, så tag en tur på ski et par gange rundt om lejren, indtil du har fået varmen. Nu kan du lægge dig i soveposen.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Hård vind på Hardangervidda

Hård vind på Hardangervidda

Norge på langs. Alene. Om vinteren.

Norge på langs. Alene. Om vinteren.

På vinterfjeldsuge i Norge

På vinterfjeldsuge i Norge

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this