På ski i Sareks vildmark

Vinterlige vidundere

En fjeldhøjskole tog på en 15 dage og 250 kilometer lang skitur gennem nogle af Nordsveriges største og flotteste nationalparker. Det gav en enestående oplevelse i vildmarkens vinterlandskab. Men på den årstid, må de unge turdeltagere sande, at her er det naturen og vejret, der bestemmer.

DSC_0065.jpg
Skrevet af: Kristian Nykrog
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 8163

En fjeldhøjskole tog på en 15 dage og 250 kilometer lang skitur gennem nogle af Nordsveriges største og flotteste nationalparker. Det gav en enestående oplevelse i vildmarkens vinterlandskab. Men på den årstid, må de unge turdeltagere sande, at her er det naturen og vejret, der bestemmer.

Hele teltet står og ryster i vinden på trods af, at det står bag en to meter høj sne-mur. Snefygningen er endnu engang ved at begrave teltet efter at have spist sne-muren, der gav læ til vores lejr.

Jeg ligger i min varme sovepose og gruer mig for at skulle tage det våde og kolde goretextøj på og gå ud og grave teltet fri og udvide sne-muren.

Blæsten river godt, men det værste er den våde sne, der fryser fast til alt, og langsomt men sikkert siver gennem selv det bedste goretextøj. Nødvendigheden tvinger os ud, og alt er som forventet kaotisk uden for teltets trygge vægge. Snekrystallerne skærer i huden og iser snebrillerne til.

Vi må næsten føle os frem for at redde vores telt-lejr. På trods af det ekstreme vejr er jeg ikke i nærheden af at ønske mig hjem under tæppet på sofaen. Herude føler man for alvor, man lever, udfordret af naturens kræfter, men stadigvæk i fuld kontrol.

Vi er 12 elever og en lærer fra bachelor uddannelsen i friluftsliv (Høgskolen i Telemark, Norge) på tur. Målet med turen er at give erfaring og kompetencer, så vi senere kan tage folk med på ture i arktiske strøg om vinteren.

Forud for turen er gået et halvt år med planlægning, test af udstyr og praktiske øvelser i forhold til alskens tænkelige ulykkessituationer. Turen var for os en del af pensum, men oplevelserne og naturen er nok så meget motivationen.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Jämtlandstrekanten på ski

Jämtlandstrekanten på ski

Andre spændende artikler


Vinterekspedition i Sylan

Vinterekspedition i Sylan

Ski i Kittelfjäll, Sverige

Ski i Kittelfjäll, Sverige

Flyv lynhurtigt til skiløb i Sverige

Flyv lynhurtigt til skiløb i Sverige