Du er her:

Find tur efter Turleder


Her kan du se hvilken ture som din favorit turleder har på programmet.


Anders Bjarnason Jensen

Anders begyndte at lede ture i 2006, og før det organiserede han sine egne ture; primært på Island, hvor han kommer fra. 

Han er familiefar, underviser i biologi og idræt på Høje Taastrup Gymnasium, har været sergent i to år og har undervist i førstehjælp af flere omgange. Derudover nyder han hele tiden at lære af deltagere på ture - og elsker også at lære fra sig.

Hans motivation for at være turleder ligger først og fremmest i glæden ved at planlægge og være afsted på turen; men også det sociale element ved at være afsted sammen med en masse interessante mennesker. Han efterstræber den gode stemning på turen, uanset om det er en weekendtur eller på længere fjeldvandring, bl.a. ved at være klar på at tilpasse turen efter sine deltagere.

Anders leder bl.a. Gå-med-ture og weekendture til f.eks. Søderåsen og Camønoen, men brænder også for de længere ture ud i Grønland og Islands ødemarker.

Vær ikke overrasket, hvis du møder Anders med at stort kamera rundt om halsen. De gode billeder deler han her på hjemmesiden i tursgruppen Mødested, så alle kan hente og nyde billederne. 

LÆS MERE

Anja Nørbæk Sørensen

Anja er vild med at opdage verden, har gået Andalusien og Nordsjælland tyndt og tvinger sine venner til at sove i shelter om vinteren.

Hun synes, at vandreture skal være en fest - og helst med smuk natur at se på.

Hun elsker pandekager over bål, franske kartofler og alt slags vejr. Hun sover derfor også ude, så ofte det kan lade sig gøre.

Hun er fan af godt grej, men ved også, at man kan gå lange ture i klipklappere. 
 
Anja har to broholmere, en mand og en masse høns. Hun har læst biologi og psykologi og arbejder med samarbejde og ledertræning.

Som person er hun glad og viljefast og har en veludviklet sans for kommunikation.

Hun har boet på Cuba og taler flydende spansk, men kan også finde ud af at være stille. 

For Anja er det bedste ved at vandre, at sætte den ene fod foran den anden, mærke sin krop og blive mindet om livets utrolige enkelhed.

At opleve det sammen med andre gør det kun bedre. 
 
LÆS MERE

Camilla Treldal Jørgensen

Camilla er relativt ny i Opdag Verden teamet af turledere, men har adskillige års erfaring som turleder. Hun er en glad sjæl der elsker eventyr, og du møder hende som entusiastisk og meget professionel ude på vandrestierne. Her i 2021 leder hun især eventyrerne på Mallorca.

LÆS MERE

Casper Werge

Casper har stor erfaring med undervisning udendørs og skriver både klatreinstruktør, spejder, teambuildininstruktør og life- og businesscoach på sit CV.

Han brænder for at videregive glæden ved at være ude.

Som underviser gør han en dyd ud af at bruge både leg, praksisøvelser og direkte instruktion, så du som deltager får bred erfaring fra undervisningen.

Ud over at lede ture ude i Europa er Casper også underviser på kuser i frilusftiv i vandring og friluftsliv i Midtjylland, som er hans 'hjemmebane' rent geografisk.

 

LÆS MERE

Jes Lindrum Brinch

Jes' bedste sted er en øde bugt i Sydgrønland ved udmundingen af en ørredelv nedenfor et græsgrønt fjeld med store stenblokke og is i vandet foran. Han har en bred baggrund inden for turledelse, men er særligt vild med havkajak. Han er certificeret DKF-instruktør 3 og har siden 1999 roet mere end 16.000 km i Danmark, Sverige, Norge, Island, Grønland, Kroatien og Italien

Jes har rejst og dyrket friluftsliv i over 40 lande og er aktivitetsansvarlig på Opdag Verden. Han har trekket og besteget bjerge i Nepal, klatret i Danmark, Sverige, Tyskland og Frankrig, dykket i Filippinerne, på Cuba, i Danmark, Egypten og Italien, brugt 14 dage til hest i Mongoliet, 16 dage solo med rygsæk i Nordkina og fem uger som gast på en langturssejlbåd på Great Barrier Reef.

Herudover kommer gentagne ophold i Vest- og Sydgrønland med vandring, kajak, hundeslæde, jagt, fritid, uddannelse og arbejde i måneder af gangen. 

 

LÆS MERE

Karstein Ellingsen

Karstein er fra Norge og kender mere til fjeld og ski end de fleste.

Han er født og opvokset i Nordnorges fantastiske, rå natur, men bor nu i Danmark og nyder bl.a. eventyr med Opdag Verden.

Karstein har arbejdet som rejseleder, skiguide og lejrchef i mange år og har en forkærlighed for fjeldskiture.

Han har bl.a. lært amerikanske NATO-soldater at færdes på ski under ekstreme forhold i Norge.

Karstein er bl.a. turleder på vores fjeldskitur. 

LÆS MERE

Liv Timmermann

LÆS MERE

Selina Krogh Tuxen

Friluftsliv, og især vandring, er Selinas helt store passion. Når hun holder ferie er det ofte med rygsæk, telt og kogegrej som faste følgesvende. 

Hun nyder de simple weekendture i naturen omkring København, hvor hun bor, men er i høj grad også til mere udfordrende ture i bjergrigt terræn og har vandret i bl.a. Grønland, Norge, Rumænien, Spanien Nepal, Marokko og 3 måneder på Pacific Crest Trail i USA

Det er primært enkeltheden – det simple liv – der fascinerer, og hun nyder at dele oplevelserne med andre. Den fællesskabsfølelse, der ofte opstår i en gruppe især på lidt længere ture, er helt speciel.  

Selina har tidligere sejlet, roet havkajak og dykket - og er sprunget ud som vinterbader.

LÆS MERE

Susanne Jensen

LÆS MERE

Søren Gudmann

Søren stiftede bekendtskab med friluftslivet som spejder i drengeårene og har senere dyrket det i både ekstreme og mere komfortable former.

Han boede 13 år i Norge og dyrkede først mest skiløb, men begyndte at klatre med en drøm at nå toppen af Mt Everest. Det lykkedes i 2005, hvor han også blev den første dansker til at bestige The Seven Summits; det højeste bjerg på hvert af klodens syv kontinenter.

Passionen for bjergene har bragt ham på toppen af en lang række bjerge, herunder yderligere to 8000’ere. Sideløbende er det blevet til masser af skiture; langrend, telemark, alpint og randone.  

Søren har erfaring som turleder fra Den Norske Turistforening i de fleste norske fjeldområder og  har arbejdet på rejsebureauer med trekking og bestigningsture ude i verden.

I Danmark bliver det til vandre- og kajakture, hvor han sætter pris på god mad og hygge omkring bålet efter dagens strabadser.  

LÆS MERE

Tina Noregren

Tina er naturvejleder og har mange års undervisningserfaring i friluftsliv. Har arbejdet professionelt med natur og friluftsliv siden 2007 på naturcenter, efterskole og videregående uddannelser i Danmark og Grønland. hun underviser til daglig på en professionshøjskole.

Hun har siden sin første friluftstur i Pyrenæerne i 1992 haft stor appetit på friluftsture og rejser i hele verden. Efter mange ture under sydlige himmelstrøg er de nordiske lande blevet Tinas favoritområde.

Tina har erfaring med friluftsture i både Sverige, Norge, Island og Grønland, hvor hun har været et utal af gange siden 2010.

Hendes store glæde ved natur og friluftsliv er etableret igennem en livslang kærlighed til heste og ridning - og er vokset sig til en bred vifte af kompetencer idenfor friluftsliv.

Tina er instruktør i både ridning, kajak og klatring og har stor erfaring med vinterfriluftsliv og ski - lige fra Arctic Circle Race over 3 dage i Grønland på langrendsski, til snehuler og alment vinterfriluftsliv i Skandinavien. Hun elsker vinter, men mest af alt sæsonernes skiften.  

LÆS MERE

Trine Eliasen

Friluftsliv og eventyr har altid været en stor del af Trines liv og med en sproglig bacheloruddannelse i rygsækken er hun klædt godt på til at begå sig rundt om i verden. 

Med 18 år på bagen som aktiv spejder, er hun også trænet til at begå sig i naturen døgnet rundt, året rundt.

Som outdoorinstruktør og leder har Trine undervist unge mennesker i friluftslivets praktiske færdigheder og lærer nu fra sig på Opdag Verdens kurser og danske vandreture.

Hun nyder at rådgive nye frilufts- og outdoorentusiaster i anvendelse af udstyr og grej er en erfaren langdistancevandrer og har senest vandret 110 km på Kungsleden i Lapland.

Hun brænder for at vandre med oppakningen i rygsækken, hvor telt- og bivuakovernatninger undervejs på turene i Danmark, Skandinavien og Europa er en del af oplevelsen. 

LÆS MERE

Karina Meistrup

2019 05 12 09.32.14Karina har mange rejser i bagagen, og er bidt af en gal vandrestøvle. Det er lige meget hvor på kontinentet turen går hen, så venter der altid et nyt eventyr for Karina. Det er især den storslåede natur, som trækker mest, når en ny destination skal vælges. Hun er født og opvokset på Djurslands, men har blandt andet boet i Skotland også. Lige nu er det blandt gæs og græs ude på det sydlige Amager.
Karina har en lidt speciel kombination af uddannelser bag sig; syerske, dyrepasser og senest friluftsvejleder. Især de to sidste uddannelse kommer i spil, når Karina er ude på tur, og du kan ofte finde en kikkert om halsen på hende, klar til at kigge efter de fantastiske dyr omkring os. Vi glæder os til at få Karinas begejstring og engagement med ud på turene i bl.a. Østrig, Danmark og Sverige

LÆS MERE

Peter Poulsen

Peter er velbevandret og glad friluftsentusiast og du kan snakke med Peter om både vandring, trailrunning, friluftsliv, faldskærmsudspring og alverdens derimellem. Han laver flere af Opdag Verdens ture i de danske nationalparker og vil også være at møde under sydligere himmelstrøg som fx på Mallorca. LÆS MERE
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind