Du er her:

Vandring på Bornholm (1053)


Weekendtur Camoenoen

4 dages vandretur med telt på Højlyngsstien på Bornholm - NYHED!

Torsdag den 24. juni til søndag den 27. juni 2021

Denne nye flotte vandrerute slynger sig gennem noget af Bornholms smukkeste og mest særprægede natur. Højlyngsstien følger med sine 70 km den gamle højlyng fra Bornholms nordspids Hammerknuden til østkysten ved det lille fiskerleje Årsdale. Med alt fra det bornholmske klippefjeld i nord til frodige sprækkedale i paradisbakkerne, dybe skove i Almindingen og smukke klippeløkker i Ravnedalen får du en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Her kommer du virkelig under huden på et stykke fantastisk Danmark.

Denne tur er ny i vores program og vi glæder os meget til dette helt særlige eventyr.

Startsted: Hammerknuden ved p-pladsen på Sandlinjen, torsdag kl. 9.

Slutsted: Årsdale havn, søndag kl. senest 17.

Hvem kan deltage: Turen er for alle, der vil vandre 15-20 km med egen fuld oppakning i rygsækken, flere dage i streg.

Turniveau: Mellem. Vi tilbringer hele dage på stierne, og du kan forvente omkring seks aktive timer på en typisk dag. Turen går mange steder i relativt fladt terræn - men flere steder er der stigninger og let kuperet terræn. Underlaget består primært af trampestier og grusbelagte skovveje, men nogle steder kan der være mudrede passager eller klippe underlag.

Overnatningsform: Telt, hængekøje eller tarp. En enkelt af overnatningerne vi har valgt koster 20-30 kr.

Mad og vand: Det mest oplagte er at lave mad på medbragt kogegrej. Du kan tage en frossen ret med hjemmefra, som tør op undervejs og bare skal varmes sammen med ris eller pasta, til den første aften. Frysetørret mad er også en god løsning for at spare vægt. Vand kan tankes tæt på start og gentagne gange undervejs. Medbring opbevaring af vand til en hel dag. Vi koordinerer eventuel deling af kogegrej i turens gruppe på ’Mødestedet’, som du automatisk bliver tilmeldt, når du køber turen. Der er mulighed for bål hvis vejret tillader det.

Transport:

Vi anbefaler at koordinere evt. fælles kørsel via gruppen på ’Mødestedet’.

Offentlig transport fra København:
Afgang med bus 866 Bornholmerbussen eller Kombardoexpressen. Det er også muligt at tage toget til Ystad, med skift i Malmø.

Bil: Små 120 km, plus færge, fra København til start på Hammerknuden, og fine parkeringsmuligheder. Vi koordinerer evt. at enkelte deltagere stiller bilen ved slutstedet i Årsdale så vi nemt kan komme retur til bilerne ved start.

Dine omkostninger: Du køber selv din mad, transport og bruger dit eget telt eller deler med andre deltagere. Vi planlægger turen, informerer dig om alt, hvad du skal vide, og sørger for en dygtig dansk turleder. 

Læs mere om konceptet her

Du modtager et infodokument med praktisk info og en beskrivende pakkeliste umiddelbart efter din tilmelding. 

Vejledende dag-til-dag-program:

Dag 1: Første dag starter ud på den smukke klippeknold Hammerknuden på nordspidsen af Bornholm. Vi går ad små trampestier i det kkarakteristiske højlyngslandskab med klipper, lyng og græssende dyr. Terrænet kan være lidt udfordrende på første del af dagen. Vi passerer Nordeuropas største borgruin, Hammershus, går igennem den smukke sprækkedal, Ravnedalen og bevæger os derefter ad småveje til Rutsker Højlyng, hvor vi overnatter på den lille teltplads Tværmyr lige op ad en idyllisk skovsø. 

Dag 2: Anden dag går på skovveje og stier gennem Rutsker Højlyng og videre ned gennem Rø Plantage. I Rø Plantage går vi op over den gamle jernalder-tilflugtsborg, der slet og ret hedder ’Borgen’, og bevæger os herefter ned langs Borgedalen og Borgedalssøen. Denne del af ruten er relativt flad størstedelen af vejen. Efter en kort tur ud i det åbne land, rammer vi nordspidsen af Bornholms største skov, Almindingen. I Almindingen går vi ad hyggelige skovveje og passerer Rokkestenen samt Bornholms højeste punkt, Rytterknægten, hvorefter vi bevæger os nedad i landskabet og slutter på den ny-anlagte shelterplads ved Udkæret. På pladsen er der faciliteter som muld-lokum, vandpost og bålhytte. Hvis vi er heldige er der plads i et shelter – og ellers er der masser af plads til telte. Shelterpladsen ligger hyggeligt i læ i en lille nedlagt grusgrav – lige ved siden vådområdet Udkæret, der bl.a. huser den sjældne løvfrø samt et væld af fugleliv.

Dag 3: Nu er turens længste etape overstået – så vi gør os god tid om morgenen og holder et roligt tempo på turens tredje dag. Vi går ad skovveje og små terrænstier fra spektakulære udsigtspunkter ned gennem Bornholms største sprækkedal, Ekkodalen. Vi følger den ny-lavede gangbro ned gennem Ekkodalen og nyder synet af de majestætiske klipper og det roligt græssende kvæg i dalen. Turen bevæger sig herefter langs Ekkodalens mindre kendte forlængelse, Grønnevad, og videre til Bastemosen, hvor man fra fugletårnet kan nyde udsigten og måske være heldig at se en trane. Her slår Højlyngsstien sig sammen med Bisonstien og fortsætter ind gennem bisonskoven, hvor vi måske kan få et glimt af den europæiske bison. Sidste del af dagens etape går forbi fuglereservatet Ølene, hvor vi fra flere fugletårne kan nyde udsigten over det område, hvor bl.a. Nordeuropas største rovfugl, havørnen, holder til. Vi overnatter lige ved fuglereservatet ved et shelter-madpakkehus. Der er gode muligheder for at slå telt op i skovbunden, og der er muld-lokum på pladsen.

Dag 4: Turens sidste dag går ad snørklede trampestier gennem skov og langs å. Terrænet kan være udfordrende, når stierne snor sig gennem de smukke Paradisbakker med udsigt til højlyngslandskabets sprækkedale og klippeknolde. Vi går langs skovsøernes mørke vand og i skyggen fra træerne i de gamle bondeskove. Sidste del af turen går ned ad bakke og ud ad skoven mod det lille fiskerleje Årsdale. Her slutter turen ved havnen og med udsigt over Østersøen. 

KR. 1095
1395,- FOR IKKE-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ. Har du yderligere spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Detaljer

Startdato 24-06-2021
Slutdato 27-06-2021
Tilmeldte: 4
Pris pr. person Kr. 1.395
Kr. 1.395 10
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind