Pakkelisten til weekendturen

BEKLÆDNING

  • Uld T-shirt: I stedet for at pakke tre kunstfiber T-shirts, så kan du nøjes med at pakke én T-shirt i uld. Ulden kommer ikke til at lugte, hvilket syntetiske T-shirts gør, og samtidig går de ikke på kompromis med de temperaturregulerende egenskaber.
  • Uldundertrøje: En langærmet merinouldundertrøje er det sikre valg som inderste lag. Uldundertrøjerne fås i flere tykkelser. Til forårssæson bør man gå efter en på omkring 200 g/m2.
  • fleece: Et sikkert mellemlag er et must på enhver tur. Jeg pakker en strækbar fleecetrøje, da den følger kroppen, når man er aktiv. Varmemæssigt ligger den på middelniveau og passer derfor godt til foråret.
  • Dunvest/jakke: En let, tynd dunvest eller jakke er ideel under pauser og til at holde dig varm om aftenen.
  • skaljakke: Så skal den lettere jakke findes frem. En jakke med membran er helt sikkert at foretrække, da sved kan komme væk fra kroppen, mens vand holdes ude. Hvis vejret ikke er vådt, kan en softshell- eller en G-1000-jakke være behagelig at gå i, da den er vindtæt og ikke vandtæt, hvilket gør det mere åndbart.
  • Uldunderbukser: Uld har fantastiske egenskaber, også når det gælder underbukser.
  • Lange uldunderbukser: Hvis dine Vandrebukser er våde, så er det bare at hoppe i de lange underbukser med regnbukserne udenpå. Derved slipper du for at pakke et ekstra par Bukser.
  • Vandrebukser: Vær optimist og pak zip-off-bukserne. Tykkelsen på buksen kan både være en kraftig eller en tyndere kvalitet. Det er dog et must, at bukserne er vindresistente og hurtigtørrende.
  • Skalbukser: Ligesom med skaljakken, så er det vigtigt med at par vandtætte, åndbare skalbukser. Det er oftest ikke nødvendigt, at skalbukserne er lige så kraftige som skaljakken.
  • Uldsokker: Når du skal vælges sok, så vælg svedtransporterende og helst uld. Uldsokker fås i flere tykkelser, og det er derfor en god idé at vælge en light-udgave, som ikke tilfører varme, men modsat gør, at du kan komme af med varmen.
  • Tynde uldhandsker: Det er til alle tider rart at have varme fingre, så et par tynde uldhandsker er fornuftige at pakke. Handskerne er især gode til de kølige morgener samt i regnvejr, hvor hænderne ellers kan blive noget så kolde.
  • Tynd uld-hue: Det sted, man ofte mister meget af sin kropsvarme, er gennem hovedet, så det er altid godt at pakke en Hue. Tag den også på i soveposen, så holder du bedre på varmen.
  • Kasket: Det er vigtigt at beskytte sig mod solens UV-stråler. Derudover er det behageligt at kunne gå uden at skulle knibe øjnene sammen hele tiden.
shutterstock_358645778-wuth.jpg
Skrevet af: Rasmus Simonsen
Opdateret den 02. aug 2023
Læst af: 16680

OVERNATNING

  • Liggeunderlag: Hvad end du sover i Telt, shelter eller hængekøje, så er det vigtigt at beskytte sig imod jordkulde. De fleste underlag isolerer mod jordkulde og fås i mange forskellige varianter. Jeg foretrækker oppustelige Liggeunderlag med fiberisolering. De fylder og vejer lidt, når de er pakket sammen.
  • sovepose: En tresæsoners-sovepose er passende til en forårstur. Om du pakker en med dun eller fiber, kommer an på, hvor let du vil pakke, og om posen kan blive udsat for fugt. En pose omkring frysepunktet i komfort er passende til de fleste ture, men poser med lavere komfort kan også bruges med fleecepose i.
  • Lagenpose: Hvis du har behov for lidt ekstra varme i posen, så er en silkelagenpose en rigtig god investering. Den fylder og vejer lidt, men giver et par grader ekstra i posen. Derudover kan man nøjes med at vaske silkeposen i stedet for hele soveposen.
  • Tarp/Telt: Et Telt eller en Tarp med hængekøje er gode overnatningstyper i det fri, hvis du ikke sover i hytte, shelter eller lignende. Du kan ofte spare på vægten ved at vælge en Tarp i silikonebaseret nylon i stedet for Telt.

shutterstock 383453188 Olga

KOGE- OG SPISEGREJ

  • Gasbrænder: Gasbrænderen er den nemme og hurtige løsning, når man skal på tur. Ofte fylder og vejer den ikke meget, men den er stadig meget effektiv. Alt efter hvilken tur du er på, kan du vælge mellem et grydesæt, f.eks. en trangia, eller en kompakt brænder kun til vand, ligesom en Jetboil.
  • Gas: Gas til turen skal vælges, alt efter hvilken type tur du skal på, og hvilken mad du vil lave. Ofte er 100-200 gram gas nok til en weekendtur, så lad være med at fylde tasken med spildvægt. De fleste brændere bruger cirka 10 gram gas på at koge 1 liter vand.
  • Drikkedunk/ Camelbak: Husk at få masser af væske indenbords. Om du drikker mest ved at have det i en flaske eller ved at drikke det af en slange fra en Camelbak, er en smagssag. Camelbaken er en god idé, hvis du ikke kan tanke vand så ofte.
  • Service: En spork og en mug kan være rigeligt til det meste mad, men vil du ud og lave noget vildere mad, så er det rart at have det store sæt med bøtter, skærebræt osv.
  • Mad og drikke: Proviant alt efter tur, tid og kokkeevner.

SMÅGREJ

  • Multitool: Vær sikker på, at du ikke har glemt noget, eller kommer til at mangle noget, og efterlad dolken derhjemme.
  • Toiletgrej: Toilettaske med tandbørste, tandpasta, deodorant, alcogel, toiletpapir og andet hygiejneudstyr.
  • Førstehjælp: Let førstehjælpssæt med de mest nødvendige ting, som kompresbind, plaster, alutæppe og lignende.
  • Medicin: Pollensæsonen går i gang, så husk antihistamin, hvis du har behov for det. Derudover er det altid klogt at medbringe smertestillende samt medicin mod maveonde.
  • Pandelygte: Selvom vejret bliver lysere, så er det altid en god idé at medbringe en pandelygte, så man kan finde sine ting i mørket.
  • Kort/GPS + kompas: Lige meget hvilken tur du skal på, er det vigtigt at have styr på, hvor man er, og det er så op til type af tur, om du er til GPS eller kort.
  • Hurtigtørrende håndklæde: Har du mulighed for at komme i vandet, så er det rart at kunne tørre sig bagefter. Et hurtigtørrende håndklæde i mikrofiber fylder meget mindre end et normalt håndklæde. Og det tørrer langt hurtigere.

PAKNING

  • 30-50 liters rygsæk: Rygsækken behøver ikke være kæmpestor, for at du kan komme af sted på tur. Til forlængede weekendture og lignende er 30-50 liter rigeligt. Det er vigtigt, at rygsækken har hoftebælte, så vægten fordeles ned på dine hofter og ikke sidder på skuldrene.
  • Regnslag til rygsæk: Man ved aldrig, hvordan vejret er i foråret, så vær på den sikre side og medbring et regnslag til din rygsæk.
  • Drybags: Hold grejet tørt og hold orden på dine ting ved at pakke i drybags.

FODTØJ

  • vandresko/let støvle: I varmt sydlandsk klima, er en sko eller støvle uden membran det bedste, mens man herhjemme i Danmark ofte vil have glæde af en sko eller støvle med membran.

Andre spændende artikler

På langs af Pyrenæerne

På langs af Pyrenæerne

Weekendtur: Österlencirkeln

Weekendtur: Österlencirkeln

Hele Sverige på AirBnB

Hele Sverige på AirBnB