Fjeldkursus i Norge (1323)

Fjeldskursus

Lær at begå dig sikkert i fjeldet

Har du lyst til at lære mere om at færdes på fjeldet, så er dette kursus i fjeldvandring noget for dig. Det åbner for et hav af muligheder, når du kan begå dig på fjeldet – og følelsen af frihed i de åbne vidder er helt fantastisk.

På det her kursus underviser vi dig i at gøre dig klar til at tage på fjeldtur over flere dage både alene og med andre.

Du får styr på færdighederne og udstyret, det kræver.

I løbet af kurset arbejder vi med:

  • Orientering med kort og kompas
  • Turplanlægning og sikkerhed
  • Lejrliv på fjeldet
  • De 9 fjeldregler
  • Udstyr til den gode fjeldtur
  • Vandreteknikker

Du lærer disse elementer i praksis og får en aktiv rolle på kurset. Undervisningen tager udgangspunkt i både individuelle øvelser og gruppeøvelser, og der er god tid til fordybelse og til at øve sig undervejs. Dagsetaperne varierer i længde, men vi går i hvert fald en fuld dagstur, så du kan opleve rutiner, regler og teknik i sammenhæng over en hel dag.

Hvem kan deltage? Vi tager udgangspunkt i, at du har erfaring med at overnatte udendørs, og du har prøvet at vandre med en rygsæk flere dage i træk. Du bør være i almindelig god fysisk form. Du skal være forberedt på, at vi opholder os i højfjeldet under hele kurset. Det betyder at vejret er lidt mere barsk og at vi ikke kan regne med at finde ly og læ fra vejr og vind. Sneen kan godt blive liggende længe i dette område, og man skal være forberedt på at gå mindre stræk på sne.

Er du i tvivl om du kan deltage,så kontakt os for en snak om niveauet på 70213121

Hvor langt skal vi vandre om dagen? Vi vandrer ikke langt. Du kan forvente op til ca. 5 timer med rygsæk om dagen.

Mødested: Finse togstation, Ulvik, Norge. Vi laver første lejr tæt på, så der er flydende mødetid fra kl. 15 til 19.

Slutsted: Finse station, Ulvik, senest kl. 10. Vi slutter undervisningen fredag aften. Så kan man nå toget til Oslo lørdag formiddag.

Transport: Det er både muligt at komme til Finse via Bergen og Oslo med tog. Fra Danmark er der både fly og færger til begge steder. Fra København kan du i øvrigt tage bus meget billigt til Oslo. Kører du i bil, så er der flere steder ved en togstation tæt på kursusstartstedet, hvor det er sikkert at parkere. Man kan ikke parkere helt ved Finse station desværre.

Efter du har købt kurset, modtager du et dokument med alle relevante oplysninger, som f.eks. logistik og pakkeliste.

Er du i tvivl om noget i forbindelse med kurset er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70213121.

Overnatningsform: Telt.

Mad: Som deltager er du selv ansvarlig for din forplejning, men du har mulighed for at koordinere mad og kogegrej med de andre kursusdeltagere. Vi anbefaler at medbringe frysetørret mad eller noget tilsvarende, der sparer vægt i rygsækken.

Dine omkostninger: Kursets pris på kr. 2.995 plus din mad, drikke og transport til Finse i Norge. Du kan forvente at bruge minimum kr. 1500 til transport t/r.

KR. 3.195
2.995,- FOR PLUS-MEDLEMMER

DU SPARER KR. 300, HVIS DU ER PLUS-MEDLEM AF OPDAG VERDEN, BLIV PLUS-MEDLEM HER...

Du kan finde svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ her. Har du spørgsmål til turen er du velkommen til at skrive en email til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi arbejder på at programsætte nye datoer på denne tur.

Startdato 25-07-2023
Slutdato 30-07-2023
Deltagere 7
Pris pr. person Kr. 3.195
Vis Sikker Afrejse-ikon vis ikon