På aktiv ferie i Caribien

Tropelegeland på Guadeloupe

Guadeloupe i Caribien er legeplads for alle, der vil mere end bare dase tiden i tropeparadis væk på en strand. Man kan rutsche gennem regnskovens vandfald, cykle øen tynd og dykke i det caribiske hav. Øen egner sig perfekt til de, der vil have en aktiv ferie og samtidig godt kan lide at nyde livet med caribisk rom og gode hoteller.

Guadeloupe-013.jpg
Skrevet af: Ulla Lund, journalist - Foto: Peter Hauerbach, fotograf
Opdateret den 28. Nov 2016
Læst af: 25834

Guadeloupe i Caribien er legeplads for alle, der vil mere end bare dase tiden i tropeparadis væk på en strand. Man kan rutsche gennem regnskovens vandfald, cykle øen tynd og dykke i det caribiske hav. Øen egner sig perfekt til de, der vil have en aktiv ferie og samtidig godt kan lide at nyde livet med caribisk rom og gode hoteller.

Alle i gruppen trækker i korte våddragter, seletøj, hjelm og diverse karabinhager. Derefter går og især ”klatrer” turen op gennem frodig, våd og tæt regnskov, krydser floden og slutter efter en times svedigt og smukt arbejde med et sidste stejlt stykke op til det sted, hvor dagens første rappelling ned skal finde sted. Inden lader alle op i det friske kølige vand i et naturligt bassin lige under.

Bruno, vores guide, er meget pædagogisk. Han har spottet hver eneste på holdet og indretter sin individuelle instruktionen efter, hvem, der skal have følgeskab af ham ud over første kant.

Hjertet buldrer, men mine gode muskler får mig solidt ud over kanten, godt tilbagelænet i vandret stilling, og hele fodfladen plantet på klippen. Man skal virkelig tro på udstyrets bæreevne. Kigge ned tør jeg dog ikke, men ellers går turen forbavsende godt.

Suset efter mere kommer, da vi er vel nede. Næste udfordring kommer lige efter. Bruno synes, det er gået så godt, at han tør lade os forsøge at rappelle ned gennem et tyve meter højt bredt vandfald. Her skal man virkelig stå fast, for stenene er glatte, og vandets heftighed forsøger at skubbe fødderne væk.

Alle kommer dog fint ned. Også de to små franske kvinder, som ser skrøbelige ud, men klarer udfordringerne fint, mens det kniber mere for deres mænd med konditionen.

Efter snorkelturen har vi tid til en kold øl på vores terrasse, hvor næsten fuldmodne limefrugter hænger ned og giver os dække for en aftenstund, til myggene jager os ind.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Andre spændende artikler


20-årige Søren cykler alene til New Zealand

20-årige Søren cykler alene til New Zealand

Ny national cykelrute i Vestsverige

Ny national cykelrute i Vestsverige

3 gode cykelruter

3 gode cykelruter