New Zealand: på cykel på Sydøen

En herlig fornemmelse! Frisk kystvind fra Stillehavet, en bagende sol og højre flanke prydet af hvide får på græsset. Med 20 kg på bagagebæreren, solcreme i ansigtet og gode ben var jeg cyklende på vej ned langs østkysten på New Zealands sydø.
Et par dage forinden var jeg ankommet til Christchurch efter at have rejst seks måneder i Sydøstasien og Australien. Lysten til at opleve en del af landet “down under” på cykel havde jeg haft siden min udrejse fra Danmark. Jeg fandt hurtigt en god solid racercykel, der både kunne klare de ofte hullede grusveje og samtidig sikrede et godt glid på asfalten. Cyklen inklusiv tasker og reparationsudstyr lejede jeg for en måned og efterlod mit “hjem”, rejserygsækken, hos cykelhandleren. For at undgå hovedvejene og en flad landbrugsstrækning på 250 km kørte jeg i bus ned langs østkysten til udgangspunktet i byen Oamaru.

aw26_new_zealand_cykling_33.jpg
Skrevet af: Karsten Aare Havndrup
Opdateret den 10. jan 2017
Læst af: 8798

En herlig fornemmelse! Frisk kystvind fra Stillehavet, en bagende sol og højre flanke prydet af hvide får på græsset. Med 20 kg på bagagebæreren, solcreme i ansigtet og gode ben var jeg cyklende på vej ned langs østkysten på New Zealands sydø.
Et par dage forinden var jeg ankommet til Christchurch efter at have rejst seks måneder i Sydøstasien og Australien. Lysten til at opleve en del af landet “down under” på cykel havde jeg haft siden min udrejse fra Danmark. Jeg fandt hurtigt en god solid racercykel, der både kunne klare de ofte hullede grusveje og samtidig sikrede et godt glid på asfalten. Cyklen inklusiv tasker og reparationsudstyr lejede jeg for en måned og efterlod mit “hjem”, rejserygsækken, hos cykelhandleren. For at undgå hovedvejene og en flad landbrugsstrækning på 250 km kørte jeg i bus ned langs østkysten til udgangspunktet i byen Oamaru.

The Catlins - naturen kalder
New Zealand byder på alt lige fra eksotiske sandstrande over store vildmarksområder til moderne skisportssteder. Den ene dag er det græssletter med får og kvæg, den næste måske den barske kyst og dyrene i deres naturlige miljø, og en tredje dag kan byde på bakker og udsigter, som helt tager pusten fra én.

Den første uge lagde jeg forsigtigt ud af hensyn til bentøjet og kombinerede cykelturene med vandring langs kysten i The Catlins, et tyndt befolket område i den sydøstlige del af Sydøen, der kendetegnes ved grusveje, bølgende græsmarker og øde strækninger. Her kunne jeg opleve pelssæler, søløver og pingviner, som solede sig og slappede af oppe på stranden. Selv om jeg sammen med en canadisk pige og en engelsk fyr var opmærksomme på sælerne, kom jeg på et tidspunkt til at forstyrre en sæl. Gemt under et klippefremspring faldt den helt ind i omgivelserne. Jeg hørte pludselig en høj væsen lige bag mig og samtidig lyden af 140 kg. spæk, som bevægede sig. Adrealinen pumpede, og jeg sprang over klipperne og frygtede hvert sekund et bid i haserne. Den indstillede dog hurtigt jagten, men havde ved sit skinangreb lært mig, at man til enhver tid skal holde sig på behørig afstand af en sæl.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


Island på cykel

Island på cykel

Bikepacking på Baja

Bikepacking på Baja

Kvinder på sporet

Kvinder på sporet

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this